Kursus i Irish Studies på Queen’s University i Belfast

Deltagerne – i år var der ca. 60 fra USA (hovedparten), Georgien (2), Spanien (1), Tjekkiet (1), Østrig (1), Taiwan (1), Ungarn (1), England (1) og Danmark (2) – var professorer, ph.d.er, lærere, oversættere og studerende.

Oversætterne arbejdede bl.a. for EU, lærerne underviste i vidt forskellige emner og på alle niveauer, og de studerende spredte sig også over mange forskellige områder, men der var mange med særlig interesse for historie, jura, politivæsen, religion og sociologi.

De andre år havde hovedparten været studerende, men i år var der en stor gruppe amerikanske lærere, som tidligere havde deltaget i et lignende kursus i Galway.

Kursusprogrammet var meget omfattende og alsidigt. Vi beskæftigede os grundigt med (nord-)irsk historie og politik, gik i dybden med konflikten og snusede også til litteratur, film, musik og sprog (irsk gælisk). Det var muligt at vælge de kulturelle emner fra og få flere historiske emner i stedet.

Hver dag var der op til fire forelæsninger a 1½ times varighed, og foredragsholderne var hver især eksperter på deres felt. De fleste var professorer eller ph.d.er, men vi havde også besøg af en tidligere IRA-mand og en tidligere UDF-mand (Ulster Defence Force, IRA’s modstandere), som begge havde siddet mange år i fængsel for ”past activities” og nu fortalte rimelig åbent (sammen) om, hvordan deres forhold til hinanden var engang, og hvordan det er i dag.

Vi var på flere udflugter hver uge:

en rundtur til Belfasts katolske og protestantiske områder med flag og gavlmalerier og høje mure som adskillelse, en tur til et frilandsmuseum, der beskæftigede sig med den irske emigrationshistorie, en tur til nordkysten med ruiner, spændende klippeformationer og maleriske småbyer, en tur til Belfasts nye ambitiøse Titanic-museum,

en tur til Derry/Londonderry med besøg på bymuren, den historiske domkirke, hos Apprentice Boys of Derry (protestanterne) og Museum of Free Derry (katolikkerne, et museum til minde om Bloody Sunday), et besøg i Stormont, det nordirske parlament, hvor vi talte med politikere fra fem partier og et besøg i det nordirske politis træningscenter.

Det var en masse udflugter, og ingen af dem tog man let på. Guiderne var i de fleste tilfælde de professorer/ph.d.er, der havde holdt forelæsninger om beslægtede emner. Fx blev turen til frilandsmuseet indledt og afsluttet med en diskussion om migration, og den smukke tur langs nordkysten blev ledet af en professor, der vidste alt om landbrug og landskab.

Foredragene foregik på Queen’s University, et kvarters rask gang fra Elms Village, en studenterby med masser af kollegieværelser, supermarked, vaskeri, cafeteria og meget mere. Det var her, vi var indkvarteret i små kollegieværelser med eget bad/toilet. Morgenmaden var med i prisen for kurset (I 2013 kostede det 1.640 pund for tre ugers kursus, ophold og morgenmad). Vi fik rene håndklæder 2-3 gange om ugen og rent sengetøj halvvejs.

Den sparsomme fritid blev brugt på at udforske byens pubber og spillesteder, besøge den smukke botaniske have, se Ulster Museum (en blanding af kunst- og nationalmuseum), gå til en ishockeykamp mellem Boston Police og New York Fire Department, se dragebådssejlads og gælisk fodbold (kurset faldt i år sammen med World Police and Fire Games), tage på havnerundfart, besøge St. George’s Market og tage en tur i ”Black Taxi”, hvor taxichaufføren viste rundt blandt flag og gavlmalerier i de katolske og protestantiske områder og fortalte sin egen variant af historien om ”The Troubles” (konflikten).

Mit mål med turen var at forstå irsk historie og politik (især konflikten) noget bedre og at lære at forstå irsk engelsk (den engelske dialekt, ikke irsk gælisk). Både historien og konflikten er svære at forstå, men nu har jeg i hvert fald et langt bedre grundlag, når der fremover dukker irske nyheder og tv-programmer op. Og det irske engelsk … Let er det ikke, men jeg forstod dog taxichaufføren på vej ud til lufthavnen den sidste dag noget bedre end ham på vej fra lufthavnen ind til byen den første dag! 

På grund af de mange amerikanske deltagere lærte jeg også en masse om USA og fik gode kontakter, jeg kan udnytte fremover. Og som en lille sidebemærkning kan jeg nævne, at amerikanerne heller ikke umiddelbart kan forstå irsk engelsk.

Belfast er en hyggelig by med få turister og meget lidt kriminalitet, og hvis man holder lav profil med sine politiske synspunkter, kan man også sagtens færdes uden for bymidten. Der er synligt politi på steder, hvor de katolske og protestantiske arbejderkvarterer ligger lige op ad hinanden. Indimellem blusser urolighederne op, men altid i afgrænsede områder, som man så bare kan sørge for at undgå.

Det har været tre fantastiske uger, som jeg anbefaler andre på det varmeste!