Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

”Der bliver længere mellem påstandene om, at vi er mørkets fyrster”

DJ-medlem Louise Kastrup Scheibel er lidt af en sjældenhed. Hun er både kommunikationsmedarbejder og tillidsrepræsentant, og så er hun uddannet i både kommunikation og journalistik. Hun har 27.000 kolleger, heraf 45 DJ-medlemmer, i Region Midtjylland.

Louise Scheibel

Privat

 

Som tusindvis af andre unge havde Louise Kastrup Scheibel en drøm om at blive journalist. Da hun skulle i folkeskolepraktik kunne hun ikke nøjes med Morsø Folkeblad, men rejste til København for at være føl på Berlingske og blev endnu mere bidt af at lave avis.

Louise Kastrup Scheibel udlevede drømmen – og dog. Hun tog journalistuddannelse fra DMJX i 2007 med praktik på Jyllands-Posten.  Men på 7. og 8. semester fik hun færten af kommunikation, hvor kombinationen af strategisk tænkning og brug af det journalistiske håndværk tiltalte hende. Hun fik efterfølgende job som kommunikationsmedarbejder i Region Midtjylland.

Appetit på mere

Efter fem års kommunikationsarbejde blev hun sulten efter mere viden om strategisk kommunikation, så i 2012 begyndte hun på kandidatuddannelsen i virksomhedskommunikation på Aarhus Universitet under barselsperiode med sit andet barn:

”Hold da op! Det var et utroligt privilegium, at jeg af ren lyst kunne finde det helt rigtige sted at blive dygtigere. Jeg gik ned i arbejdstid efter min barsel for at give studiet den plads, som jeg syntes, at det fortjente. Det var så fedt og spændende for eksempel at fordybe sig et helt semester i intern kommunikation og et helt semester i ekstern kommunikation, og hvor der i høj grad også blev inddraget de organisatoriske og ledelsesmæssige perspektiver.”

Universitetsspecialet fik ny værdi

Louise blev kandidat i 2015 og afsluttede studierne med at skrive speciale om, hvordan øget fokus på intern kommunikation ved ledelsens lydhørhed over for en organisations ”medarbejderstemmer” kan være med til at fastholde og øge værdien af organisationens brand. Altså et speciale, hvor man ser medarbejdere som en ressource, der kan være med til understøtte både brand og omdømme.

I det hele taget var hun mere end nogensinde optaget af forholdet mellem ledelse og medarbejdere, og denne interesse viste sig at passe perfekt til tillidsrepræsentantopgaven. Hun blev valgt som stedfortrædende tillidsrepræsentant for regionens DJ kommunikatører vinteren 2016, men da hendes daværende tillidsrepræsentanter bebudede, at hun skiftede job, kom hun lidt i lære inden sommerferien.

”Vi gennemgik alle DJ kommunikatørernes arbejdssituation, og jeg fik lov til at føre en lønforhandling for et medlem med hende på sidelinjen, for i det offentlige forhandler tillidsrepræsentanten løn for medlemmerne. Jeg overtog i september sidste år og var hele efteråret på DJ’s TR-uddannelse. Efter alle kursusdagene og med de sager jeg har haft i løbet af efteråret, føler jeg mig ret godt rustet til hvervet, som jeg er virkelig glad for. Jeg anser det som en vigtig opgave at være der for mine DJ-kollegaer, når de har brug for det.”

Rød tråd fra kommunikation til TR

”Jeg kan sagtens se en rød tråd fra min fagprofessionelle interesse for intern kommunikation, og hvordan organisationer fungerer til min opgave som tillidsrepræsentant, ligesom mit kandidatspeciale også har vist sig at være en interessant platform for at gå ind i fagligt arbejde. Jeg trives umådelig godt i rollen som tillidsrepræsentant og håber meget, at mine kollegaer har tillid til, at jeg fortsat kan løfte opgaven og genvælger mig her i foråret, hvor jeg genopstiller til posten.”

Hvad synes du selv, at du bidrager med i forhold til kollegaerne?

”Jeg kan se tingene udefra og har en basal viden om love og regler på arbejdsmarkedet. Jeg tror, at det er derfor, at mange benytter sig af mig. Og så kan jeg mærke og får tilkendegivelser fra kollegaerne om, at de er trygge ved at vide, at tillidsrepræsentanten er der, når noget brænder på. Jeg kan analysere, støtte, komme med indspark og med kort varsel være bisidder til vanskelige samtaler - være et ekstra sæt ører og stille de nogle gange svære spørgsmål til lederne.”

”Jeg hverken kan eller skal løse mine kollegaers problemer, men så godt som jeg overhovedet kan, forsøger jeg at bidrage til en løsning. Altid med kollegaens interesser for øje selvfølgelig.”

Klassisk blæksprutte

Louise arbejder til daglig i regionens Specialområde Autisme med base i organisationens ledelsessekretariat i Hinnerup tæt ved Aarhus. Enheden har 400 medarbejdere fordelt rundt i det meste af Region Midtjylland, og som eneste kommunikationsmedarbejder i hendes organisation fungerer hun som klassisk kommunikationsblæksprutte:

”Jeg arbejder med alle aspekter af kommunikation, hvor kommunikation skal ses i den bredeste betydning. Det er alt fra hjemmeside, intranet, artikler, presse, oplæg, taler og for eksempel sparring med kolleger om, hvordan kommunikation skal tænkes ind i alle faser af vores udviklingsprojekter. I 2017 kommer mit arbejde især til at handle om et projekt for Kulturhovedstad Aarhus 2017.”

Flere opgaver, men ikke flere ressourcer

For Louise Kastrup Scheibel har kandidatuddannelsen i kommunikation betydet, at hun ikke blot selv har opdaget, at kommunikationsmedarbejdere kan bruges til meget mere, end hun oprindelig havde forestillet sig. Det har ledelseslagene heldigvis også:

”Jeg oplever, at mange kommunikationskollegaer får tildelt – eller tiltager sig – flere og flere opgavetyper, hvor de kan gøre en forskel. Og selvom vi er blevet flere kommunikatører i regionen i min tid, står de nye ressourcer slet ikke mål med opgavernes udvidede omfang i de fleste kommunikationsafdelinger i regionen. Vi løber stærkt, og mærker i høj grad diverse sparekrav, hvor der er en forventning om, at vi som en del af de ”kolde hænder” i regionen må spænde livremmen ind uden at skære i antallet af opgaver.”

Borgerne kræver viden om ressourceforbrug

Kommunikation er blevet en del af det, som skatteyderne – og medierne forlanger og forventer af kommune og region – og med rette, synes jeg. I takt med at behovet for offentligt formidling, og kommunikationsfagets anerkendelse, øges, mener jeg også, at der bliver længere mellem påstandene om, at vi er mørkets fyrster i evig stræben efter at tækkes politikerne. Jeg kan kun sige, at det i Region Midtjylland ikke er sådan, vi opfatter vores rolle. Langt fra.”

Og hvordan har du det så med, at din journalistdrøm ikke er blevet til noget?

”Det, at jeg ikke arbejder med journalistik i mediebranchen, har jeg det meget afslappet med. Som årene går, er det klart, at jeg mere og mere ser mig selv som kommunikatør end som journalist. Jeg har altid elsket at skrive, og det gør jeg hver dag. Ganske vist i en sags tjeneste, og med en mere strategisk pen, men bestemt med brug af journalistiske værktøjer og greb. I min fritid skriver jeg også rejsebøger for Politikens Forlag, hvor jeg skriver inden for de mere feature- og reportageagtige genrer.”

Møder enhver

”Min ungdomsfascination af journalistfaget skyldtes også, at man får mulighed for, ja nærmest ret til, at møde alle slags mennesker. Men det sjove er, at det gør jeg også her – både i min rolle som kommunikatør og ikke mindst, når jeg tager tillidsrepræsentant-kasketten på. Jeg møder pædagoger, psykologer, læger, sygeplejersker, mennesker med autisme, psykiatriske patienter og en stor gruppe ledere med alle mulige faglige baggrunde.”

”Dertil kommer, at jeg er en del af en organisation, som er til for borgerne. Vi skal gøre tilværelsen lettere for borgerne, som oftest når de er mest skrøbelige, og det er i grunden ikke en ringe eksistensberettigelse at have.”

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.