Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Norden og det nordiske

Er du journalist eller kommunikatør med norden/det nordiske som dit område? Savner du at blive udfordret af andre med forstand på dit felt? Synes du at journalistik og kommunikation om norden skal blive bedre?

DJ søsætter, i samarbejde med Nordisk Journalistcenter (NJC), et dansk netværk for journalister og kommunikatører, der beskæftiger sig med norden og det nordiske.

Formålet er, at reflektere over og udvikle egen og hinandens praksis ved at lære af og udfordre hinanden og dermed gøre journalistikken og kommunikationen bedre. Netværket kan på sigt udvides med medlemmer fra de andre nordiske lande.

Ved at deltage i dette netværk kan du:

  • Reflektere over egen praksis i et fortroligt rum.
  • Få mulighed for at hjælpe andre på de områder, du ved mest om.
  • Udvide dit personlige netværk og få adgang til nye samarbejdspartnere.
  • Få mulighed for at afprøve og diskutere nye ideer med andre.
  • Opnå større udsyn og dybere indsigt.
  • Få viden om nye metoder og adgang til høj faglig kompetence og ekspertise.
  • Finde løsninger på dine faglige og strategiske udfordringer.

Du bestemmer selv indholdet

Netværket bestemmer selv hvilke emner, der kommer på dagsordenen. Det kan for eksempel være:

  • Hvordan øger vi interessen for det nordiske blandt læsere og beslutningstagere?
  • Hvordan etablerer og vedligeholder man det bedste kildenetværk på tværs af grænser?
  • Hvad er de bedste eksempler på sammenlignende journalistik og kommunikation om nordiske lande (økonomi, kultur, folkeskole, partipolitik, indvandring, turisme m.m.)?
  • Hvad kan vi lære af nye tendenser inden for journalistik og kommunikation i de forskellige nordiske lande?

Hvor, hvornår og pris

Netværket mødes til en start hver sjette uge til møder af tre times varighed. Derefter vælger netværket en mødefrekvens, der passer medlemmerne.

Møderne afvikles i København.

Første møde afholdes i DJ’s lokaler på Gl. Strand 50, st. 1202 København K.

Netværket afholder de første tre møder på følgende datoer:

  • Møde nr 1: tirsdag den 3. november 2015, klokken 13 – 16
  • Møde nr 2: mandag den 14. december 2015, klokken 13 – 16

Netværket er for medlemmer af DJ og er betalt af dit kontingent.

For at få det optimale antal medlemmer af netværket, flyttes første møde til tirsdag den 3. november 2015.

Ny ansøgningsfrist er mandag den 19. oktober 2015 kl. 12. Ansøgere får besked om de har fået en plads samme dag.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til netværkets indhold kan du kontakte:

Mads Løkke Rasmussen. mlr@journalistforbundet.dk 33428000


Tilmelding
 

Der er pt. ikke ledige pladser i netværket

Du kan sende en interessetilmelding ved at udfylde nedenstående ansøgningsformular. Når der bliver ledige pladser i netværket, kigger vi på interessetilmeldingerne.

 

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk