DJ forhandler overenskomst på Grønland for offentligt ansatte
OPDATERET 24. maj. DJ og den grønlandske kreds TP - under DJ - har i dag onsdag den 22.maj afholdt møde i Nuuk om forhandlingerne om ny overenskomst for offentligt ansatte DJ-medlemmer samt medlemmer på det statslige nyhedsmedie KNR.
Torsdag den 23. maj mødtes delegationerne på ny. Det blev en lang dag. Forhandlingerne fortsætter fredag den 24. maj.
Onsdag den 22. maj har forhandlingsdelegationen mødtes med 2 repræsentanter fra Økonomi- og Personalestyrelsen i Selvstyret (ASA) samt 1 repræsentant fra KNR.
På mødet har vi talt om de mange forskellige løntillæg, der findes på overenskomsten og om en forenkling af denne struktur. Det er et meget omfattende arbejde, og derfor mødes parterne igen i morgen torsdag for at fortsætte forhandlingerne om en fornyelse af overenskomsten. Vi har derudover flere temaer, som vi skal have talt om, derfor fortsætter forhandlingerne ugen ud.
Forhandlingerne foregik i en respektfuld tone og god stemning.
TP/DJ’s delegation er:
Forhandlingsleder/Forhandlingschef DJ, Marianne Molin
Formand for TP / redaktør i KNR, Arnaq Nielsen
FTR / informationsmedarbejder i Allorfik, Kathrine Kruse
Bestyrelsesmedlem i TP / speaker i KNR, Erik Olsen
Kommentarer