Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Dansk Journalistforbund fylder 60 år

Dansk Journalistforbund fylder rundt. I den anledning har vi taget en snak med to af de medlemmer, der har brugt allermest tid og engagement på DJ’s dagsordener: Mogens Blicher Bjerregård og Kate Bluhme. Hvad kan DJ klappe sig selv på skulderen for? Og hvilke kampe skal stadig kæmpes?

lflfl

Jenz Koudahl

Ophavsretten, mediestøtten, Pressenævnet, efteruddannelse og pension. Det er nogle af de vigtigste dagsordener, DJ har sat sit præg på igennem tiden, hvis du spørger to af dem, der har været med ved forhandlingsbordet i sammenlagt rigtig mange år.

Mogens Blicher Bjerregård var formand i DJ fra 1999-2015 og er i dag formand for European Federation of Journalists (EFJ), hvor han arbejder for journalisters vilkår og pressefrihed internationalt. Kate Bluhme sad i DJ's hovedbestyrelse fra 1991 til 2001. Hun har været fagligt aktiv i DJ igennem årtier og medlem af flere af de udvalg, der har haft afgørende mediepolitisk, organisatorisk og uddannelsesmæssig betydning for DJ.

Fra erfaringsudveksling til fagforening

Det begyndte i 1961, hvor landets lokale foreninger for journalister slog sig sammen og gjorde Carsten Nielsen til den første fællesformand. Fra at være lokale standsforeninger, med en ældre betegnelse, blev journalisternes faglige sammenslutning til en fagforening, som vi kender den i dag: En faglig organisation, der både forhandler løn- og arbejdsvilkår og tilbyder karrieresparring, kontraktgennemgang, efteruddannelse og en lang række andre forhold, der har med arbejdslivet at gøre.

Ved sammenlægningen af de lokale foreninger blev fokus udvidet fra erfaringsudveksling og snakke om livet som journalist til også at omfatte organisering og forhandling af løn og arbejdsvilkår. De første medlemmer af DJ var primært dagbladsjournalister, hvor DJ med tiden og en rasende udvikling i dag organiserer en mangfoldig gruppe af mennesker, der arbejder med medier og kommunikation.

Ophavsretten – en af de vigtigste kampe i DJ’s historie

Ifølge den tidligere mangeårige formand for DJ, Mogens Blicher Bjerregård, er ophavsretten et af de områder, hvor DJ har gjort en markant forskel siden 80’erne og 90’erne.

”Det, at vi har historien med os i forhold til at arbejde for medlemmernes ophavsret, betyder ekstremt meget i dag, hvor diskussionen om ophavsret stadig er aktuel”, udtaler han og henviser til den verserende internationale kamp om at få sociale medier og søgemaskiner til at betale for brugen af materiale, der er beskyttet af ophavsretten.

Mogens Blicher Bjerregårds fremhævning af ophavsretten, som en af DJ’s vigtigste kampe for medlemmerne, får opbakning af Kate Bluhme:

”Ophavsretten har været en sindssyg vigtig kamp, som i dag er medvirkende til, at vi overhovedet har en stemme i den nuværende internationale debat.”

Kate Bluhme var i sin tid med til at forhandle regulering af ophavsretslovgivningen, dengang Jytte Hilden var kulturminister (1993-96). Hun husker det som nogle umådelige seje forhandlinger.

”Arbejdsgiverne ville gerne have retten til publicering, selvfølgelig ville de det. Men den eneste vej til at beskytte journalisten mod etisk uforsvarlig misbrug af stoffet er, at journalisten har ophavsretten selv, så du som journalist ikke kan risikere, at en artikel skrevet til Weekendavisen bliver plastret ud i en annonce i en anden sammenhæng”, siger hun.

Hun fremhæver det alt afgørende i, at den enkelte journalist bevarer ophavsretten med disse ord:

”I skal fandme ikke bruge vores kreative arbejde til noget, vi ikke kan stå indenfor!”

Kate Bluhme udviste samme kampgejst på de daværende møder med Jytte Hilden og de øvrige partiers kulturordførere. DJ, som også sendte daværende formand Lars Poulsen og daværende direktør og ophavsretsekspert Anne Louise Schelin ind i kampen, fik overbevist venstrepolitikeren Birthe Rønn Hornbech om, at bevarer journalisterne ophavsretten, er de også forpligtet overfor etikken.

Diskussionen endte som bekendt til fordel for en ophavsret, der følger den producerende, som vi kender den i dag.

Mogens Blicher Bjerregaard

Jakob Carlsen Mogens Blicher Bjerregård var formand i DJ fra 1999-2015

Mediestøtten har sine rødder i DJ

Tilblivelsen af mediestøtten er et af de andre mediepolitiske områder, som de begge nævner, at DJ har sat et vigtigt aftryk på.

”Historisk set har mediestøtten sine rødder i Dansk Journalistforbund. DJ kom med i arbejdet for en bredere mediepolitik og fik sat sit præg på støtteordningen, som vi kender den i dag”, fortæller Mogens Blicher Bjerregård.

Med den såkaldte Dyremose-rapport i 2011 blev den en støtte til danske medier, der også kunne søges af magasiner og lokale ugeaviser og ikke mindst digitale medier. Som noget ret væsentligt blev støtten i rapporten døbt ”demokratistøtte”. Det er af hensyn til demokratiet, vi har en mediestøtte, der skal sikre mangfoldigheden.

Mediestøtten ændrede sig med Dyremose-rapporten fra at være overvejende distributionsstøtte til i langt højere grad at blive en støtte til dansksproget og uafhængig produktion af indhold, der har med politik og samfund at gøre. Derudover blev Innovationspuljen oprettet i 2011, som har til formål at hjælpe nye nyhedsmedier i gang.

Det kommende medieforlig, der skal træde i kraft fra 2022, lader vente på sig, men ifølge finanslovsaftalen har partierne afsat 132, 3 millioner kroner årligt til støtte af medierne. Forhandlingerne er sat til at gå i gang i løbet af foråret, og DJ vil følge dem tæt.

Etableringen af Pressenævnet vakte stor kritik

”Fra 2010 satte politikerne et fornyet fokus på presseetik, og vi blev i flere omgange udfordret af en mulig lovgivning. Derfor tog DJ, Danske Medier, DR og TV 2 sammen initiativ til en revision af de vejledende regler for god presseskik – og sikrede den fortsatte selvregulering af medierne i Danmark”, fortæller Mogens Blicher Bjerregård i forbindelse med en anden milepæl i DJ’s historie: Etableringen af Pressenævnet. 

For Kate Bluhme er Pressenævnet også et af de vigtigste tiltag, der er blevet taget i den tid, hun har været fagligt aktiv.

"I forhold til det lovforberedende udvalg, som i 1980'erne behandlede mediernes ansvarsregler, brugte DJ megen tid på at forholde sig til ny fælles lovgivning efter bruddet på Danmarks Radios monopol. Blandt de mest omstridte elementer i udvalgets betænkning var forslaget om at etablere et lovfæstet pressenævn i Danmark", siger hun og fortsætter:

"Der var en vild, vild, vild diskussion blandt DJ's medlemmer. Mange var rasende ved udsigten til, at DJ ville støtte en forpligtelse til, at medierne skulle følge fælles presseetiske regler, som skulle overvåges af et statsligt nedsat nævn. Smagsdommeri var blandt de mildere ord, der blev brugt om forslaget."

Men Medieudvalget holdt fast, og Pressenævnet blev, med DJ's velsignelse og deltagelse, etableret under Justitsministeriet i 1991.

Kate Bluhme fortæller, at en vigtig brik i kampen om modernisering af mediernes ansvar, var det såkaldte redaktøransvar.

"I forhold til mediernes redaktionelle indhold var det vigtigt for DJ at fastholde, at det er redaktørerne, som har ansvaret for det publicerede, ikke mediernes udgivere. Men i det lovforslag, som blev formuleret i Medieansvarsudvalgets betænkning, foreslog et flertal, at den ansvarshavende redaktør blev udskiftet med udgiveren. Også Danske Dagblades Forenings repræsentant i udvalget gik mærkværdigvis ind for forslaget, som daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen støttede.

Men så måtte Ninn-Hansen som bekendt gå af, og Hans Engell blev justitsminister. Som gammel journalist så Engell klart faren ved at fjerne redaktøransvaret, og ændringen blev fjernet fra det endelige lovforslag. At vi stadig har denne vigtige bestemmelse om redaktionel frihed, kan vi derfor takke Engell for i dag."

Kampen imod offentlighedsloven fortsætter for fuld styrke

DJ havde allerede gennem mange år kæmpet for at få revideret og forbedret Lov om Offentlighed i Forvaltningen, da regeringen i 2002 nedsatte en Offentlighedskommission, og inviterede DJ til at deltage i et lovforberedende arbejde.

DJ satte Kate Bluhme ind i udvalget, som arbejdede i otte år, inden der udkom en betænkning og et forslag til lovændring. Forslaget rummede en del forbedringer i forhold til den hidtidige lov, men også nogle kompromisser, som mange DJ-medlemmer anså for meget risikable i forhold til deres mulighed for at arbejde med aktindsigt som redskab.

Kate Bluhme forsvarer stadig de kritiserede kompromisser, hun var med til at indgå, men erkender i dag, at loven, som de kritiske medlemmer frygtede, endte med at blive et instrument for mørklægning til stor gene for journalister og andre medlemmer af offentligheden, som ønsker indsigt i processerne bag især beslutninger på Christiansborg.

Kampen for mere åbenhed kæmpes stadig, og DJ har så sent som i februar 2021 sendt et åbent brev til justitsministeren og Folketingets retsordførere, hvor vi peger på problemerne i den nuværende offentlighedslov og byder på dialogkaffe om, hvorfor den ikke er et demokratisk land som Danmark værdigt.

Flere ordførere har takket ja til kaffe og en diskussion af offentlighedsloven med nuværende DJ-formand Tine Johansen, og DJ kæmper stadig for en revurderet offentlighedslov, der fjerner Danmark fra den triste førsteplads som det mest lukkede land i Norden – hvad angår aktindsigt.

Kate Bluhme

Privat Delegeretmøde 2001, hvor Kate Bluhme blev surprise-fejret ved morgenbordet den dag, hun sagde farvel til hovedbestyrelsen.

Arbejdet for uddannelse og efteruddannelse

Efterhånden som fag og fagfelter indenfor journalistik og kommunikation har udviklet sig, har det været afgørende for DJ at sikre, at folk blev klædt ordentligt på til de udfordringer, de blev mødt med. Ny teknologi, nye arbejdsområder og en opkvalificering på flere af de specialområder, der er opstået, har gjort behovet for løbende at opdatere sine kvalifikationer stort.

Kate Bluhme sad i en årrække i et udvalg under Statsministeriet, sammen med daværende DJ-formand Lars Poulsen, som skulle kigge grundigt på medieområdet. Deriblandt behovet for mere uddannelse og efteruddannelse.

"Da Poul Nyrup blev statsminister som følge af Tamilrapporten, havde hans parti blandt andet sloganet 'Livslang læring'. Jeg var inden regeringsskiftet blevet inviteret til en konference af de socialdemokratiske folketingspolitikere, som nu var i regering, og så mit snit til at bruge taletiden på at snakke om efteruddannelse af journalister. Eller mangel på samme”, siger hun og fortsætter:

”Jeg fandt nogle tal frem, der viste, hvor lidt staten nogensinde havde investeret i læring for journalister. Det var branchebetalt alt sammen. De havde så mange klager over, at journalister var for dårlige og ikke dækkede stoffet godt nok. Hvad med at komme til lommerne kammerater? Nu har I muligheden!’”

Kate Bluhme blev på den baggrund medlem af medieudvalget, og hun sad med ved bordet, da betænkningen, som handlede om oprettelse af Center for Journalistik og Efteruddannelse, blev skrevet.

"Jeg er stadig stolt over, at jeg var med til at få det lovfæstet. Det var i øvrigt også på baggrund af udvalgets drøftelser, at Nyrup-regeringen siden besluttede at oprette de to journalistuddannelser i Roskilde og Odense", fortæller hun.

Organiseringen af freelancere og selvstændige

Sammen med andre organisationer har DJ været med til at sætte fokus på freelancernes vilkår – og kæmpet for – at organisationer kan være med til at varetage freelancernes rettigheder også.

”Vi har i DJ ladet medlemmerne vise vejen til, hvordan vi skulle organisere os. De har været fantastisk gode til at vise, hvor jobmulighederne har været, og DJ har formået at tilpasse sig de krav, medlemmerne havde”, siger Mogens Blicher Bjerregård og fortsætter:

”Hele karrierevejledningen er et godt eksempel på, hvordan DJ har formået at skabe tilbud og rådgivning, der matcher udviklingen og medlemmernes behov. DJ var nogle af de første, der fik etableret rådgivning og kurser i alt det, der har med arbejdslivet at gøre i bred forstand.”

Det er, ifølge ham, også gennem europæisk samarbejde og vedholdende dialog i Bruxelles, at Danmark har fået EU-kommissionen til at tage freelancernes arbejdsvilkår alvorligt.

”Det er i sig selv et gennembrud, som vi kun er lykkes med, fordi DJ sammen med andre danske organisationer først har skubbet aktivt på i Danmark. Og siden fulgt op med initiativer i forhold til EU.”

Begge er enige om, at hovedopgaven i dag består i at beskytte, vejlede og organisere freelancerne og de selvstændige. DJ kæmper blandt andet fortsat for, at arbejdsgiverne påtager sig et større samfundsansvar, og ikke vælter omkostningerne for fleksibiliseringen af arbejdsmarkedet over på den enkelte.

Obligatorisk pension

Et andet område, der har betyder rigtig meget for medlemmerne igennem tiden – og ikke mindst deres familier – har været forbundets insisteren på, at medlemmer skulle tegne pensionsordninger. 

Medlemmerne var mildest talt ikke meget for den obligatoriske pension til at begynde med, fortæller Kate Bluhme. De ville have pengene her og nu.

"Jeg husker delegeretmøderne fra 1971 og frem til nu. Hver gang er folk marcheret ud i baren, når vi kom til punkterne om pension. Det orker de ikke at høre på. Nogle går op i den slags, og tak for det, men dem om den debat, vi tager en fadøl imens," fortæller Kate Bluhme og griner, inden hun fortsætter i et alvorligt tonefald:

"Men faktum er, at tvungen pensionsordning har haft meget stor betydning for journalister og deres familier. Journalister var tidligere et vildtvoksende folkefærd, der drak sig ihjel og efterlod koner og børn år for tidligt. De fik nu en forsørgelse, fordi der var blevet indbetalt til en pensionsordning … det har betydet vanvittigt meget for dem.”

Da Kate Bluhme var tillidsmand på Ekstra Bladet i begyndelsen af 80’erne mindes hun blandt andet nogle overenskomstforhandlinger, hvor der var meget få procenter at forhandle om på skalaløn og personlige tillæg, men hvor arbejdsgiverne godt kunne lokkes til at sætte pensionsprocenten op.

”Det blev der en del brok over, men sådan blev det, og det kom en del familier til gode.”

Internationalt: DJ har samlet suverænt flest penge ind

Som formand for den internationale journalistorganisation EFJ, og som en af grundlæggerne bag International Media Support (IMS), er der ingen tvivl om, at Mogens Blicher Bjerregård tænker med glæde og dybtfølt engagement på den indsats, DJ har skabt på et internationalt plan. Som for eksempel Safety Fonden, der støtter udsatte journalister og fotografer i udlandet.

”Der er ikke nogen organisation i verden, der har samlet så mange penge ind til Safety Fonden som Dansk Journalistforbund. Det kan vi med rette klappe os selv på skulderen for. Pengene går fra medlem til medlem og bliver doneret af DJ’s mange specialgrupper, foreninger og kredse og mediebranchens medarbejderforeninger”, fortæller han.

For DJ har det også været vigtigt at engagere sig internationalt for derigennem at påvirke EU-lovgivningen.

”Det er for eksempel lykkes med ophavsretten, hvor vi gennem EFJ har fået indflydelse på EU's copyright-direktiv med en tydelig markering af journalisternes rettigheder. Det er kun lykkes, fordi vi har samarbejdet med både udgivere og de øvrige europæiske organisationer”, fortæller han.

IMS – etableringen af en succesfuld international organisation

Der er generelt mange ting, du ikke kan påvirke eller ændre på uden at samarbejde internationalt, påpeger han. Derfor var glæden stor, da DJ hjalp til med oprettelsen af IMS i 2001. Organisationen spiller i dag en væsentlig rolle i arbejdet for at styrke og støtte pressefrihed og arbejdsvilkår internationalt.

”Det var en tæt og lidt for spændende 7-6 afstemning i den daværende hovedbestyrelse, der fik oprettet IMS, og det startede med et lille kontor med to ansatte. I dag er IMS en stor etableret international organisation med virke og mennesker rundt omkring i verden, der arbejder for den internationale pressefrihed. Det må DJ godt prale lidt af at være medstifter af”, siger han.

Sammen har DJ og IMS blandt andet støttet opbygningen af journalistforbund i Mellemøsten, Nordafrika og Belarus, det tidligere sovjetiske land, der har været selvstændigt siden 1990.

”Jeg var i Belarus fire gange i 00’erne for at være med til at opbygge og styrke det lokale journalistforbund. Støtten til journalistforbundet dengang har betydet, at de i dag har været i stand til at hjælpe deres medlemmer i den helt forfærdelige situation, de står i”, fortæller han og afslutter:

”Internationalt arbejde af denne karakter skal tage udgangspunkt i de samfund og den kultur, vi møder. Vi skal være i dialog og udveksle erfaringer - og på den baggrund skabe en forskel.”

Erfaringsudveksling og gode dialoger. Måske har Mogens Blicher Bjerregård med de to ord ramt kernen i, hvad der har drevet DJ de seneste 60 år, og hvad der fortsat skal drive DJ fremad i arbejdet for medie- og kommunikationsbranchens udvikling, vilkår og arbejdstrivsel.

Mød DJ's længst værende medlem, Fritz Jørgensen

 

DJ's historie i korte træk

Dansk Journalistforbund blev stiftet den 1. januar 1961 som landsdækkende organisation.
Forbundet opstod ved en sammenslutning af tre organisationer: Dansk Journalistforening (tidl. Provinsjournalistforeningen), Socialdemokratisk Presseforening og Københavns Journalistforbund.

De første organisationer var begge dannet i året 1900, mens det københavnske forbund kom til i 1904 som en reaktion på, at journalisternes faglige problemer ikke blev taget op af Journalistforeningen i Kjøbenhavn, som havde eksisteret siden 1880.

Det var måske ikke så sært, da Journalistforeningen også havde redaktørerne og udgiverne som medlemmer.

Henrik Cavling var initiativtager til og den første formand for hovedstadens journalistforbund.

Pressefotografforbundet er et tidligere selvstændigt forbund, oprettet i 1912, der i 1967 tilsluttede sig Dansk Journalistforbund.
I 1969 meldte også Danske Bladtegnere, stiftet i 1933, sig ind.

Kommentarer