Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

DJ fornyer overenskomsten med Wunderkind Media

Dansk Journalistforbund har forhandlet overenskomsten med Wunderkind Media. Overenskomsten dækker de medarbejdere der udfører journalistisk arbejde. Det er pt. to medarbejdere.

Overenskomstfornyelsen indebærer en tilretning af overenskomsten som følge af, at Wunderkind er blevet medlem af Danske Mediers Arbejdsgiverforening. Det medfører blandt andet at:

1. den samlede pensionsindbetaling hæves fra 12,6 % til 12,9 %, hvoraf 2/3 indbetales af arbejdsgiveren

2. Wunderkind indtræder i Pressens Uddannelsesfond pr. 1. januar 2019

3. samarbejdsbestemmelsen og konfliktvarslingsbestemmelsen ensrettes med øvrige DMA-overenskomster

4. grundlønnen hæves til 21.100 pr. 1. november 2019

5. der indføres genetidsbetaling pr. time for arbejde aften/nat/lørdag og søn- og helligdage.

Derudover har medarbejderen krav på en årlig forhandling af den personlige løndel. De medarbejdere, der hos Wunderkind Media er ansat til at udføre sideproduktion er omfattet af en overenskomst med HK, da Wunderkind Media har valgt at fjerne journalistiske/redaktionelle opgaver fra stillingsindholdet.

Fornyelsen skal godkendes af Dansk Journalistforbunds overenskomst- og aftaleudvalg d. 28 august 2020. Overenskomsten træder i kraft d. 1. september 2018 og løber til d. 29. februar 2020. På dette tidspunkt vil den blive forhandlet sammen med de øvrige overenskomster Dansk Journalistforbund har indgået med DMA. 

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.