Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Bloggerne har fået deres egen specialgruppe

DJ's Hovedbestyrelse af godkendt oprettelsen af en ny specialgruppe for bloggere. Så du kan nu blive O- eller I-medlem i gruppen.

Bloggere i DJ

Jonas Pryner Andersen Dorte Bak, Lisbeth Kiel og Camilla Stemann holder oplæg på DJ's event om bloggere under Social Media Week.

Bliv medlem i Danske Bloggere i DJ

Skriv en mail til DJ's medlemsafdeling og fortæl, at du ønsker at blive O- eller I-medlem af Danske bloggere i DJ.

I starten af maj mødtes ca 30 DJ-medlemmer til stiftende generalforsamling i en ny specialgruppe for bloggere i DJ. De valgte en bestyrelse og vedtog et sæt vedtægter, og på sidste uges Hovedbestyrelsesmøde blev den nye specialgruppe formelt godkendt. Det er derfor nu muligt at blive enten O-medlem (Organisatorisk medlem - giver stemmeret og mulighed for at blive valgt som delegeret) eller I-medlem (Interesse-medlem. Giver mulighed for at deltage i arrangementer - uden stemmeret) i den nye specialgruppe, der har fået navnet Danske Bloggere i DJ.

Formål med specialgruppen

Formålet med at stifte en specialgruppe for bloggere i DJ er mangesidet. Bloggerne blev på den stiftende generalforsamling enige om følgende punkter, de vil arbejde videre med:

1: Markedsføringsloven. Hvordan overholder vi den? Det vil vi gerne have DJ’s hjælp til, så vi sikrer troværdigheden i vores arbejde.

2: SKAT. Hvordan overholder vi reglerne i forhold til fx at modtage gaver og produkter med henblik på omtale?

3: Vi vil arbejde på at lave et sæt etiske retningslinjer for bloggere, som alle medlemmer af specialgruppen skal skrive under på. Det kan give os en blåstempling af vores arbejde, troværdighed og faglighed.

4: Arbejdsvilkår. Lige som mange af vores kollegaer i DJ, oplever mange bloggere meget pressede arbejdsforhold med kummerlige arbejdsvilkår og dårlige kontrakter. Det vil vi arbejde på at forbedre.

5: Ophavsret og inkasso. Det er vigtigt for os at få sikret helt basale rettigheder, som vi ofte oplever bliver overtrådt. Med DJ i ryggen kan vi langt bedre indkræve betaling for forfaldne regninger og opretholde vores ophavsret.

6: At vi får vores egen stemme i debatten. Alt for ofte har vi oplevet, at alle mulige andre end vi bloggere har udtalt sig om det at arbejde med blogs. Som en Specialgruppe i DJ vil vi kunne tale med vores egen, stærke stemme.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Daniella Laubech

søn, 09/24/2017 - 18:59

Jeg skriver små satiriske blogge på Facebook, men vil gerne lære andre bloggere at kende og helst under faste rammer

Hej Daniella - du er meget velkommen til at ringe til vores medlemsafdeling på 33428000 eller til formanden for vores Bloggergruppe, Lisbeth Kiel på 6021 1500 og høre, om det kunne være noget for dig at være med i Danske Bloggere i DJ. Mvh Bo