Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

DJ aflyser eller flytter alle eksterne møder og samtaler

For at efterleve regeringens forsigtighedsprincip, og tage højde for medarbejdernes sikkerhed, har DJ aflyst eller flyttet alle eksterne aktiviteter i København og Aarhus frem til efter påske.

DJ har vedtaget et beredskab i forhold til at undgå at medarbejderne smittes med Corona af udenforstående. Det betyder, at alle eksterne møder og kurser, som skulle holdes i DJ's lokaler i København og Aarhus, aflyses indtil efter påske. Alle HB-møder holdes uden for huset indtil videre – og alle udvalgsmøder aflyses eller holdes uden for huset.

Information til DJ’s medlemmer

DJ har derudover set sig nødsaget til også at aflyse alle en-til-en møder med eksterne og medlemmer her i huset – eller ændre dem til telefonmøder.

Har du derfor et møde eller en karrieresamtale på Gl. Strand med en rådgiver i kalenderen, så kontakt os telefonisk for en ny tid eller en telefonisk samtale.

Vi følger Sundhedsstyrelsen anbefalinger og vil løbende ændre vores retningslinjer alt efter hvordan tingene udvikler sig.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.