Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Tim Pool: ”We always hear that history is written by the winners, but now history will be written by anyone”

Digitaljournalist Tim Pool kommer til Fagfestival for at vise eksempler på sine prisbelønnede aktivistiske live-dækninger. Han har lovet at åbne værktøjskassen og give os et indblik i de gadgets, der gør det muligt for ham at livedække en begivenhed på et niveau, der får de etablerede medier til at referere til hans streaminger og tweets.

Tim Pool

Tony Riggins

Tim Pool er manden, der brugte sin selfmade drone til at livestreame under Occupy Wall Street protester i 48 timer – en dækning, der har gjort ham anerkendt og prisbelønnet som digital journalist på internationalt plan. Hans metoder har gjort det muligt for ham at være der, hvor det sker – og dække begivenhederne live, så ingen myndige instanser har mulighed for at stoppe dækningen.

Han fortæller i Brett Novaks portræt Tim Pool: The Journalism Revolution, hvordan han som mobiljournalist får et andet indblik i og adgang til begivenhederne, end de traditionelle journalister typisk gør.

Motivationen for Tim Pool ligger i at fortælle til og dele sandheden med så mange som muligt: “There is no such thing as objective journalism, but I do my best to be objective from the moment and just trying to tell the truth”.

Tim Pool har tidligere være producer på VICE Media og er i dag selvstændig med firmaet Timcast. Hans produktioner har været vist i amerikanske medier som The Guardian, The New York Times, NBC og Al Jazeera English.

Følg Tim Pool på YouTube

Kommentarer