Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Aftale om hjemsendelse skal sætte gang i produktionerne

DJ har indgået en såkaldt hjemsendelsesaftale med Producentforeningen, der skal bidrage til at få produktionerne i gang igen. "Med den her aftale bidrager DJ og Producentforeningen i fællesskab til, at producenterne forhåbentlig tør genoptage arbejdet”, siger formand i DJ Tine Johansen.

Film

Jacob Carlsen

”Aftalen har afgørende betydning for, at få DJ’s medlemmer i beskæftigelse igen på tv-produktionsområdet. I den kommende genopstartsfase skal der utraditionelle midler til, for at virksomhederne overlever, og vores medlemmer igen finder fodfæste på arbejdsmarkedet”, siger formand for DJ Tine Johansen.

DJ har indgået en såkaldt hjemsendelsesaftale med Producentforeningen, der giver producenterne, der er omfattet af DJ’s overenskomster, mulighed for at sende de ansatte hjem med dags varsel uden løn, hvis nøglepersoner bliver sygemeldt med Coronavirus.

Kassen er tæt på tom

Mange af Producentforeningens medlemmer har brugt det meste af deres kapital på at betale for produktionstoppet her i foråret. Det er baggrunden for aftalen, som skal bidrage til at få gang i produktionerne igen.

”Hvis en lignende afbrydelse igen ville sende et tv- eller filmhold hjem med løn, vil mange selskaber simpelthen bukke under økonomisk. Med den her aftale bidrager DJ og Producentforeningen i fællesskab til, at producenterne forhåbentlig tør genoptage arbejdet”, siger Tine Johansen.

Direktør i Producentforeningen Jørgen Ramskov er heller ikke i tvivl om, at aftalen har en afgørende indflydelse på, om producenterne tør sætte gang i produktionerne igen.

"Det har været meget risikofyldt for producenterne at starte en produktion op. Både i forhold til eventuel sygdom på settet - men også i forhold til, om regeringen lukker produktionen ned igen. Derfor er vi i Producentforeningen meget glade for det her samarbejde med Dansk Journalistforbund. Aftalen har med sikkerhed en positiv effekt på genoptagelsen af produktioner. Vi ved, at flere producenter vil genoptage arbejdet med den her aftale i hus, som ellers ville have været afventende", siger Jørgen Ramskov.

En ekstrem situation

I praksis betyder hjemsendelsesaftalen, at et Covid-19 betinget produktionstop også betyder stop for lønnen, men at de ansatte kan få hjælp af a-kassen, hvis de er dagpengeberettiget. En mulighed som ansatte hos producenter uden overenskomst ikke har.

”Man kan selvfølgelig godt argumentere for, at producenten må bære risikoen. Den byrdefordeling er vi grundlæggende fortsat enig i. Men i den aktuelle og usædvanlige situation kan producenterne ikke løbe risikoen alene. De vælger derfor at lade være, og det er et dårligt valg for både branchen og vores medlemmer", siger Tine Johansen og tilføjer:

Vi deler derfor ansvar og risiko mellem os. Det er bedre for DJ's medlemmer at komme i arbejde, med risiko for hjemsendelse, end slet ikke at komme i arbejde."

Arbejdsløsheden i den her del af branchen er markant, og det reagerer DJ blandt andet på ved at indgå en aftale, der kan hjælpe med at skubbe hjulene i gang igen.

”Samspillet med dagpengesystemet viser, at den danske flexicurity-model kan bruges i de her ekstreme situationer – til gavn for både virksomheder og ansatte”, slutter Tine Johansen.

Aftalen gælder kun for Covid-19-scenariet. I forbindelse med anden sygdom eller uheld har producenterne en forsikring. Den dækker bare ikke pandemier.

Læs hele aftalen her

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Birger Lund

man, 05/11/2020 - 21:43

En tilføjelse er at aftalen bliver kikket på igen 31/8-20 for at kunne justeres hvis nødvendigt.

Anonym

tir, 05/26/2020 - 11:15

DiuOgvszP

Anonym

ons, 05/27/2020 - 14:34

cAlbiweVPsDXMaE

Anonym

ons, 05/27/2020 - 14:35

IDzHuKZPr