Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Danske Mediestuderende sætter fokus på chikane af praktikanter på Folkemødet

For andet år i træk er Danske Mediestuderende at finde på Folkemødet. Udover at skabe et socialt bånd på tværs af uddannelser har DMS planlagt et arrangement om chikane af praktikanter

danske mediestuderende

Rasmus Degnbol I DJ's eget telt foregår Danske Mediestuderendes arrangement klokken 16 torsdag den 13. juni.

Blandt politikere, journalister og andre i mediebranchen finder man for andet år i træk danske mediestuderende på Folkemødet fra torsdag den 13. juni til søndag den 17. juni. Det store sociale arrangement på Bornholm er en gylden mulighed for at have det sjovt, blive klogere og udvide dit netværk. Både med etablerede kræfter i mediebranchen men ikke mindst: Med mediestuderende i Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation på tværs af skoler og uddannelser.

Peter Viborg studerer journalistik på RUC og er til dagligt medlem af bestyrelsen DJ RUC. Han tager for anden gang med Danske Mediestuderende på Folkemødet. Sidste år var han med i en task force, som skulle stå for planlægningen af Danske Mediestuderendes bidrag.

”Vi prøvede for første gang sidste år at samle mediestuderende på Folkemødet på Bornholm. Vi arrangerede en fælles camp og tog til nogle arrangementer, der var rettet mod studerende. Mange af os fik taget vores folkemødom, og derfor var det ekstra fedt at være en masse derovre, så der altid var nogle, man kunne tage til arrangementer og debatter med,” forklarer Peter Viborg.

Nye bekendtskaber på tværs af uddannelser
Igen i år har Danske Mediestuderende booket teltpladser nær Allinge, hvor Folkemødet bliver afholdt. Her skal de bo i fire i dage i selskab med studerende på tværs af uddannelser, uddannelsesniveau og alder. Danske Mediestuderende har reserveret 50 pladser, hvorfor der er rig mulighed for at lære hinanden at kende.

”Der var mange af os, som ikke kendte hinanden på forhånd, men første lærte hinanden at kende derovre. Det var vildt fedt at bo, spise, debattere og stå op sammen. Inden vi fik set os om, havde vi alle sammen fået nye venner og bekendtskaber,” siger han.

Det er dog ikke kun skæg og ballade for Danske Mediestuderende. De vil også bidrage fagligt. I år har de ifølge Danske Mediestuderendes næstformand Mie Hovmark planlagt et arrangement om chikane af praktikanter og om trivsel blandt studerende. For mange praktikanter og studerende er det desværre blevet hverdag, når tastaturkrigere og digitale bulldozere "kaster op" i indbakken. Derfor vil Danske Mediestuderende sætte fokus på problemet i samarbejde med publikum.

Arrangementet bliver afholdt sammen med DM Stud, STEM Students og DJØF-studerende og foregår torsdag klokken 16 i DJ's telt bag Allinge Røgeri.

Selvom alle pladser er booket med Danske Mediestuderende, kan man skrive sig på venteliste og håbe, at nogle af de 50 tilmeldte springer fra. Det koster ikke noget at bo i teltområdet med Danske Mediestuderende.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Jakob Nielsen

BLIV MEDLEM

Få karriererådgivning, unikke kurser og juridisk hjælp gennem dit professionelle liv i medie- og kommunikationsbranchen.

MEDLEMSFORDELE FOR STUDERENDE