Gå til hovedindhold
Bliv medlem

GULDFRØ af andrea, DJ på DMJX København

Projektpuljens formål er at styrke medlemmernes faglighed, fællesskab og mod til at tænke deres faglige projekter større og mere udfordrende, uden at være for begrænsede af manglende økonomiske midler. Her honoreres særligt projekter, der er specielle, ambitiøse, kreative, modige og/eller anderledes, men alle ansøgninger er velkomne.

GULDFRØ uddeles af andrea, DJ på DMJX København til projekter, faglige opgaver og/eller initiativer, der lever op til mindst ét af fire følgende formål:

  • Muliggør faglig udfoldelse på en særligt innovativ/inspirerende måde, som kan bidrage til andre elevers faglige stolthed.
  • Styrker den faglige forbindelse mellem medlemmer på forskellige studieretninger på DMJX.
  • Styrker fagligheden hos medlemmer af andrea og skaber merværdi til deres uddannelse.
  • Styrker brandet ’andrea, DJ på DMJX København’ i en sådan grad, at det skaber anseelig værdi for foreningen.

Ansøgningskriterier

Ansøger skal være medlem af Dansk Journalistforbund, samt være studerende på DMJX Emdrup, når bestyrelsen modtager ansøgningen. Projektet skal ligeledes afvikles/være afviklet under ansøgers uddannelse på DMJX Emdrup og have relevans herfor.

Kun ansøgninger indsendt gennem ansøgningsformularen nedenfor er gældende. Ansøgningen er først gældende, når bestyrelsen har modtaget den og ansøger har fået bekræftet modtagelsen.

Det tilstræbes at få stor spredning i projekternes art og størrelse. Derfor vil tidligere projekter blive taget i betragtning ved vurdering af ansøgninger.

Ansøgningen er personlig, og det er derfor kun muligt at ansøge som enkeltperson. Dog vil det blive taget med i vurderingen af projektet, hvor mange personer der vil få glæde af støtten.

Publicity

Det forventes ved alle støttede projekter at andrea's logo fremgår på PR-materiale, hjemmeside, SoMe etc. Dette indgås der særlig aftale omkring ved det enkelte projekt. Ved projekter ansøgt bagud kan der indgås aftale om levering af content til andrea's tilstedeværelse på SoMe, hvis bestyrelsen skønner, at det er tilstrækkeligt værdiskabende for foreningen andrea.

Praktisk

Der afsættes 10.000 kr.,- halvårligt til projektpuljen - altså 20.000 kr. årligt..

Puljen kan søges to gange om året med ansøgningsfrist den 1. maj og 1. november. Puljen kan i særlige tilfælde søges med tilbagevirkende kraft i indeværende regnskabsår.

På det førstkommende bestyrelsesmøde i hvert regnskabsår opgøres puljens størrelse og opdeles i to dele, som kan søges ved de to ansøgningsfrister. Hvis ikke alle midler bliver uddelt ved en uddelingsrunde, overgår disse til næste uddelingsrunde. Hvis ikke alle midler er uddelt ved årets afslutning overgår disse midler til næste års pulje, hvor beløbet forhøjes etc. Bestyrelsen bestræber sig på at uddele så mange midler som muligt uden at gå på kompromis med formålet.

Der kan maksimalt søges DKK 5.000,-

Puljen kan maksimalt søges én gang årligt pr. ansøger og aldrig to gange til samme projekt af samme ansøger.

Ved ansøgning af midler, skal budget vedlægges og kopi af kvitteringer afleveres ved endt projekt. Hvis det uddelte beløb overstiger DKK 1.000,- skal fyldestgørende regnskab ligeledes afleveres ved projektets afslutning. Beløbet udbetales først, når disse oplysninger er bestyrelsen i hænde.

Hvis der er problemer med udlæg, kan det i særlige tilfælde aftales at udbetale den tildelte støtte på forhånd.

Ansøg om GULDFRØ:

Max 50 tegn
Max 500 tegn
Max 150 tegn
Max 250 tegn - Udfyld mindst ét af fire formål
Max 250 tegn - Udfyld mindst ét af fire formål
Max 250 tegn - Udfyld mindst ét af fire formål
Max 250 tegn - Udfyld mindst ét af fire formål
Max DKK 5.000,-
Kun én fil.
512 MB grænse.
Tilladte typer: gif, jpg, png, bmp, eps, tif, pict, psd, txt, rtf, html, odf, pdf, doc, docx, ppt, pptx, xls, xlsm, xlsx, xml, avi, mov, mp3, ogg, wav, dmg, gz, jar, rar, sit, svg, zip.
Kun én fil.
512 MB grænse.
Tilladte typer: gif, jpg, png, bmp, eps, tif, pict, psd, txt, rtf, html, odf, pdf, doc, docx, ppt, pptx, xls, xlsm, xlsx, xml, avi, mov, mp3, ogg, wav, dmg, gz, jar, rar, sit, svg, zip.
Når du trykker ”send”, vil DJ behandle de personoplysninger, som vi modtager af dig, som beskrevet i DJ's privatlivspolitik
Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk