Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Bloggere i DJ vil oprette en Specialgruppe

Kamp mod krænkelse af ophavsret og gratis arbejde, oprettelse af etiske regler for bloggere, styr på kontraktforhold – og en fælles faglig identitet er nogle af de punkter, de nye bloggere i DJ kæmper for. 3. maj er der stiftende generalforsamling i en ny specialgruppe.

Bloggere i DJ

Jonas Pryner Andersen Dorte Bak, Lisbeth Kiel og Camilla Stemann holder oplæg på DJ's event om bloggere under Social Media Week.

Det handler i bund og grund for bloggerne om mange af de samme kampe, som rigtig mange andre DJ-medlemmer har kæmpet gennem årene: Ordentlige kontrakter, kamp for ophavsret, indsats mod gratis arbejde. Men derudover er der nogle helt særlige mærkesager for den specialgruppe, der holder stiftende generalforsamling onsdag den 3. maj.

Lisbeth Kiel er en af initiativtagerne til, at bloggerne har meldt sig ind i DJ. Hun stiller op som formand for den nye specialgruppe.

Brug for stærk rådgivning i DJ

Ved siden af mange af de traditionelle årsager til at organisere os, er bloggerne et helt nyt og ureguleret område i Danmark, og derfor har vi endnu mere brug for stærk og kvalificeret rådgivning. Desuden har vi virkelig brug for at blive samlet og organiseret, så vi kan tale vores egen sag. Ofte er det alle mulige andre, der bliver spurgt om det at være blogger – nu vil vi gerne tale for os selv og blive hørt. Det får vi langt bedre muligheder for som specialgruppe i DJ,” siger hun.

Grunden til, at bloggerne ønsker at skabe deres egen specialgruppe i stedet for fx en specialforening eller et netværk er ifølge Lisbeth Kiel, at bloggerne dels har brug for så stærkt et fællesskab som muligt, og dels for at få mulighed for at sende en observatør til møderne i Hovedbestyrelsen.

”Vi er helt nye i både DJ og i fagforeningsregi generelt, så vi har virkelig brug for at have en føling med, hvad der sker, og hvordan tingene foregår i DJ,” siger Lisbeth Kiel.

Foruden Lisbeth Kiel, som stiller op som formand, stiller følgende op til bestyrelsen:

Allan Torp 
Frejamaj November 
Signe Gross 
Christina Barré 
Michala Bastian
Dorte Bak 
Camilla Stemann

Antallet af bestyrelsesmedlemmer afgøres på den stiftende generalforsamling, og Lisbeth Kiel opfordrer alle interesserede i at stille op. Det kan også gøres på selve generalforsamlingen.

Den stiftende generalforsamling afholdes onsdag den 3. maj fra 17-19 (ca) hos Dansk Journalistforbun, Gl. Strand 44, st. i København.

Man er velkommen både som O-medlem og som I-medlem – men har dog kun stemmeret, hvis man vil være O-medlem (organisatorisk medlem).

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.