Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

DJ søger to studentermedhjælpere til inkasso og ophavsret

To stud.jur. med interesse for ophavsret og inkasso søges til at hjælpe med inkasso og ophavsret.

Dansk Journalistforbund søger to studerende til studiejobs.
Du kommer hovedsageligt til at beskæftige dig med sager om ophavsret og inkasso. Det vil derfor være en fordel – men det er ikke nødvendigvis en betingelse - at du har gennemført eller er ved at gennemføre faget immaterialret.

Derudover betragtes det som en fordel, hvis du har interesse for medieret og ansættelsesret.
Stillingerne ønskes fortrinsvist besat med studerende, der har 3-4 semestre tilbage af studietiden.

Du kommer til at arbejde meget selvstændigt og med et stort ansvar. Du kommer til at indgå i vores juridiske afdeling og får direkte kontakt til medlemmer og modparter.

Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen og aflønnes med kr. 151 i timen.

For yderligere information om stillingen kan du kontakte:
Afdelingsleder, Liselotte Lindberg Olsen
eller Mette Jørgensen

Ansøgning skal sendes til hr1@journalistforbundet.dk og skal være os i hænde
senest torsdag den 21. januar 2021.

Stillingerne ønskes besat snarest muligt.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.