Gå til hovedindhold

DJ klar til Social Media Week

Efter et års pause er Social Media Week tilbage i København med en ugens arrangementer om sociale medier. DJ er sponsor for eventet, og er derfor med til at sikre at op mod 100 arrangementer bliver gennemført i uge 9. DJ laver selv tre arrangementer. Alle arrangementer er gratis at deltage i.

Social Media Week hos DJ

Jakob Carlsen Jakob Sheikh på sidste års Social Media Sessions i DJ.


DJ’s medlemmer er blandt de faggrupper i Danmark, der arbejder mest med sociale medier. Både journalister og kommunikatører skal kunne navigere i sociale medier, følge med i udviklingen og gebærde sig professionelt på de mange forskellige platforme.

Så hvad er mere oplagt end at DJ er aktiv medspiller for den verdensomspændende begivenhed Social Media Week, hvor folk bliver klogere på forskellige tendenser inden for brugen af sociale medier.

Udover at være sponsor afholder DJ selv følgende tre arrangementer i forbundets lokaler på Gammel Strand

DJ’s egne sessioner

Bloggerens arbejde og dilemmaer - alt det du ikke ser

Med afsæt i deres egne erfaringer og viden vil tre succesfulde bloggere tage os med bag facaden på det professionelle arbejde med blogging. De vil blandt andet gennemgå fem trin på vejen til det succesfulde bloggersamarbejde og tale om de udfordringer man kan møde undervejs som blogger.
Udover de tre bloggere vil også DJ’s juridiske konsulent Anders Sevel Johnsen komme med gode råd så man undgår de mange juridiske faldgruber, der kan ligge for bloggere, der vil tjene penge på deres blog.
Mandag d. 27. februar kl. 9:30 – 11:00, Gl. Strand 50, 1202 København K.

Tilmeld dig Bloggerens arbejde 

Derfor må Bo ikke tweete screendumps af facebook-diskussioner og andre fuck-ups!

Reglerne for hvad du juridisk må og ikke må på sociale medier er komplicerede. Har du styr på markedsføringslovgivningen? Ophavsret? Persondataloven?

Med udgangspunkt i en række konkrete fuckups vil kommunikationskonsulent Bo Therkildsen spørge DJ’s juridiske konsulent Anders Sevel Johnsen om hvad man må og ikke må på sociale medier.  Lær for eksempel, hvad du må og ikke må på Facebook, hvordan du skal forholde dig til de sociale mediers betingelser, og hvordan du undgå problemer i dit professionelle arbejde med sociale medier.
Torsdag d. 2. marts kl. 9:00 – 10:30, Gl. Strand 50, 1202 København K.

Tilmeld dig Derfor må Bo ikke tweete..

Snart ny på arbejdsmarkedet? Boost din digitale profil

Hvordan bruger du de digitale og sociale medier optimalt til at booste din professionelle profil? Hvad kan du bruge de største digitale platforme til? Kan du bruge din profil i sociale medier til at få job?

Ud fra Twitter, LinkedIn og Facebook vil DJ’s kommunikationschef, Troels Johannesen gøre dig klogere på hvad der er de forskellige mediers styrker og svagheder når det gælder din egen personlige fremtoning og profil i medie – og kommunikationsbranchen.
Fredag d. 3. marts kl. 9:30 -11: 00, Gl. Strand 50, 1202 København K.

Tilmeld dig Boost din digitale profil

Program og tilmelding

Se det fulde program fra fredag d. 10. februar.

Tilmelding til arrangementer åbner 2 uger før de bliver afholdt. Det vil altså sige at de sessioner, der bliver afholdt mandag d. 27. februar, åbner for tilmelding mandag d. 13. februar. Sessionerne d. 28. februar, kan tilmeldes tirsdag d. 14 osv.  Selvfølgelig på Social Media Weeks hjemmeside.

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.