Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

DJ: Sådan tackler du bedst et jobskifte

Overvejer du at skifte job, skal du ikke kun gå efter det, du kan, men også det, du vil. Få en række gode råd til, hvordan du griber et eventuelt jobskifte an.

Sune Ehlers

Sune Ehlers

Vi skifter oftere jobs end de fleste

Jobskiftefrekvensen er højere i Danmark end i andre EU-lande, hvor det generelt er mere omkostningsfuldt at fyre og ansætte. 23% af den samlede medarbejdergruppe på det danske arbejdsmarked havde i 2013 påbegyndt deres arbejde inden for 12 måneder. Blandt dem er procentsatsen højere blandt kvinder og privatansatte.

Kilde: Danmarks Statistik

 

Mistrives du på dit nuværende job, og overvejer du at skifte? Ifølge karriererådgiver i DJ Lone Malm er første skridt at få kortlagt dine nuværende arbejdsopgaver. Både for at få afklaret, hvilke opgaver, du gerne vil lave flere af i fremtiden – og om et jobskifte er den rigtige løsning.

”Inddel dine nuværende opgaver i dem, der giver dig energi. Dem, der føles neutrale. Og dem, der tager energi fra dig. Når det er kortlagt finder du ud af, hvordan du så bruger din tid fordelt i de tre kategorier”, siger Lone Malm og uddyber:

”Det er en ret simpel øvelse, men den har ført til mange aha-oplevelser for de medlemmer, jeg har haft til personlig karriererådgivning. Overblikket kan hjælpe med at få afklaret, om et jobskifte er nødvendigt for at trives i sit arbejdsliv igen. Eller om du måske bare har fået dig arbejdet hen i et hjørne, du ikke trives i, men har mulighed for at flytte dig fra”.

Lone Malm henviser til begrebet ”job crafting”. Det handler kort fortalt om at gøre det job, du har, til det job, du gerne vil have. Det gør du ved at kortlægge, hvilke af dine opgaver, der motiverer dig, og hvilke du bliver drænet for energi af at udføre. Begrebet er 10-15 år gammelt, og bliver brugt til at hjælpe medarbejdere med at lave mere af det, de får energi af. Og omdefinere det, de laver, så det giver mere mening for dem.

Find ud, hvad du vil – ikke kun, hvad du kan

De fleste, der står overfor et jobskifte, starter typisk med at kigge på jobannoncer og undersøge, hvad markedet efterspørger, hvorefter de forsøger at finde de kompetencer frem hos sig selv, der matcher efterspørgslen, fortæller Lone Malm.

Hun anbefaler, at du i stedet for bare at reagere på de jobs, der tilfældigvis bliver slået op, går et niveau op og siger: Hvis jeg selv kunne vælge, hvad synes jeg så ville være fedt?

”Indenfor medie- og kommunikationsbranchen er der rigtig mange steder, hvor jobbene ikke bliver slået op. Hvis man derfor tager for gode varer, at det, der kan lade sig gøre i arbejdslivet er det, du ser i opslåede jobannoncer, ser du kun en lille bitte del af det, der er muligt.”

Lone Malm anbefaler, at du giver dig selv tiden til at overveje, hvilken rolle, du godt kunne tænke dig at have – og så først derefter begynder at tjekke markedet ud for muligheder.

”Det giver som regel en masse energi at få afklaret med sig selv, hvad man går efter. Jeg fokuserer derfor altid på, hvad folk gerne vil, fordi det åbner for en masse nyttige refleksioner. Du kan jo rigtig mange forskellige ting, allerede efter et par år i erhvervslivet, og derfor bliver du nødt til aktiv at vælge, hvad du gerne vil. Hvis du kun lader dit cv vælge, ender du måske med at lave noget, du i bund og grund ikke har lyst til.”, siger Lone Malm.

Chancen for at komme i betragtning til et job, du både kan og vil er også større, end at få et job, du kvalificerer dig til ud fra dit cv alene.

”Den, der skal ansætte, skal være tryg i maven og føle, at den der sidder overfor både kan og vil. Det er selvfølgelig ikke nok at ville, men det er heller ikke nok blot at kunne. De to ting skal forenes.”

Start processen så tidligt som muligt

Ifølge DJ’s karriererådgiver kan du med fordel gøre dig de nævnte overvejelser, mens du allerede er i job.

”Det er kun luksus at kunne starte processen, når du oplever de første fornemmelser af, at der skal ske noget udviklingsmæssigt på jobfronten. Det giver dig nemlig muligheden for allerede i dit nuværende job at arbejde dig henimod det, du gerne vil lave mere af fremover.”

Lone Malm giver som eksempel, at hvis du arbejder med kommunikation, men vil gerne bevæge dig over i HR, kan du med fordel vise interesse for det i dit nuværende job og måske få noget på cv’et, du kan tage med over et nyt sted.

Dj rådgiver også om løn og ansættelsesforhold i forbindelse med et jobskifte – tjek vores guide til ”lønforhandling ved jobskifte”.

Læs mere om jobskifte:

Sådan tacklede to DJ-medlemmer et jobskifte

Det siger selvstændig karriererådgiver Jette Bülck om jobskifte

Anne Skaare Nielsen: "Du får ikke et arbejde, du skaber et"

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Lars Bech

BOOK EN KARRIERESAMTALE

DJ's medlemmer kan få en personlig karriereudviklingssamtale af 1 times varighed med fokus på sparring, rådgivning og coaching.

Rasmus Degnbol

FIND EN MENTOR 

Den største ressource, du har adgang til via dit medlemskab af DJ, er de andre medlemmer.

Meincke Sif

SÅDAN FORHANDLER DU LØN

Få de gode råd om, hvordan du forhandler din egen løn ved et jobskifte. Hvordan forbereder du dig, og hvad skal du være opmærksom på før du skriver under.