Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

De nominerede til FOTOGRATULA-prisen

De nominerede til FOTOGRATULA-prisen er fundet. Prisen uddeles til en person, en gruppe eller en institution, der har gjort noget særligt for fotografiet. Det være sig politisk, kunstnerisk, teknisk eller andet, der har løftet det professionelle fotografi og sikret dets fortsatte udvikling som kunstart, som journalistik eller som kommerciel formidling. Med prisen følger 20.000 kr.

FOTOGRATULA

 

Årets nominerede er:

Tidsskriftet ”Katalog” ved redaktør Jens Friis. ”Katalog” er nomineret for mange års ihærdigt arbejde for at have fastholdt et dansk tidsskrift om fotografi, som i sin engelsksprogede version også promoverer danskfotografi internationalt.

Galleri PixlArt ved fotograf Tao Lytzen. Med geografisk afsæt i en egn af Danmark, hvor der foregår mindre på kulturområdet end i de store byer, har gruppen bag PixlArt præsteret en nytænkning af en helt vifte af formidlingsformer, som interagerer med publikum og omgivelser – og giver fotografiet en bred, mobil og nem digital platform, der rækker ud mod alle dele af landet.

Copenhagen Photo Festival ved direktør Maja Dyerhauge Gregersen. Copenhagen Photo Festival er nomineret for gennem arbejdet med form og formidling at løfte fotografi ind i en ramme, der skaber bredere folkelig forståelse af fotografiske kvaliteter.

Prisen uddeles den 15. november kl. 17-19 ved et arrangement, hvor de prisnominerede også deltager i en debat om vilkår og muligheder for dansk fotografi. Debatten modereres af Jesper Dein fra P1 Kultur og afvikles i fotografisk Center i Staldgade 16, 1799 København V.

Tilmeld dig og læs mere om FOTOGRATULA og prisoverrækkelsen

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.