Ekspertgruppe: Mere borgerinvolverende journalistik
Fremtidens mediemarked skal byde på mere borgerinvolverende journalistik. Sådan lyder en af anbefalingerne fra ekspertgruppen bag Fagenes Fremtid. DJ har talt med uddannelseschef på DMJX Henrik Berggreen og engagementskonsulent hos Hearken Morten Ro om udviklingen af nye arbejdsmetoder, der styrker kontakten mellem medier og borgere.
Rasmus Degnbol Ekspertgruppen ved offentliggørelsen af Fagenes Fremtid i Dansk journalistforbund den 11. marts 2019.
Se video fra offentliggørelsen af tendenserne for journalistikkens, kommunikationsfagenes og den visuelle formidlings fremtid - og læs rapporterne, der kortlægger hovedtendenserne i medie- og kommunikationsbranchen.
”Journalister må skabe relevans ved at rykke tættere på borgerne.” Sådan lyder et af rådene til journalisterne fra ekspertgruppen Fagenes Fremtid. En ekspertgruppe, nedsat af Dansk Journalistforbund, der har haft til opgave at pege på en række dominerende tendenser indenfor fagene journalistik, kommunikation og visuel formidling.
I rapporten omkring journalistfagets fremtid står der, at det er afgørende for fremtidens journalister, at de formår at skabe indhold, hvor ”borgerne føler sig set, lyttet til, forstået og repræsenteret.” Det kan, ifølge rapporten, enten være i form af nye typer af historier, nye måder at indsamle viden på, en højere grad af redaktionel mangfoldighed – og en højere grad af borgerinvolvering.
Antallet af uddannede journalister, der vælger at kigge den vej, når de skal efteruddanne sig, er ikke højt. Kun 10 procent af de journalister, der tog en efteruddannelse i 2018, har haft fokus på involvering i deres valg af uddannelse. 22 procent ser dog involveringen af borgere som et vigtigt område – ifølge den undersøgelse, som ekspertgruppen har foretaget blandt DJ’s medlemmer.
Undervisning i dialogbaseret journalistik
Men hvordan forholder det sig hos de nye journalister, som er ved at uddanne sig til at arbejde i fremtidens medie-Danmark? Afprøver de nye formidlings- og arbejdsmetoder af, hvor borgerne involveres i processen i højere grad end nu?
Uddannelseschef Henrik Berggreen fortæller, at der på DMJX er et undervisningsforløb i ”dialogbaseret journalistik”. Her bryder de studerende med den traditionelle opbygning – hvor man researcher, interviewer og formidler – for i stedet at starte med at gå i dialog med borgerne om, hvad der er relevant i en given sag, og hvordan det ville være relevant at formidle det, inden det traditionelle researcharbejde går i gang.
”I første fase af forløbet er det dialogen i sig selv, der er produktet, som vi evaluerer. Den dialog finder typisk sted på de sociale medier, hvor de studerende enten deltager i en allerede eksisterende samtale eller selv begynder en. Derefter laver de et journalistisk produkt på baggrund af de her dialoger. Og det kan være alt fra en artikel til et teaterstykke.”
DMJX også har kørt et forløb, hvor 1. års studerende blev sendt ud for at undersøge, hvad brugerne syntes, at medierne skulle beskæftige sig med, fortæller han.
”Det kom der faktisk meget sjov ud af. De studerende opdagede, at folk rent faktisk interesserer sig for det, de laver!”
”I dag udveksler en lille kreds af borgere ofte nogle skarpe holdninger til skue for et stort tavst flertal. Vi vil gerne appellere til folks nysgerrighed fremfor deres holdninger", siger engagementskonsulent Morten Ro
Ny borgerinvolverende idé på vej til Danmark
En anden inspirationskilde, som Henrik Berggreen nævner, i forbindelse med undervisning i en mere borgerinvolverende journalistik, er den amerikanske metode- og techvirksomhed Hearken.
Hearken betyder ”at lytte” på et britisk engelsk, de færreste taler i dag. Og det er højst sandsynligt ikke tilfældigt. Hele forretningsideen bag Hearken er at lade borgerne eller brugerne komme til orde – ikke på torvet som i de helt gamle dage – men ved hjælp af digitale redskaber og arbejdsmetoder, der involverer modtagerne af de journalistiske produkter allerede i ideudviklingsfasen.
Konceptet går kort fortalt ud på, at man som medie for eksempel kan spørge folk om, hvad de undrer sig over ved et givent emne, lade dem stemme om forskellige spørgsmål, og generelt etablerer en tættere dialog med mediebrugerne, inden man som journalist tilrettelægger og vinkler sin historie.
Ifølge journalist Morten Ro, som for nylig er blevet ansat i Hearken til at introducere arbejdsmetoden på det danske marked, er vi i Danmark allerede et godt skridt på vejen henimod en mere brugerinvolverende journalistik.
”På det amerikanske marked har Hearken lagt rigtig meget energi i at overbevise medierne om nødvendigheden af at skulle lytte. Det lader ikke umiddelbart til at være nødvendigt i samme omfang i Danmark. Måske fordi vi er et mere dialogpræget land med traditioner for højskole og foreningsarbejde, der bygger på dialog og konsensus”, fortæller Morten Ro.
Nysgerrighed fremfor holdninger
Arbejdsmetoden, og de digitale muligheder, der følger med den, skal blot ses som et supplement til den gængse journalistik.
”Tanken er ikke at rive ned og bygge op fra bunden. Det handler for os om, at der er en dimension i den eksisterende journalistik, som den nye digitale virkelighed kan få os til at glemme og nedprioritere. Det er den dimension, der handler om at komme ud i virkeligheden og være i dialog med brugerne”, siger Morten Ro.
Forklaringen på den manglende brugerinvolvering ligger for ham at se i, at journalistikken er midt i en stor omstilling, hvor alt er defineret af teknologiske muligheder, og hvor det hovedsageligt handler om at udkomme hurtigere og mere varieret.
”I den proces kan den journalistiske grundtanke om at møde folk og lytte til dem risikere at blive nedprioriteret. Med Hearken vil vi gerne gentænke det ideal ind i en digital virkelighed.”
Borgernes involvering i journalistikken er meget holdningsbaseret i dag, mener han, fordi det er sådan, mediernes, især de sociale mediers, kommentarspor fungerer.
”I dag udveksler en lille kreds af borgere ofte nogle skarpe holdninger til skue for et stort tavst flertal. Vi vil gerne appellere til folks nysgerrighed fremfor deres holdninger.”
Typer af historier
Ifølge Morten Ro egner arbejdsmetoden sig til alle typer af medier. Især medier, der har et veldefineret community og en målgruppe, som de allerede har etableret en form for kontakt til.
”Arbejdsmetoden egner sig til alle medier, der gerne vil gå i dialog med deres brugere. Vi oplever en særlig styrke hos nichemedier, regionale medier eller medier, der har et tematisk eller fagligt fokus, der for eksempel knytter sig til en branche. Metoden egner sig også til større kampagner, hvor der er en afgrænsning og en naturlig nysgerrighed fra brugernes side.”
Dialog med brugerne af et medie genererer selvsagt data. Data, medierne kan bruge til at skabe loyalitet og fastholde eller udbygge relationen, og som derfor også kan bruges forretningsudviklende – et af de andre fokusområder, ekspertgruppen fremhæver.
”Ja, metoden er også en måde for medierne at indsamle data om borgerne på. En ting er, at folk giver sig tilkende med deres nysgerrighed. En anden ting er, at mediet får information om, hvad brugerne er interesseret i at stofområder – og dermed bedre kan tilrette tilbud om nyhedsbreve eller lignende til dem med relevant indhold”, siger Morten Ro og fortsætter:
“Og så er det vel at mærke data, som folk selv har valgt at bidrage med, frem for en registrering af deres adfærd. Det er med til at gøre relationen ligeværdig - og i sidste ende tillidsfuld.”
Kommentarer