Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

DJ søger studentermedhjælper til rekruttering

Vil du være en af Dansk Journalistforbunds netværkskoordinatorer?
Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation (DJ) søger en studerende, der vil tydeliggøre, at DJ er fagforeningen for alle, der studerer fag inden for journalistik, medier og kommunikation. Vi har netværkskoordinatorer på en lang række uddannelser, og nu søger vi en ny medarbejder, der studerer på DMJX i Emdrup.

Vi forventer, at du har mindst et år tilbage af din uddannelse, og at du har mulighed for at fortsætte i stillingen som netværkskoordinator i løbet af en eventuel praktikperiode på din uddannelse.

Du vil få mulighed for at afprøve en masse forskellige genrer af kommunikationspaletten - fx eventkommunikation, branding, direkte medlemskommunikation og hvervning. Der er stor fleksibilitet i stillingen, så du vil i høj grad få mulighed for at få indflydelse på egne arbejdsopgaver.

Dine opgaver:

  • Rekruttere studerende til DJ
  • Synliggøre DJ’s mange tilbud til studerende på DMJX
  • Udvikle og afholde faglige og sociale arrangementer
  • Assistere DJ’s studenterorganisation andrea på DMJX
  • Finde nye veje til at positionere DJ på de forskellige relevante uddannelser på DMJX

Du kan:

  • Lide at være opsøgende og imødekommende over for nye mennesker
  • Fortælle andre om, hvad DJ står for og tilbyder studerende på tværs af studieretninger på DMJX
  • Inspirere og sælge ideen om medlemskab af DJ
  • Organisere og holde flere bolde i luften
  • Arbejde selvstændigt som DJ’s udsendte på DMJX med sparring fra teamleder og kolleger

Vi tilbyder:

  • Et sjovt og godt arbejdsmiljø
  • Dygtige kolleger
  • Faglig sparring og back-up i stort som småt
  • Oplæring i kompetencen at kunne hverve medlemmer
  • Indblik i en fagforening i vækst
  • Et spændende netværk med folk fra en bred pallette af medie- og kommunikationsuddannelser
  • Et fremtidigt netværk i medie- og kommunikationsbranchen

Tid og sted:

Du vil primært skulle arbejde på DMJX samt på vores sekretariat på Gl. Strand 46, 1202 København K. Arbejdstiden- og tidspunkterne varierer, men vil i snit være ca. 7-10 timer ugentligt, dog mere i spidsbelastninger fx omkring semesterstart. Timelønnen er 146  kroner samt 100 kr. hver måned i tillæg til din mobilregning. Tiltrædelse hurtigst muligt, sandsynligvis 1. oktober. Ansøgningsfrist 15. september 2017.  

Vil du vide mere?

Kontakt: Patrick Reimers, kommunikationskonsulent og teamleder for rekruttering pmr@journalistforbundet.dk mobil 2826 8262 

Om DJ:
DJ er et fagforbund i vækst. Vi er 80 ansatte til at betjene mere end 18.000 medlemmer, hvoraf ca. 3.000 er studerende. Vores medlemmer beskæftiger sig med journalistik, medier og kommunikation. Vi sikrer vores medlemmer faglig udvikling og ordentlige forhold i både studie- og arbejdslivet. Og vi arbejder for, at medier og kommunikation spiller en afgørende rolle for dialog og åbenhed i samfundet. 

 

 

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.