Man kan ikke tage ejerskab på et hashtag
Et medie eller en virksomhed må ikke bruge dine billeder uden din tilladelse. Det ved de fleste. Det er efterhånden også alment kendt, at billeder, der er uploaded på et socialt medier ikke er til fri afbenyttelse. Heller ikke selvom det bærer et særligt ’tag’.
Flere og flere virksomheder og medier laver konkurrencer eller brugerskabt indhold, hvor det gælder om at få brugerne til at tage billeder og tagge med et særligt hashtag (#), der samler billeder tagget med det samme tag.
Men hvad hvis mediet eller virksomheden mener, at de har brugsret eller ejerskab til billeder tagget med det særlige hashtag fra Instagram, Twitter eller Facebook, og mener, at brugeren samtykker til kommerciel brug netop fordi de har brugt et hashtag opfundet af virksomheden?
DJ oplever flere sager om hashtags
Flere af DJ’s fotografer har i den seneste tid oplevet, at et medie eller en virksomhed har brugt deres billede uden tilladelse. Når fotografen så har henvendt sig, har mediet eller virksomheden henvist til, at fotografen har brugt et bestemt hashtag på Twitter eller Instagram og dermed givet lov til, at billedet må anvendes.
Situationen opstår ofte i forbindelse med, at virksomheder eller medier laver fotokonkurrencer og beder deltagerne uploade deres billeder på sociale medier sammen med et bestemt hashtag. Anvendelsen af det særlige hashtag anses herefter som et samtykke fra fotografen på, at billedet kan anvendes på forskellige måder.
Men den går ikke, mener DJ Ophavsrets jurist, Anders Sevel Johnsen.
”At en fotograf bruger et bestemt hashtag vil næppe blive anset som et tilstrækkeligt samtykke efter ophavsretsloven”, siger Anders Sevel Johnsen.
”Fotografen vil kunne rejse et krav mod mediet eller virksomheden for krænkelsen af ophavsretten, hvis virksomheden bruger billedet på en måde, som fotografen skulle have samtykket til.”
Det er nemlig ikke som udgangspunkt muligt at have ophavsret, patent eller varemærkeret over et hashtag. Hashtagget er en kort skriftlig ytring, som bliver brugt som en form for indeksering af indholdet på sociale medier. Du kan derfor heller ikke råde over et bestemt hashtag ved at knytte særlige betingelser til brugen af hashtagget.
Ingen sager ved domstolene
De danske domstole har dog endnu ikke haft mulighed for at tage stilling i en sag, hvor en sådan problemstilling var sat på spidsen. Det kan derfor ikke helt udelukkes, at hvis en ophavsmand bruger et ekstraordinært unikt hashtag knyttet til en specifik virksomhed – og måske tilmed er vidende om de af virksomheden forsøgt opstillede betingelser – at en domstol ville nå frem til, at ophavsmanden har givet samtykke til virksomhedens anvendelse i et vist omfang.
Et ekstraordinært hashtag kunne måske være #berlingskerejseliv, som en bruger af et socialt medie næppe finder på af sig selv. I andre tilfælde er hashtagget mere almindeligt, fx #ibyen, som Politiken bruger.
”Der er selvfølgelig forskel på, at almindelige borgere læser om en konkurrence, og gerne vil deltage i den, og så at en fotograf tager et professionelt billede, og uforvarende bruger et hashtag, hvor en virksomhed påberåber sig nogle brugsbetingelser. Disse brugsbetingelser er i ophavsretmæssig forstand ikke gyldige”, siger Anders Sevel Johnsen, der opfordrer professionelle fotografer og andre medlemmer af DJ til at tage kontakt til ham, hvis deres billeder bliver brugt uden samtykke via sociale medier.
Henover sommeren har en række medier, fx DR (#DRminsommer) og Berlingske, haft fotokonkurrencer, hvor deltagelsen foregår via hashtagging på de sociale medier. Mediet anvender så billederne på blandt andet på deres hjemmesider. Det samme gør flere store virksomheder og musikfestivaller.
Senere på året lancerer DJ en webportal, der samler en lang række råd om medlemmernes færden og brug af sociale medier.
Kommentarer