Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Ensomhed i arbejdslivet

De seneste mange ugers lukning af samfundet har for mange betydet flere timer alene med sig selv. For freelancer Nanna Stærmose har dagene til tider været lange og ensomme. Men også givet hende en tiltrængt pause til at reflektere over, hvad hun som freelancer gerne vil være drevet af.

Grafiker

Rikke Ahm

De fleste af os kender den følelse af at være alene, som kan opstå i forbindelse med faglige grupperinger på arbejdspladsen – eller med at have et fagligt ansvar, der adskiller os fra de andre. Som freelancer og selvstændig er du per definition alene om meget ansvar og opgaveløsning, og det er for mange en af årsagerne til, at de har valgt den arbejdstilværelse.

Men hvordan har det været for den medlemsgruppe i DJ de seneste mange uger, hvor der generelt har været mindre at lave, mere at bekymre sig over og ekstra meget tid alene på hjemmekontoret?

Ifølge psykolog og forfatter til bøger om arbejdsliv Birgitte Bonnerup er der forskel på at være alene om en række opgaver i løbet af dagen og på at være alene om det hele – og måske føle sig lidt udenfor. Den sidste form for alenethed kan nemt gå over i ensomhed. Og hvad enten det er for en kortere eller længere periode, er ensomhed ikke sundt, og desværre en følelse, der kan være svær at komme ud af, når først den har indfundet sig.

Udover Birgitte Bonnerup, der bidrager med nogle generelle betragtninger om ensomhed i arbejdslivet, har DJ talt med freelancer Nanna Stærmose, der godt kan genkende følelsen af ensomhed. Men som under lukningen også har fået nye indsigter omkring sig selv og sit arbejdsliv.

”Den slags sker måske i Italien, men da ikke på Østerbro”

For freelancer Nanna Stærmose har Coronakrisen haft stor indflydelse på både opgaver og tanker om arbejdslivet. Hun har bygget sin forretning op omkring livshistorier og forskningsformidling og arbejder fra et kontorfællesskab i indre København.

Eller det gjorde hun.

Lige nu sidder hun hjemme i sin lejlighed på Østerbro, og har til dels brugt tiden på at male sine vægge, fordi det føltes som en god og konkret ting at gøre. Hun har også brugt tiden på at reflektere over sit arbejdsliv, for det er ikke perfekt. Og det er måske også for meget at forlange? For Nanna Stærmose har nedlukningen af Danmark været en mental øjenåbner på flere områder.

”Den første følelse var overraskelse. Jeg har måske levet i en boble, men det kom faktisk lidt bag på mig, da landet lukkede ned. Den slags sker måske i Italien, men da ikke på Østerbro.”

Kort tid efter nedlukningen holdt folk op med at arbejde fra kontorfællesskabet, og hun indrettede en arbejdsplads ved spisebordet i sin lejlighed.

”Vi mennesker er jo gode til at tilpasse os, så jeg fandt nye rutiner derhjemme, selvom jeg hurtigt savnede cykelturen, sparringen og de andre at spise frokost med.”

Har sluppet den dårlige samvittighed

Nanna Stærmose har indimellem følt sig ensom i de seneste mange ugers arbejde fra hjemmekontoret. Hun har haft faste opgaver, der stadig skulle løses, men ikke nok til at holde de økonomiske bekymringerne fra døren. Og en følelse af at være sat lidt ud på et sidespor.

”Følelsen af ensomhed hænger for mig ikke kun sammen med de seneste ugers nedlukning. Jeg kender den fra tidligere, og føler mig indimellem ensom i mit arbejdsliv som selvstændig. Mest når der er langt imellem opgaverne. Det kan føles ensomt at hive kunderne hjem alene, og jeg savner generelt sparring og følelsen af at løfte i flok”, fortæller hun.

Midt i krisen og den lejlighedsvise ensomhed dukkede – lidt overraskende for hende selv – også en følelse af lettelse op.

”Coronakrisen har på en eller anden måde gjort det legalt for mig at sætte det hele lidt på pause. Trække mig tilbage, trække vejret og male min lejlighed i stedet for at lave kold kanvas, der alligevel ikke vil føre til noget under de nuværende omstændigheder.”

For Nanna Stærmose har krisen derfor ikke kun været en sort periode. Der har været mindre omsætning og et savn efter social kontakt, men hun har også haft mulighed for at slippe sin dårlige samvittighed over ikke konstant at være opsøgende.

”Jeg har tidligere pisket mig selv som selvstændig over ikke at slå til og være udadvendt og opsøgende nok. Det gjorde jeg også til at begynde med under den nuværende krise. Jeg burde jo opdatere min hjemmeside, noget vi selvstændige aldrig får gjort, og jeg burde være mere aktiv på LinkedIn og like og poste.”

Hun fik ikke gjort nogen af delene. Og det føltes for en gang skyld befriende ikke at give efter for alle de opsøgende pligthandlinger, der følger med tilværelsen som selvstændig, men derimod tillade sig at vælge dem fra.

Når alenetid bliver til ensomhed

Birgitte Bonnerup kan godt genkende det dilemma, Nanna Stærmose befinder sig i som freelancer, hvor hun på den ene side skal være opsøgende, for ikke at få dårlig samvittighed, og på den anden side hviler i at have en undskyldning for at lade være.

”I den nuværende situation vil nogen sikkert opleve at være en udgift, der kan skæres bort, og det påvirker dig ikke kun økonomisk, men også mentalt. For andre føles det at være alene med sig selv som en normal ting, og derfor føler de sig ikke stigmatiseret i den her Coronatid, men er det nødvendigvis godt?”, spørger Birgitte Bonnerup retorisk og fortsætter:

”Det kan være fint med mere alenetid for dem, der i øvrigt har i rigt liv med masser af gode kontakter. Men hvis man er alene og freelancer, fordi man har svært ved at være i en organisation og for eksempel har det svært med chefer, så er det ikke nødvendigvis godt, at man i disse tider ikke bliver tvunget ud i kontakten med kunder, konkurrenter og fagligt netværk.”

Den kontakt er meget væsentlig, siger hun, fordi den gør os mere orienterede mod realiteterne. Og trækker os væk fra de ofte negative fantasier og forestillinger, der nemt kan opstå, når vi er overladt for meget til os selv.

”Det er vigtigt at være tvunget ud i samværet med andre. Der er der, vi får slebet nogle kanter af, og der er noget grundlæggende sundt ved at være sammen med andre mennesker, som ikke minder om os selv. Det er det kollegaer, kontorfæller og konkurrenter kan, fordi de ikke er venner, vi selv har valgt, men derimod mennesker, vi er tvunget til at finde en fælles forståelse med”, siger hun og fortsætter:

”Data er også kontakt til andre, og der er meget data, som går tabt igennem skærmkommunikation. At være sammen med andre og blive spejlet i andre er vigtigt for alle. Også de typer, der ikke synes storrumskontorer er en fest.”

Tiden har flyttet fokus

Nanna Stærmose ved godt, at pausen fra det opsøgende salgsarbejde ikke bliver en permanent en af slagsen. Det hører til tilværelsen som freelancer. Den nye erkendelse, Coronakrisen har givet hende, handler derfor ikke om at ”revolutionere sit arbejdsliv”, men mere om at ændre sin tilgang til det.

”Jeg har booket en karrieresamtale i DJ, fordi jeg gerne vil gå til mine opgaver på en anden måde. Mit fokus har indtil videre været på økonomi, og jeg har målt mine succeser efter, hvor meget jeg tjente. Det parameter har ikke været sundt for mig at måle ud fra alene, og jeg har brug for at skifte fokus fra økonomi til faglighed. Hvad får jeg fagligt ud af at løse den her opgave?”

Hun håber, at samtalen med DJ’s karriererådgiver kan hjælpe hende tættere på et nødvendigt fokusskifte, hvor hun ikke udelukkende måler sine arbejdssejre i, hvor meget hun tjener, men også i, hvad hun fagligt får udrettet af tekstproduktioner, som hun er stolt af.

”Jeg har for eksempel lige taget et online-kursus på Mediernes Efteruddannelse i at skrive klummer, fordi jeg synes det er en spændende genre”, fortæller hun.

Tidligere brugte hun ikke tid på klummejournalistik, da hun ved, at betalingen som regel er ret beskeden, men økonomien skal ikke være det eneste parameter fremover.

”Det giver mig arbejdsglæde at skrive klummer, og den type tilfredsstillende opgaver skal der i fremtiden også være plads til i min forretning. Man skal som selvstændig finde ud af, hvad der fungerer for en selv. For mig har en verden på pause gjort mig skarpere på, hvordan mit arbejdsliv skal skrues sammen. Og ikke mindst, hvordan jeg vil måle mine succeser fremover.”

Nogen skal komme, når vi kalder

Ifølge Birgitte Bonnerup udvikler vi psykologisk set vores evne til at være alene ret tidligt i livet ved, at vores forældre lader os være alene, men kommer, når vi kalder. Altså ikke overvåger os, men reagerer på vores ønske om kontakt.

”Følelsen af ensomhed handler meget om, hvordan du grundlæggende er i verden. Hvis du har erfaring med, at du nemt kommer til at føle dig ensom i situationer, hvor andre blot føler sig alene, er den her tid med nedlukning ekstra belastende, hvor du enten er alene eller overladt til en skærm.”

Det opleves generelt skamfuldt at være ensom i dag. Du skal være social, være på, blive set og ikke mindst have en positiv indstilling til det meste. Så hvis du sidder alene derhjemme med negative tanker, kan det være en ond spiral, er psykologens erfaring.

”Det her positive livssyn, vi dyrker for tiden, hvor negative tanker er forbudte, gør det ikke nemmere for dem, der sidder isolerede derhjemme og har lidt svært ved at gribe ud efter andre. For hvad nu hvis man ikke evner at finde den positive attitude frem, fordi det hele føles lidt svært? Så kan det hurtigt blive nemmere at blive hjemme.”

Erkendelsen af, at man er for meget alene og savner kontakt, kan være et vigtigt og hjælpsomt første skridt til at bevæge sig ud i verden. Et andet vigtigt skridt kan være at få styr på sine indre dialoger.

”Vi snakker alle sammen med os selv i løbet af en dag. Men hvem snakker du med? Et fordømmende over-jeg, der hele tiden fortæller dig, at du ikke har gjort tingene ordentligt. Eller er det mere en stemme, der fortæller dig, at du er god nok og sagtens kan komme op på hesten igen? De indre overvejelser er vigtige i den her situation, vi befinder os i. Så hvad er det egentlig, du går rundt og siger til dig selv?”

For Nanna Stærmose har den ekstra meget tid alene gjort hende skarpere på, hvem hun er, og hvad det er for et arbejdsliv, hun gerne vil genoptage.

”Jeg har i lang tid haft det som hende, der hænger i stigbøjlen efter hesten og aldrig helt kommer op i sadlen. Derfor har den her nedlukning også være en blandet oplevelse for mig. Det pludselig har været legalt at fungere i et langsommere tempo”, siger hun og tilføjer efter en kort pause:

”At erkende det, i stedet for at halse efter på alle mulige medier med konstant dårlig samvittighed over ikke at gøre nok, det har givet mig en følelse af ro og fornyet energi på at skabe en forandring i mit arbejdsliv.”

Ensom i dit arbejdsliv lige nu? Få en række gode råd fra arbejdsmiljøkonsulent i DJ Tom Hansen

Book en trivselssamtale med en DJ-konsulent

    Kommentarer

    Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.