Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Hvordan kan og skal journalister dække terrorangreb?

DJ og Finn Nørgaard Foreningen inviterer til debat-seminar om mediernes dækning af terrorangreb. Hvordan gør de i udlandet? Hvordan påvirkes ofrene og pårørende? Seminaret sætter fokus på, hvordan den traditionelle dækning af terrorangreb kan nytænkes.

Seminaret vil komme hele spektret af mediernes rolle rundt. Terrorofre vil dele deres erfaringer med medierne – på godt og ondt. Internationale terror/medieforskere vil dele ny viden baseret på udenlandske erfaringer. Og hvordan med etikken, når der skal produceres journalistik lige efter et angreb, hvor alt er usikkert, og i tiden efter.

Seminaret afsluttes med en debat om behovet for opdatering af de presseetiske regler i forhold til terror.

Ordstyrer: Søren Carlsen, P1, DR.

Tid: Onsdag 23. november 2022 kl. 13-17.

Sted: Bio Asta, Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K

Program:

Kl. 13.00 Velkommen ved Lotte Lund, projektleder, Finn Nørgaard Foreningen

Kl. 13.05 Muligheder og dilemmaer i mediernes offerfokus i dækningen af terror. Pia Toftdal, sekretariatsleder, Finn Nørgaard Foreningen

Kl. 13.15 Terrorofres rettigheder jvf EU og FN – Terrorofres rettigheder – særligt fokus på ret til ofres ret til kommunikationsrådgivning og hvorfor...  Online eller live præsentation: Executive Director Levent Altan, Victims Support Europe

Kl. 13.45 Tre ofre fortæller om deres oplevelse med medierne – på godt og ondt
Helle Nørgaard
Erik Kursetgjerde
Helle Vesterager 

Kl. 14.15  "Media reporting on terrorist attacks and its impact on victims/survivors (Risks, challenges, lessons learned and guidelines)" Online-præsentation: Ph.D. Stepan Vymetal, Charles University i Prag

Kl. 14.45 Kaffepause

Kl. 15.15  Copycat-effekten - ekstremistisk kommunikation gennem medierne. Virginie Andre, Research Fellow, Victoria University

Kl. 15.45 Hvor er vi presseetisk i Danmark – hvad har vi lært – er den aktuelle "god presseskik" tidssvarende, når det gælder terror og iscenesat massevold? Dilemmaer og rapport fra reporter i felten... Trine Maria Ilsøe, retskorrespondent DR, tidl. særlig rådgiver i Justitsministeriet og pressechef hos PET

Kl. 16.15 Kort pause

Kl. 16.30 Hvordan kommer vi videre?
Panel:
Pia Toftdal, Finn Nørgaard Foreningen
Trine Maria Ilsøe, DR
Jakob Mollerup, mediekommentator, tidl. Presseombudsmand DR
Tine Johansen, formand for DJ, medlem af Medieansvarssystemet

Vi afslutter med en lille reception.

Arrangør: Finn Nørgaard Foreningen med støtte fra DJ.

Finn Nørgaard Foreningen vil på baggrund af seminaret udarbejde en rapport med vidensdeling og anbefalinger.

Kommentarer