Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

DJ sætter fokus på digital chikane

Digital chikane kan udover at sætte dybe spor i den enkelte være med til at ødelægge den demokratiske debat. DJ sætter fokus på digital chikane i de kommende måneder. I første omgang med debatarrangement og medlemsundersøgelse.

Hvordan sikrer vi en offentlig debat, som alle tør være en del af? Og hvor udbredt er problemet med digital chikane i medie- og kommunikationsbranchen?

Invitation til debatarrangement

Det er de første to nedslagspunkter i en forstærket indsats fra DJ's side imod digital chikane. På et virtuelt debatmøde tirsdag den 17. november, kan du møde en række aktører, der alle har erfaringer med digital chikane:

Tine Johansen, formand DJ
Chris Preuss, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd
Christian Lindhart, Chefredaktør fagbladet Journalisten
Eva Kjer Hansen, politiker (V), tidligere minister og medlem af Demokratikommissionen
Camilla Mehlsen, forfatter, journalistisk lektor og medlem af Djøfs TechDK Kommission.

Tilmeld dig Politisk salon om digital chikane

Medlemsundersøgelse

DJ har desuden besluttet at undersøge, hvor stort et problem digital chikane faktisk er i vores branche. Derfor sætter vi gang i en medlemsundersøgelse blandt en tilfældigt udtrukket del af vores medlemmer. Undersøgelsen foretages i samarbejde med Fagbladet Journalisten, som også har ekstra fokus på digital chikane i den kommende tid. Resultatet af undersøgelsen offentliggøres i midten af december.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Nina-Vivi Møller Andersen

man, 11/16/2020 - 14:17

Kære DJ,

Et godt initiativ fra DJ! Vi i kreds7 har også haft fokus på det. Vi har lavet en spontan undersøgelse, holdt medlemsmøde og været i tråd med virksomhederne ift. det kommende politik hos KNR & mediehuset. Jeg vil lige spørge indtil om DJ vil lavet et særskilt undersøgelse til os i kreds7? Vi har ret få i vores branche heroppe. Alle kender alle og kvinder der har været udsat for sexchikane er ekstra sårbare, da der er en høj risiko for, at møde krænkeren hver dag.

Jeg håber, I vil lave en særskilt undersøgelse til os. Vi arbejder til dagligt med dobbelt sprog, så hvis I gerne vil have undersøgelse bliver oversat til grønlandsk er vi åbne overfor det.

Mvh,
Formand i Kreds7,
Nina-Vivi Møller Andersen

Kristian Danholm

tir, 11/17/2020 - 07:59

Eftersom jeg er den krænkede part i Mads Aagaard Danielsen, hvorom DR i to omgange sad en officiel klage fra Radio24syv overhørig, er det måske en ide at invitere mig i panelet?

Mvh Kristian Danholm, tlf. 41747924