Pointer, tips og tricks fra ’Historisk Kalashnikov-workshop’

Den historiske fortælling handler om fortiden fortalt i nutiden 

Graver vi os ned, kan vi fortælle masser af historier, der er vedkommende for nutidslæsere. Det var et af budskaberne fra Lars Møller i hans oplæg på årets Freelance Seminar. Det følgende er et referat i kort form af nogle af Lars Møllers øvrige pointer.

Der er altid en historie og helt sikkert også altid en forhistorie. Se på hvad går forud for historien, du vil fortælle. Det kan levere yderligere spændende elementer til historien.

Historien er god, men kulissen er ofte endnu bedre! Fortæl om alt det rundt om historien, de historiske omstændigheder, konteksten.

Historiske elementer alene kan sælge historier om nutiden 

En person, der gør noget særligt, en særlig anledning eller et rundt årstal kan alt sammen være anledning til at få fyret en masse historiske historier af. 

Eksempel: En kontordame på Svalbard gjorde, at der kunne fortælles alt muligt historisk om isbjørne, kulminer, natur m.m.) til hk-bladet… En hundefører samme steds gjorde at stort set identisk stof også kunne sælges til hundeblade. Fagpersonerne giver vinklen ind i historierne.

Historien handler altid om mennesker. Der er kernehistorier og historier rundt om. 

Nemt og billigt: At skrive om andre mennesker, der er taget steder hen, i stedet for selv at rejse.

Fif til udvandrer/indvandrerhistorier: Kontakt ’Danish Worldwide’. Et dansk samvirke med repræsentanter i hele verden, der kan oplyse op alt muligt, hvis man ikke ved, hvor man skal starte…

Der er to måder at skrive historiske historier på. Med udgangspunkt i nutiden, med udgangspunkt i fortiden.

Hvis det er relevant – så sælger vi!

Vejen til at få afsat historier kan ofte være den direkte. Ring til den der bestemmer. 

Gå uden om de journalistiske redaktioner og i stedet til bestyrelsesformænd og organisationsledere.

Der er over 600 magasiner i Danmark. Find dem blandt andet på: www.danskespecialmedier.dk

Årstalsjournalistik er lige til at gå efter  

Årsdage og mærkedage er gode dage at tage udgangspunkt i. De leverer salgsargumenter i sig selv.

1915: 100 år for kvinders valgret. Alle fagblade med respekt for sig selv skal jo have noget om sådan et jubilæum.

50 års jubilæum for Cypern, masser af historier ligger lige for: Fredsforhandlinger lige nu, den sidste mur i Europa opdeler tyrkere og grækere, Europa og Orienten mødes, begge lande er tidligere diktaturer, osv…

Når du skal afsætte idéer så sig: ’Det er 20 år siden, 30 år siden at osv… ‘
Runde årsdage sælger, jo rundere desto bedre.

Vi kan også fortælle historier gennem kendtes fødselsdage og jubilæer. 

Tresser- og halvfjerdserhistorier kan fortælles gennem Eddie Skollers 60 års fødselsdag. Plus dansk jødehistorie, indvandrerhistorie, musikhistorie, hvordan var det den gang, osv…

Krig sælger

For eksempel kan alle historier om 1864 fortælles i år, nu hvor Bornedal kommer på skærmen med 1864-serien og der er 150 års jubilæum. Alle er tilbage i tiden i familie med nogen, der var med i eller blev berørt af krigen i 1864. Alle faggrupper var dernede og slås. Skriv til fagblade om det!

Det er 200 år siden at Norge løsrev sig.

Revselsesretten over for tyende ophørte først i 1915: Der er masser af historier at skrive til næste år. Alle faggrupper har fået tæsk ind til for 100 år siden. Brug det.

Efter ”Badehotellet” på TV2 kan man nu skrive om alle badehoteller i hele landet. I lokalhistoriske arkiver står der meget om, hvem kom der og hvem arbejdede der.

Grav hvor du står – i lokaljournalistik og i landshistorier. 

Der er altid lokale vinkler på danmarkshistorierne, få det hele forærende fra slægtsforskere og lokalhistorikere. Gå i kilderne efter journalistisk metode, genbrug gamle aviser.

Lad fortælleteknikken gøre historien levende
Fortæl scenisk. Lad tingene ske for øjnene af læseren: ”torsdag den 4. august var Bodil Pedersdatter alene på Breinholt, da…” altså fortællingen begynder midt inde i handlingen.

Eller diegetisk (efter eventyrformlen: at føre igennem hele historien): ’der var en gang en bondekone på gården i udkanten af sognet… konen hed Bodil Pedersdatter, en gammel enke.

Jo mere kød og blod jo bedre. Bare et eller andet sted i fortællingen, og gerne i begyndelsen, så er læseren med.

Det er vigtigt at puste LIV i gamle historier

”Bauers kalender” viser ugedagene i årene 601 til 2200. Det betyder noget for læseren om det var en torsdag, lørdag eller søndag. Vi lever os mere ind i historien, når vi kan få ugedagen for de mange år siden med. Find kalenderen via Google.

Kan den historiske fortæller lære af krimien? 

Ja, brug krimiernes persontegning miljøbeskrivelse, konflikter og kontrakten med læseren om, at det hele nok skal løse sig. Det giver drama og god fortælling. Pointen er, at den historiske historie skal fortælles, som var den en feature om turen med færge til Sverige. Det er helt samme teknik, der skal bruges, når vi fortæller, om den gang turen gik med robåd.

Det er vores journalistiske evner og kompetencer, der skal i sving. Det skal handle om kød og blod og alt hvad der er pudsigt skal med.

Som journalister kan vi sælge de historiske historier, fordi vi kan gøre dem levende.

Historiske fortællinger sælger, og der skal være nærhed og sanselighed. Brug berettermodellen. Skab forventning, spænding og forløsning,

Tips: Hiv dramaer ind i dine historier med beretninger fra Dansk Folkemindesamling. 

Bonus: Og spørg dig for på biblioteket. Bibliotekarer elsker at hjælpe.

Skriv til begge hjernehalvdele

Områderne for tal, logik, sprog, analyse og struktur er beliggende i venstre hjernehalvdel. 

I højre halvdel af hjernen findes områderne for rumopfattelse, farver, rytme, intuition og kreativitet. 

Vi forstår en historie med højre.

Kombiner det sceniske med det faktuelle, så tales der til begge sider. Det engagerer læseren.

Skriv fakta ind i historierne i en passende blanding med de fiktive elementer.

Kilder kan blive kunder

Her er en historie om en mand, der arbejdede på den og den fabrik. Den pågældende fabrik vil derefter ofte gerne have fortalt deres historie, hvis du kontakter dem. Gå i deres kilder, deres arkiver, regnskaber, gamle fyresedler.

Tænk i faggrupper – alle har et fagblad, der kan afsættes til.

Råd fra salen: Kombiner med web

Tilbyd for eksempel slideshow med gamle billeder, der understøtter historien. Foreslå at fabrikker laver Facebooksider med indspark fra deres medarbejdere, firmaers hjemmesider kan fortælle historier, som er dårlige, og som vi kan gøre bedre. 

Mange ’hænger stadig fast i bogen’, så lav et kombi-produkt med både noget på skrift og noget til web – tilbyd pakkeløsninger…

Nyttige hjemmesider

www.biblioteksvagten.dk, www.aerenlund.dk, www.dagsdato.dk, www.litteraturpriser.dk, www.kongehuset.dk, www.denstoredanske.dk, www.avisaarbogen.dk 

Desuden: Politikens ’Hvem, hvad, hvor’ og avisernes navnesider.

Gå på biblioteket og find magasiner. Der findes et hav af blade, som du ikke kender til.

Sidste deltageropsamling

• Kig på, hvad der skete for 49 og 99 år siden. Så er der tid til ordentlig research og til at finde de gode jubilæumshistorier.
• Lav en strukturtavle, sæt vigtige datoer op på den og vær på forkant med begivenhederne.
• Find fagpersoner i historierne og sælg til fagblade.
• Udnyt materialet bedre - lav flere vinkler – historisk kalashnikov.
• Brug dig selv og dine nærmeste omgivelser som udgangspunkt for gode historier. I de helt små ting.

Alle er til fals for noget, der handler om deres egn, kultur, sted, organisation. Brug det, når du skal sælge historiske historier.