Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

DJ trækker undersøgelse tilbage

I aftes sendte Dansk Journalistforbund et link til en spørgeundersøgelse om sexchikane og overgreb ud til samtlige cirka 18.000 medlemmer. Måden, som vi havde lavet undersøgelsen på, vakte meget hurtigt meget kritik, og vi har derfor til morgen valgt at stoppe undersøgelsen og trække den tilbage. Jeg må erkende, at samarbejdet og rammerne for undersøgelsen ikke har været tydelige nok. Det beklager jeg.

Lars Werge

kjfgh

Vi vil nu kigge på undersøgelsen igen, og jeg håber, at vi i begyndelsen af december kan fremsende et link til en ny og klar undersøgelse til vores medlemmer. Indsigten i omfanget af krænkelser i medie- og kommunikationsbranchen er vigtig både for brancherne, for Dansk Journalistforbund og dets medlemmer, og det er vigtig for den enkelte, der har lidt under overgreb eller krænkelse – at man ved, at man ikke står alene med den oplevelse.

Afslutningsvis er det vigtigt for mig at understrege, at du som medlem altid kan stole på DJ’s fortrolighed. Kritikken gik blandt andet på vores samarbejde med Politiken om undersøgelsens resultater. Her er det væsentligt at sige, at der hele tiden har været tale om, at det er DJ’s undersøgelse. Fortrolige oplysninger afgivet her eller på anden vis til DJ forbliver fortrolige.

Jeg beklager forvirringen og håber, at du trods alt vil deltage, når vi meget snart inviterer til undersøgelse af #metoo-omfanget i den danske medie- og kommunikationsbranchen.

Med venlig hilsen

Lars Werge, formand i DJ