Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

7 arbejdsprocesser, der får indhold i flow

Jo flere kanaler, vores indhold kan komme ud på, jo flere læser det. Og des mere får vi ud af de ressourcer, vi har investeret i at lave indholdet. Her får I 7 råd til arbejdsprocesser i kommunikationsafdelingen eller redaktionen. Råd, der sikrer, at I får mest muligt ud af jeres indhold.

Mange kommunikationsafdelinger i organisationer og virksomheder er de senere år blevet indholdsproducenter og ejere af en lang række kanaler, herunder websites, nyhedsbreve, og sociale medier.

 Men det er et ressourcekrævende arbejde at være til stede på mange kanaler, især hvis det indhold, man sender ud, skal have en kvalitet og relevans. Af samme grund er ”indholdsflow” og ”indholdsoptimering” blevet ord, vi i stigende grad er blevet interesserede i. For jo flere kanaler, vores budskaber fungerer i, jo flere læser det – og des mere får vi ud af de ressourcer, vi har investeret i at lave indholdet.

I både Dansk Journalistforbund og Ergoterapeutforeningen har vi nu i et par år arbejdet målrettet med at udnytte indhold optimalt på tværs af mange platforme, trykte som digitale og sociale. De erfaringer blev præsenteret i et oplæg på Social Media Week 2015. Her får du syv af de vigtigste pointer, der hjælper din redaktion eller kommunikationsafdeling til at få mest muligt ud af jeres ressourcer og indhold.

1.Organiser jer til de gode historier

Organisationens gode historier kommer fra mange forskellige afdelinger og fagområder. De kommer fra de faglige medarbejdere, fra analyseafdelingen og/eller fra dine kunder eller medlemmer. Tænk i at skabe et system i organisationen, der sikrer, at historierne flyder hen til jer, så I ikke skal bruge en masse ressourcer på at opdrive dem. Fx at holde ugentlige/månedlige redaktionsmøder med nøglepersoner rundt om i organisationen eller oprette et åbent skema, hvor personer i organisationen kan skrive deres solstrålehistorier ind eller dele interessante analyseresultater.

2.Tænk historien og budskabet før kanalen

Ofte tænker man ”Vi skal også have noget indhold til Facebook” eller ”Vores Instagram har ligget stille længe”.  Og så finder man på noget indhold – eller stresser over, at man ikke kan.

Lad være med det. Hvis en historie er en god historie for din organisation, så lav den. Bagefter finder du ud af, hvilke kanaler den passer i og i hvilken form. Måske kan der laves en visuel version af historien til Instagram eller Snapchat. Men hvis der ikke kan, skal den ikke på Instagram eller Snapchat. Budskaberne skal kun ud i de kanaler, hvortil de passer.

3.Gå fra mediesiloer til fælles historier

Når du har fået fingrene i en god historie, så del den med dine kollegaer og kig på den som et fælles anliggende (se model nedenfor fra Ergoterapeutforeningen. Den er lavet af Datagraf). Historien må ikke kun ”bo” i magasinet eller nyhedsbrevet eller hos den, der først har fået den. Drøft historien i fællesskab og vurder, hvordan I i fællesskab kan vinkle og udnytte historien bedst muligt på tværs af alle de kanaler, I har til rådighed. Det gør, at I udnytter indholdet bedst muligt. Husk i den proces evt. at frikøbe freelancemateriale til flere platforme.

Datagraf

4. Genbrug, genbrug

Gå i gang med at genbruge på tværs af platforme. Kan historien fra bladet vinkles en smule anderledes, så den passer til en anden af jeres målgrupper på en anden kanal? Kan der laves et uddrag som en ”fem gode tips”-version, som ville kunne køre selvstændigt i et nyhedsbrev? Kunne man lave et kort videointerview med hovedkilden til Youtube eller organisationens webite? Budskaber fra din organisation kan leve i mange formater.

5.Tænk flow ligesom en kampagne

Planlæg flowet for historien, allerede når I sætter historien i gang. Du kan faktisk betragte det, som om du tilrettelægger en kampagne. Tænk på, at historien eller de budskaber, I skal have ud over rampen, nemt og logisk skal kunne versioneres til flere kanaler. Husk, at der fx skal tages et billede eller en lille video til artiklen, så har den bedre chancer på Facebook og Instagram. Eller stil måske de to ekstra spørgsmål i interviewet, der gør, at artiklen bliver relevant for flere af jeres målgrupper.

Vær super tjekkede ved at lave et skema for det flow, I gerne vil have for historien. Fx: Først i bladet, så skal den på Facebook, så tweeter vi den, og til sidst sender vi den ud til vores studerende i vores nyhedsbrev. Når I ser på den plan, vil I også bedre kunne vurdere, hvilke versioner og elementer i historien, der skal være til stede, for at flowet kan gennemføres. I den proces skal I både vælge til og fravælge kanaler.

6.Invester i evergreens

Er du ikke en del af et mediehus eller en større redaktion, som har masser af indhold, der kontinuerligt kan køres ud på en masse kanaler? Så kan du gøre noget andet på indholdssiden, der sikrer, at du altid har noget gennemarbejdet og relevant, der passer til din målgruppe: Du kan lave indhold, du kan bruge igen og igen i flere år. Det tager måske lidt tid og penge at få det lavet – men se det som en investering, hvor du lægger nyhedskriteriet til side og i stedet tænker i værdi.

Kortlæg din målgruppes mest udtalte behov: Er det ”De 10 bedste råd til MUS?” Er det ”Sådan skriver du en ansøgning, der bliver læst”? Eller kunne det være en video med, ”hvordan man er en god oplægsholder”? Uanset hvad, så sørg for at lave den slags indhold. Både fordi, det kan bringes gen og igen med jævne mellemrum, og det vil altid være aktuelt. Også fordi, det kan bo på fx dit website og sikrer, at din målgruppe altid finder noget, der viser, at du skaber værdi for dem. Den slags skaber traditionelt også god trafik til dine kanaler.

7.Få jer en ”flowmanager”

Overvej, om der skal være én person i afdelingen, der er indholdsdirigent/content manager/flowmanager (kært barn har mangen navne). Det er primært relevant, hvis I er flere i afdelingen og har mange kanaler. Flowmanageren skal have overblik over alle historier i organisationen og over alle kanaler. Ikke dermed sagt, at personen også skal følge alle historier til dørs, men han/hun kan sikre, at historien ender i de relevante kanaler. Så er der ikke noget indhold, der ikke bliver udnyttet optimalt.

Opsamlingen er skrevet på bagrund af erfaringer fra Lisbeth Maindal og Louise Bæhrenz Hjort fra Ergoterapeutforeningen samt Ilse Lærke Kristensen, Troels Johannsen og Stine Bjerre Herdel fra Dansk Journalistforbund.

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.