Den usynlige overvågning skal frem i lyset
Når det kommer til at engagere den danske befolkning i kampen mod masseovervågning, så skal man konkret vise, hvilken konsekvens det kan have for dem, mener ekspert i digitale og sociale medier hos Syddansk Universitet.
Alex Luka Ladime Filip Wallberg, nummer to fra højre, mener, at man skal engagere befolkningen i overvågningsdebatten ved at gøre konsekvenserne helt konkrete.
"Hvorfor skal jeg bekymre mig om masseovervågning, når jeg ikke har noget at skjule?”
Det er en tanke, som dominerer blandt den danske befolkning, når man taler om masseovervågning.
Overvågningen har ikke en synlig konsekvens i dagligdagen for den almindelige dansker, og mange lægger slet ikke mærke til, at deres data bliver indsamlet. For det ikke er alles informationer, der bliver misbrugt.
“Det er dét, der er humlen i det her. Det foregår i det skjulte. Du mærker det ikke, du ser det ikke. Hvis der gik en mand bag ved dig hele tiden og registrerede alt, hvad du gjorde, så skulle du nok blive træt af det på et tidspunkt,” siger Filip Wallberg, ekspert i digitale og sociale medier hos Syddansk Universitet.
Fordi masseovervågningen foregår i det skjulte, er det også svært at engagere andre end journalisten, der i sit daglige job kan støde på problemer på grund af overvågningen, som kan forpurre historier og afsløre anonyme kilder.
Men det har også betydning for den enkelte, selv om man ikke har noget at skjule, og derfor skal konsekvenserne frem i lyset.
“Bliver data registreret, så kan det potentielt set misbruges af enten den stat, der indsamler informationen eller af en hacker, som får adgang til datamaterialet,” siger Filip Wallberg.
Gør konsekvenserne konkrete
Hvis man vil forsøge at engagere befolkningen i kampen mod masseovervågning, mener han, at man skal forsøge at gøre konsekvenserne mere konkrete og menneskelige i formidlingen.
For eksempel fremhæver Filip Wallberg en historie, der blev lavet af DR i 2015, hvor reportere gik hen til kvinder på gaden, som lige havde opdateret deres profil på det sociale medie Instagram, og konfronterede dem med alle deres personlige oplysninger. Navne, tidligere feriedestinationer, kærester.
Via programmet Instalook var det muligt for reporterne at kende til alle de ting, fordi pigerne havde oplyst om dem i billeder, de havde lagt op på det sociale medie. Og for nogle var det et skræmmende wakeup call.
Andre så intet problem i overvågningen, for de havde ingenting at skjule. Hvad man kan gøre for at engagere lige netop den gruppe, er der fortsat tvivl om.
“Jeg har ikke et entydigt svar på det, desværre,” siger Filip Wallberg.
Problematikken blev taget op til sessionen ‘Overvågning: Hvad gør vi ved det?’, der var en debat om overvågning i kølvandet på interviewet med Snowden på Fagfestival ’16.
Filip Wallberg var en af de tre medvirkende i sessionen sammen med Tine Johansen og Peter Kofod.
En gruppe studerende fra DMJX dækker Fagfestival '16 som del af et undervisningsprojekt
Kommentarer