Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

4 tips til litteratur på ferien!

Fra freelancer til freelancer. Få her fire fremragende anbefalinger af litteratur til ferien fra journalist Signe Tonsberg, grafisk designer Mette Louise Andersen og fotograf Camilla Stephan.

Unsplash

Det skal du læse, hvis du arbejder med journalistik, kommunikation og sociale medier:

The Circle”, skrevet af Dave Eggers og anbefalet af selvstændig journalist Signe Tonsberg:

”Bogen er en øjenåbnende mavepuster af en roman for os, der arbejder med journalistik, kommunikation og sociale medier. Hovedpersonen Mae Holland får sit drømmejob i den Facebook-Google-lignende virksomhed The Circle, hvor hun langsomt rulles ind i en verden med del, like og overvåg. ’Sharing is caring’ og ’secrets are lies’ hedder det. Du skal læse den, fordi den, som kun skønlitteratur kan, beskriver, hvad der kan ske, hvis vi går linen ud med sociale medier. En social-medie-dystopi og moderne udgave af 1984, der glider lige så hurtigt ned som en lægeroman, og hvis du alligevel insisterer på at læse fagbøger under parasollen, så grib fat i Morten Sehested Münsters ”Personlig indflydelse - sådan flytter du mennesker, holdning og produkter”.

Det skal du læse, hvis du arbejder med visuelle medier:

Every day I draw at least one letter” af Hannes von Döhren - anbefalet af grafisk designer Mette Louise Andersen:

”Det er en bog, der samler skriftdesigner Hannes von Döhrens skrifer fra 2008-2014. Her er både smukke, anvendelige og helt gakkede skrifter, men mest af alt er jeg vild med bogen, fordi den er flot som bog og fedt layoutet. Køb den fx på Béhance”. 

Jette Bang. Fra isbjørnens bug” af Leise Johnsen – anbefalet af fotograf Camilla Stephan:

”Det er simpelthen rene, smukke, enkle og nærværende billeder, der alle er med til at give et ægte indblik i, hvordan de fotograferede mennesker levede deres liv. Fotografen Jette Bang er eminent til at blive lukket ind og møde disse mennesker på deres præmisser uden selv at træde for meget i for eller baggrunden. Bogen er en visuel fortælling om et helt land og dets folk, samtidig kommer vi tæt på individerne, endda somme tider i hverdagens mest intime stunder”.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.