Gå til hovedindhold

Du skal have styr på dit kropssprog

Kropssprog er et essentielt kommunikationsredskab. Lær hvorfor og få en helt enkel øvelse, som kan være afgørende for, hvor godt du præsterer, og hvordan andre opfatter dig i vigtige situationer. Fx jobsamtaler, salgspitch, eksamen - eller dates.


Du kan nok godt forestille dig, at når man er sammen med en ekspert i kropssprog, så er det næsten umuligt at bestemme sig for, hvordan man skal placere hænderne. For hvad betyder det, hvis man krydser armene, eller støtter hovedet i hånden, eller piller ved sine ringe? Tror han, jeg er nervøs? Afvisende? At jeg keder mig?

Jesper Bergstrøm sidder i stolen overfor. Han er specialist i kropsprog og nonverbale signaler. Eller - meget af tiden sidder han faktisk ikke ned. Han står og går og fægter og tegner og fortæller. Grunden til det er, at jeg har bedt ham om at fortælle om kropssprog som kommunikationsredskab. Og til sidst vise en enkel vej til, hvordan du med dit kropssprog at få bedre gennemslagskraft (Se videoen i bunden af artiklen).

”Vi lytter slet ikke til alt, hvad folk siger. I virkeligheden aktiverer vi i lige så høj grad en masse ubevidste følelser, og allerede efter 7 sekunder har vi dannet os et indtryk af folk. Og efter 3 minutter har vi besluttet, om den person, vi står over for, er en vi vil mødes med igen og fx lave forretning med, give et job osv.”

Lær at læse de 7 grundudtryk

”Kropssprog - det er et sprog!” understreger, Jesper Bergstrøm, der blandt andet underviser politiet i aflæsning af fx ansigtsmimik, for at de bedre kan forudsige, hvordan en situation vil udvikle sig.

”Der findes 7 grundfølelser og dertil knyttede ansigtsudtryk. Vrede, angst, glæde, ked af det, overrasket, væmmelse og foragt. Og mange misforståelser opstår, fordi vi ikke siger det, vi samtidig udtrykker med vores krop og ansigt. Kvinder har et mere udviklet center for aflæsning af mimik, end mænd, og derfor er de bedre til at se, hvordan andre har det.  Men alle kan lære det," understreger Jesper Bergstrøm.

”Kropssproget er desværre noget, som vi sjældent har nok fokus på i vigtige situationer,” fortsætter han, alt imens jeg fedter rundt med min benstilling, fordi jeg engang har hørt, at mennesker, der krydser benene udtrykker lukkethed.

Fordi kropssprog – for nu at bruge en klichee – siger mere end 1000 ord. Den måde, vi bruger vores krop på, betyder nemlig helt konkret noget for andres evne til at træffe beslutninger om os, fx ved en jobsamtale, ved et salgspitch eller til eksamen.

Det budskab, vi med ord giver til vores modtager i en ansigt-til-ansigt situation, bliver enten understøttet eller undermineret af den måde, vores krop samtidig ’taler’ på. Det kan være med ansigtsmimikken, øjnenes udtryk, stemmeføringen, den måde vores ben er placeret på eller den vej, vi vender på stolen. Og faktisk, fortæller Jesper Bergstrøm, så vil det i sidste ende være kropssproget, der er den stærkest overbevisende faktor i en kommunikationssituation.

Styr på klassikeren: De krydsede arme og ben

Mine ben er stadig krydsede, så jeg spørger: Er det sandt, at jeg virker afvisende nu? Helt så enkelt forholder det sig ikke, forklarer han. Men de krydsede ben fungerer for de fleste, ligesom krydsede arme, som en behagelig barriere mellem en selv og den anden. Ikke nødvendigvis fordi, vi ikke kan lide den anden, men der kan være et behov for at definere sin intimsfære rent fysisk over for den, man står over for. Det giver en god tryg fornemmelse.

"Man kan definere det samme rum ved at placere vinglas eller kaffekopper imellem sig selv og den anden. Hvis der derimod er fuldstændig åbent imellem os, ingen fysiske genstande eller krydsede lemmer, så virker situationen mere intim og kontakten meget direkte," demonstrerer Jesper Bergstrøm og fjerner vores kaffekopper. Og det passer - prøv selv.

Kropssprog er dog ofte noget, der udfolder sig meget ubevidst. Så er det overhovedet noget, man kan styre og dermed bruge som strategisk redskab, spørger jeg? Det er det selvfølgelig, bedyrer Jesper Bergstrøm og fortæller hvordan.

Du skal ligge højere på ”hvordan”-aksen

”Der er to akser, du skal placere din kommunikation på. Der er ”HVAD” og HVORDAN”. De fleste af os koncentrerer os kun om hvad-delen, når vi forbereder os. Men der stor værdi i også at øve sig på hvordan, vi har tænkt os at formidle budskabet, siger Jesper Bergstrøm og tilføjer, at jeg lige nu lægger hovedet lidt på skrå.

”Det gør alle kvinder, når de lytter,” konstaterer han - og fortsætter hastigt med at forklare hvordan-aksen.

”Det, du kan arbejde med på hvordan-aksen, er fx brugen din stemme. Skal den være høj, lav, blød, aggressiv for at få budskabet bedst igennem? Og hvilke ansigtsudtryk vil du have, hvordan vil du bruge dine hænder, hvordan er måden du står på? - osv.”

Fordelen ved at øve sig på, hvordan man præsenterer et budskab, er, at indholdet samtidig kommer til at stå stærkere for en selv. Tingene hænger sammen, og ifølge Jesper Bergstrøm skal man bruge lige så lang tid på at øve sig i hvordan som i hvad. Omfattende forsøg fra USA underbygger fordelen ved at gøre det:

Stine Bjerre Herdel

I mange år har den amerikanske professor Alex Pentland lavet undersøgelser af effekten af kropssprog. Til formålet havde han bl.a. udviklet et ’sociometer’, som er en elektronisk dims, der aflæser folks kropssprog. Og baseret på de aflæsninger kunne Pentland med 90% sikkerhed forudsige, hvem der ville klare sig godt eller dårligt i forskellige situationer såsom jobsamtaler, salgssituationer, eller når man skal forhandle en aftale. Så forudsigeligt og sikkert taler vores kroppe. "Honest signals" som Alex pentland også kalder dem i sin bog om emnet.

Stå stærkere – helt bogstaveligt

Dates, jobsamtaler, eksamener. De fleste af os er nervøse i de situationer, hvor vi virkelig har noget på spil. Men det er noget, vi kan komme ud over og lære at styre langt bedre ved hjælp af vores kroppe.

”Kan du huske dengang, du skulle lære at køre bil? I begyndelsen kunne du heller ikke tale samtidig med, at du skulle køre. Men du er blevet mere sikker nu og mindre nervøs, så nu kan du sikkert også tale samtidig”.

Eksemplet bruger Bergstrøm for at vise, at hvis du er angst eller usikker i situationen, så præsterer du dårligere, selvom du egentlig godt ved, hvad du skal sige. Omvendt, hvis man føler sig tryg i situationen, så bliver det man siger også meget bedre og sikrere. Jesper Bergstrøm peger her på eksamenssituationen eller jobsamtalen, hvor usikkerheden omring selve situationen kan betyde, at man enten performer dårligere – eller måske slet ikke KAN gå til eksamen. Her kan man løse problemet ved at "snyde" kroppen.

”Kunsten her er at fortælle din krop, at du har styr på det. ”Fake it till you make it. Eller mere: fake it untill you become it!”. Det kan du gøre helt konkret med nogen øvelser, som dokumenteret har en effekt på din krop”, lover Jesper Bergstrøm. Hans udsagn underbygges igen af forsøg fra USA.

Amerikansk psykolog lærer dig at styrke kropssproget

Den amerikanske psykolog, Amy Cuddy, har lavet en række forsøg med studerende og såkaldt ”styrkeposering”, som er kropsstillinger, der påvirker testosteron og cortisol-niveauet i hjernen. Når de niveauer ændrer sig, så ændres vores opfattelse af os selv også - og andres opfattelse af os ændres. Se hendes TED-talk om styrkeposering her.

Hun tog to grupper af studerende og fik den ene til at lave styrkeposering, mens den anden del lavede svaghedsposeringer, hvor man gør sig mindre og introvert (Du kan se de forskellige stillinger i videoen ovenfor). Så tog man de to grupper og blandende dem og sendte dem ind til nogen jobkonsulenter, der skulle vurdere om de var egnet til et job. 85% af dem, der havde styrkeposeret blev erklæret egnet, mens kun 35% af de andre gjorde. Amy Cuddy konkluderer derfor, at styrkeposering øger vores chancer for succes.

Jesper Bergstrøm viser her, hvad en styrkeposering er. Det er ikke hokus pokus, det er ganske enkelt kroppens kemi, som du kan gå direkte hjem og prøve.

Bid dig gladere

I kategorien 'fake it till you make it' kan du også blive glad, selvom du ikke er det. Øvelsen er enkel: Smil i to minutter. Igen aktiverer du musklerne i ansigtet på en særlig måde, der sender signaler til hjernen om, at du er glad. Og hvis du er så sur, at du virkelig ikke kan få dig til at smile, så bid i en blyant/kuglepen i to minutter. Det har samme effekt - se hvordan her.

Nu er du forhåbentlig blevet mere opmærksom på dit eget og andres kropssprog, og sandsynligvis vil du tage dig selv i at forsøge at afkode andre folks kropssignaler den kommende tid. Og hold fast i det, og arbejd med din egen krop. Så kommunikerer du i sidste ende meget klarere.

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.