Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Den dybere mening med et overfladisk liv

Tre ugentlige tv-programmer, popsucces i 25 lande, på scenen med Bill Clinton, på gaden med menneskehandlere i Østeuropa, CSR-direktør på Strandvejen og konkurs i Congo. Fra tre etager ved Øresund til to værelser genhuset af kommunen. Livets bølgegang slog ikke journalist og medieentreprenør Axel Boisen ud af kurs. Men hans hjerte sagde stop.

Axel Boisen

Jacob Nielsen Et hjertestop har udstyret Axel Boisen med en pacemaker og et hårdt genoptræningsprogram på Frederiksberg Hospital.

  • Axel Boisen, 54 år
  • Jurastudier, AU
  • BA i idræt og retorik, KU
  • Kandidatstuderende Anvendt Filosofi, AAU
  • Selvlært musiker, vært, dokumentarist, producent, entreprenør, CSR-rådgiver
  • Direktør i Axel Film ApS siden 1996

Året er 2000. 32-årige Axel Boisen står på scenen efter et velgørenhedsshow i Ringsted. Showet er slut – han har sammen med resten af The Axel Boys Quartet endnu engang playback’et sig igennem en koncert - akkompagneret af Ib Glindemanns orkester og en samling Miss Danmark-piger som dansepiger – og nu skal der tages billeder. Hele bandet er iført glinsende Paul Smith-jakkesæt og poserer det bedste, de har lært. Ind på scenen træder Sanne Salomonsen. Stopper lige bagved fotografen og med sin karakteristisk grounded positur kigger hun direkte på Axel og konstaterer lige dele begejstret og frastødt: ”Jamen, han er jo lavet af plastik!”

”Da tænkte jeg ”Tak for i aften – nu må vi videre. Nu har du taget brødet ud af munden på de rigtige musikere længe nok!” For selvom vi med The Axel Boys Quartet nåede at spille koncerter i 25 – for op til 40.000 mennesker, og ligge nr. 1 på den italienske hitliste i otte uger foran Madonna, Eros Ramazzotti og U2, så VAR vi jo et plastikband, som mest opstod som en kommentar til den manglende respekt for god popmusik, som jeg oplevede i musikbranchen,” siger Axel Boisen, når han 20 år senere skal sætte ord på sin tid som popstjerne.

Ordmenneske ja. Journalist nej

For nogle læsere vil han nok være mest kendt som frontfigur i The Axel Boys Quartet eller som vært på Puls på TV 2 i 90’erne. Mere ukendt er vel hans arbejde som graverjournalist i Østeuropa, hans arbejde som en af frontløberne på CSR-fronten i Danmark samt talrige film- og formidlingsprojekter om emner som homoseksualitet, fremmedhad, soldaterveteraner og menneskehandel.

”Jeg er medlem af DJ - det har jeg altid været - men jeg føler mig ikke som rigtig journalist, når jeg ikke er uddannet journalist, og jeg følte til at starte med ikke, at jeg fortjente pressekortet,” siger han med et grin.

Tre gange har DJ hjulpet Axel Boisen juridisk i hans forretning som selvstændig

Der er mange ord i Axel Boisen. Et mylder af navne, fortællinger, anekdoter. Historier der er absolut uden for citat og interesserede spørgsmål til intervieweren. Axel Boisen er et ordmenneske. Journalist, uden i virkeligheden helt at turde kalde sig det, fordi det ligger ham på sinde, at han ikke er uddannet journalist. Og kommunikatør med fokus på at fortælle den gode historie i ordets bæredygtige forstand. Men han er også musiker, iværksætter, filmmand og selvstændig med en mængde op- og nedture i bagagen.

Axel Boisen

Jacob Nielsen

Fra DBU til MIX

Axel Boisen flyttede som helt ung fra Sønderjylland til København for at læse idræt og endte med at blive ansat i Dansk Boldspil Union (DBU) under Frits Ahlstrøm. DBU var dengang i 1988 en lillebitte organisation, som Frits Ahlstrøm ville professionalisere, og det betød også mere kommunikation. Så det lavede Axel Boisen. Derfor blev han enig med sig selv om, at han nok burde læse retorik også. Så det gjorde han.

”I 1992 blev jeg så kontaktet af min ven Anders, som var redaktør på et musikblad ved navn MIX. Han manglede en mand til holde de mange redaktionelle bolde i luften. Det ville jeg selvfølgelig gerne være med til. Konceptet på MIX var, at det primært var læserne, der bestemte indholdet, og vi var ikke bange for at skrive om populærmusik. Boybands, heavy, rap, hiphop, indie, trance og masser af eurodance. Don’t bore us, get to the chorus, som vi sagde.  Ofte havde vi en CD vedlagt magasinet og sådan gik vi fra 18.000 til 125.000 solgte eksemplarer om måneden. Anders var redaktøren, der koncentrerede sig om de nødvendige branchedeals bag den gratis CD. Så jeg var som redaktionssekretær de facto redaktør med ca. 10 journalister, der leverede mere eller mindre kaotisk hver måned. Så jeg meldte mig ind i DJ i januar 1993. Og jeg har været medlem siden da,” siger han.

TV-vært og plastikmusiker

Efter MIX blev Axel Boisen sammen med den faste freelancer Martin Kongstad hyret af Metronome til at lave tv. Axel blev dermed en del af et pionerhold i mediebranchen, som stadig har stor indflydelse i branche:

”Det var Dan Rachlin, Casper Christensen, Lars Hjortshøj, Eva Kruse, Lotte Larzen og min kommende ekskone Maise Njor. Alting var bare for sjov dengang. Det var fucking vildt at blive lukket ind i. At lave tv var interessant, hurtigt, nytænkende og magtfuldt. Når vi lavede noget, stillede de kendte op.”

Axel Boisen udviklede herefter TV2’s musikflade PULS med Lotte Larzen og Kenan Seeberg og blev vært på to programmer. Året var 1995, og han skulle uddele prisen for Årets Hit ved Grammy-uddelingen.

”Jeg havde lovet seerne, at popduoen Me & My skulle have en Grammy for Dub-I-Dub, for det VAR jo årets hit. Men så gik den i stedet til Caroline Henderson, Thomas Blachman og Kasper Winding. Det syntes jeg var meget uretfærdigt, så jeg fandt jeg på at lave en easy-listening version af Dub-I-Dub i stedet, inspireret af Mike Flowers version af Oasisnummeret Wonderwall. Min gamle ven Anders havde i mellemtiden lavet sit eget pladeselskab, og sammen lavede vi et band, hvor vi lod som om, vi spillede. EMI syntes, det var skægt, gav os en halv million til at lave en hel plade, og så var The Axel Boys Quartet en realitet, og jeg stod i front i mit spritnye guldjakkesæt fra Paul Smith på coveret til pladen. Bandet eksisterede, indtil det skæbnesvangre møde med Sanne Salomonsen.

Axel Boisen

Jacob Nielsen

Public service og graverjournalistik

Erfaringerne fra blad,- tv- og musikmiljøet brugte Axel Boisen til at springe hundrede procent ud som selvstændig. I første omgang i en rådgivningsrolle, men senere som producent og journalist på forskellige projekter med et klart public service-formål.

Først med satireprogrammerne Oplysning om Perkerne til Samfundet (OPS) med Farshad Kholghi, Omar Marzouk og Al Agami, som blev fulgt op af Oplysning om Bøsserne og Lesbiske til Samfundet (OBLS). Public Service-programmer med Axel Boisen som idémand, sælger og producent og som blev til bøger, plader og små 200 shows rundt om i landet.

”Det gode ved at lave tv om noget nødvendigt er, at fonde vil have det til at ske og folk vil have mere. Så indtjeningen kommer først gennem fonde og bagefter på landevejen. Jeg har aldrig fået fuld finansiering fra hverken TV2 eller DR.”

I 2004 stod EU overfor at skulle udvides med en række nye medlemslande. Axel Boisen fik lavet aftaler med alle otte nye østeuropæiske medlemslande og skabt en programrække, der via sketches, interview og fakta viste, hvem de nye medlemslande egentlig var og hvordan de så os ovre i vest. Programmerne modtog hovedprisen ved Civis Medienpreis for bedste tv-program medfølgende 50.000 Euro fra EU-parlamentet.

”Det var en enormt dejlig anerkendelse at få. At vinde den pris foran 250 programmer viste både for mig selv og for andre, at jeg havde lavet et stykke ordentlig journalistik. Indtil da havde jeg jo mest set mig selv som en selvudlært medieentreprenør, men nu havde jeg faktisk gjort mig fortjent til pressekortet,” husker han om projektet i EU.

Og Axel Boisen greb nu fat i det, han kalder ”Public Service på trods”. For hans oplevelse var, at der ikke længere i fx DR var penge at hente til eksternt produceret public service-indhold.

”Jeg begyndte at arbejde med trafficking, som var en kæmpe udfordring for EU også i forhold til udvidelsen mod øst. Sammen med Europol fik jeg lov at komme rundt i Europa og undersøge kvindehandel og tvangsprostitution, og det var altså metoo gange ti. For politiet tvang de her handlede piger til at gå i seng med sig, for at slippe for at blive retsforfulgt,” fortæller han.

CSR-foregangsmand

Oplevelserne med trafficking vakte en gnist i Axel Boisen, der endte med at holde over 100 foredrag om trafficking og arrangere høring i Folketinget om problemerne. En aktivisme han kanaliserede over i en ambition om at få sat virksomheders samfundsansvar på dagsordenen.

Der var lige kommet en ny lov i Danmark om virksomheders samfundsansvar, Corporate Social Responsibility (CSR). Efter et filmprojekt om forskellige virksomheders indsats for social ansvarlighed, stod Axel Boisen med midler, som han brugte til at stifte CSR-fonden. Han fandt en bestyrelse og blev ansat som direktør i fonden.

”Så tog det virkelig fart på CSR-fronten: Vi fik nogle penge fra Danfoss, bookede Al Gore, skaffede flere penge, og pludselig var den nationale CSR-award skabt og anerkendt i Danmark. Det kulminerede i 2012, hvor jeg til årets CSR-award-show interviewede Bill Clinton på scenen i Sønderborg. Bagefter sagde jeg til mine børn: Jeres far kan alting. Derfra gik det ned ad bakke.”   

Axel Boisen

Jacob Nielsen

Karriererutsjetur

Axel Boisen blev han ansat som CSR-direktør i Price Waterhouse Coopers (PwC) til en høj løn og indflydelse. Men ikke længe.

”Jeg måtte stoppe i PwC allerede i 2013 på grund af en historie om, at fonden ikke havde betalt en kantine for maden til award-showet i Sønderborg. Det gav selvfølgelig masser af dårlig presse. Jeg havde ikke lyst til at forklare, at jeg ikke længere var i fonden, og at fondens ledelse ikke længere var kompetent, hvilket ellers i mine øjne var den rigtige historie. Det ville være som at gøre skade sit eget et barn. Men det var svært for mig at forklare PwC’s øverste ledelse, at deres højtlønnede rådgiver ikke havde styr på tingene i sin forrige ansættelse. Og så stod jeg uden arbejde, og CSR Fonden gik i sig selv. Jeg gik fra at tjene en mio. kr. om året til ikke at tjene noget som helst – og var urigtigt blevet udskreget til at være en bandit i medierne,” husker han.

Nye projekter – nye eventyr

Axel Boisen gjorde, som han altid har gjort: Finder nye muligheder og veje. Inspireret af sine to brødre, der begge har været udstationeret i Afghanistan, lavede han en virksomhed i Odense, hvor han tilbød soldaterveteraner et meningsfyldt arbejde.

”Vi ombyggede containere til huse og udstillingsrum og fik en opgave for et konglomerat af virksomheder fra Jylland med at bygge nogle hussider til et projekt for en kinesisk investeringsfond i Congo. Det lød i mine ører som en lidt suspekt konstruktion, så jeg holdt et møde med konglomeratets ledelse, påpegede en masse uhensigtsmæssigheder og endte med at blive udpeget som direktør i selskabet!”

Nu er det Axel Boisen, der skal til Congo og interviewes af den lokale tv-avis, da han lander i Kinshasa.

”Og pludselig er jeg tilbage til Axel Boys Quartet – det er næsten lige så fake – men nu som direktør i et byggefirma. Det ender med, at jeg får en underskrift med hjem på kontrakter for 960 mio. kr. for at bygge huse til det nationale el-selskabs medarbejdere. Og jeg har jo kun en virksomhed med 20 svært anbringeligt unge mennesker! Da jeg så kommer hjem til næste bestyrelsesmøde medbringende den store kontrakt, bliver jeg kuppet af bestyrelsen, mister alle mine aftaler og ender med at blive begæret konkurs i mit Odense-firma, som skylder penge i mit filmselskab, som så også går konkurs. Jeg mister mit hus og bliver genhuset af kommunen i en to-værelseslejlighed med kæreste og fire børn. Alt sammen på grund af den kontrakt i Congo. Livet er vidunderligt, ikke,” siger han i dag med et grin.

På kanten af døden

Når man lytter til Axel Boisen, der fortæller sine mange historier, karriereveje og op- og nedture, kan man godt tænke, at han i en alder af 54, som han netop er fyldt, allerede har levet et helt menneskeliv. Og kort inden jul var den følelse ved at blive til virkelighed, da Axel Boisen skal til møde hos Røde Kors for at tale om sit nyeste projekt: en podcast-serie om Jutlandia baseret på hans onkels gamle breve fra hospitalsskibet, hvor han var yngste besætningsmedlem.

”Nærmest i det øjeblik jeg træder ind i mødelokalet, bliver jeg dårlig og falder om. Det er reelt set et lykketræf, at det netop er dér, jeg får mit hjertestop. For alle i Røde Kors kan førstehjælp, og tilfældigvis er lederen af deres nationale første hjælps-kurser til stede i huset. Han holder min krop med ilt i 8-10 minutter, indtil ambulancen kommer, og de får genstartet mit hjerte. Jeg er komplet væk. Jeg har intet set, bare været væk, død.”

Højre kranspulsåre i Axel Boisens hjerte er lukket til på grund af for højt indhold af kolesterol. Den venstre side har kompenseret i mange år ved at lave nye veje over til højresiden, og holdt ham i live.

”Jeg havde lært at leve med smerte, synsforstyrrelser og stakåndethed. “I had it coming”. Nu har jeg fået en pacemaker og en chance til. Jeg er bare så taknemmelig over det liv, jeg har levet, de børn, jeg har, alle de oplevelser, jeg har haft og den kærlighed, jeg har fået. Men - hvis hjertestoppet overhovedet skal give mening, så må det være, at jeg skal tage mig selv alvorligt. Det må være den dybere mening med et overfladisk liv. Stoppe op, når det gør ondt og melde fra, når det bliver for meget. Det er vel det, der hedder ”at blive ældre”. Og det jeg har tænkt mig at blive.”

Læs også: Axel Boisen: "Det er enormt vigtigt for sådan nogle som mig, at have DJ i ryggen"

  • Jacob Nielsen

  • Jacob Nielsen

  • Jacob Nielsen

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Mira Brandes

tor, 03/18/2021 - 12:16

En spændende livshistorie - tak for at dele den!