Afsluttende forhandlinger på dagbladsområdet er udskudt en uge
Parterne på dagbladsområdet har besluttet at udskyde forhandlingerne om ny overenskomst en uge.
DJ og Dansk Erhverv Arbejdsgiver/Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA) mødtes torsdag til de fjerde forhandlinger om parternes ønsker til ændringer, der er fælles for alle overenskomster på dagbladsområdet.
Forhandlingerne, der var planlagt til at være de sidste, drejede sig hovedsageligt om den lønramme, der skal gælde for de nye to-årige overenskomster. Parternes udspil lå langt fra hinandens, og det viste sig svært at nå til enighed.
Sent torsdag aften enedes parterne om at give hinanden en tænkepause til fredag d. 10. marts, hvor forhandlingerne genoptages.
Kommentarer