DJ's formandskab er blevet genvalgt
Både formand Tine Johansen og næstformand Allan Boye Thulstrup blev genvalgt på DJ's delegeretmøde og sidder nu indtil 2025.
Størst spænding var der på forhånd om posten som næstformand, da Tine Johansen stillede op som formand uden modkandidat.
Til gengæld havde der inden delegeretmødet været en valgkamp mellem to kandidater til posten som næstformand - foruden siddende næstformand Allan Boye Thulstrup stillede medlem af hovedbestyrelsen Elisabeth Hamerik Schwarz op.
Allan Boye Thulstrup fik 165 stemmer, Elisabeth Hamerik Schwarz 104 stemmer.
Kommentarer