Tidligere redaktionschef Dorte Palle er blevet selvstændig efter 23 års fastansættelse. Selvom virkeligheden stadig kan virke skræmmende, når hun står midt i den med sin mikrofon, har hun fundet modet og lysten til at kaste sig ud i en ny tilværelse som selvstændig.
Dorte Palle dokumenterer processen fra det ansatte arbejdsliv til det selvstændige i podcasten-serie på fem afsnit. Her fortæller hun om sine tanker og erfaringer – fra små flyvske ideer om, hvad hun fremover skal leve af, til de helt store svimlende visioner for sit kommende arbejdsliv. Podcasten er produceret med støtte fra Dansk Journalistforbund.
Hvad er mit projekt fremover? Dorte Palle er i tvivl og tager ud og besøger tidligere skuespiller og i dag professionel rådgiver Jens Arentzen. Han fraråder på det kraftigste Dorte Palle i at fortsætte sit arbejdsfokus som hidtil.
Kreditering: Dorte Palle har fået hjælp til klipningen af første episode fra Julie Lindhardt Høimark, komponist er Christian Sørensen.
Så er Dorte officielt arbejdsløs. Der skal tjenes nogle penge, og det er ikke for sjov længere. Hun beslutter at oprette eget firma, men det er ikke en let øvelse.
For hvad skal firmaet hedde? Hvad er formålet? Skal det momsregistreres for journalistisk arbejde, og skal det tilmeldes hvidvaskregisteret? Og hvad skal der stå på hendes hjemmeside? Dorte får råd fra tidligere P3-chef Christian Ottenheim, der selv har taget springet som selvstændig.
Kreditering: Dorte Palle, vært og klipper. Christian Sørensen, komponist.
Hvad skal mit firma hedde, og hvor skal jeg være til stede? Journalist Dorte Palle er stadig i gang med at definere sig selv og sit produkt som selvstændig. I tredje afsnit spørger hun sine børns til råds, og får deres meget ærlige mening om både navn og indhold. Derudover får hun renset ud ved tandlægen og løser en af sine første opgaver.
Kreditering: Dorte Palle, vært og klipper. Christian Sørensen, komponist.
Dorte Palle er cyklet til Hellerup for at snakke med en tidligere kollega – blandt andet om det svære i at lukke en aftale som freelancer eller selvstændig. Hvordan holder man modet oppe, når man oplever afslag på afslag? Og hvor mange kaffeaftaler skal der til for at lukke en aftale?
Kreditering: Dorte Palle, vært og klipper. Christian Sørensen, komponist.
I femte afsnit kører Dorte Palle en tur med tidligere DR-chef Jesper Grunwald. Han kører i dag taxa og rådgiver ud fra sine egne erfaringer Dorte Palle om, hvordan hun kommer videre i sit arbejdsliv der, hvor hun er nu. Hvor alting stadig er oppe i luften, intet helt er landet endnu – men kræfterne er ved at vende tilbage.
Kreditering: Dorte Palle, vært og klipper. Christian Sørensen, komponist.
Hør en samlet udgave af DJ-podcasten ”Fra fastansat til selvstændig”, hvor tidligere redaktionschef Dorte Palle giver et ærligt indblik i sine første måneder som selvstændig. Fra morgenbordssnakke med sine børn til coaching hos Jens Arentzen og den første opgave som selvstændig. For hvordan tilrettelægger du selv din arbejdstid, når andre har gjort det for dig i 23 år?
Kreditering: Dorte Palle, vært og klipper. Christian Sørensen, komponist.
Som freelancer eller selvstændig og DJ-medlem kan du skabe et online visitkort med kundeliste, CV, profiltekst, eksempler på dit arbejde - og positionere dig som freelancer over for potentielle arbejdsgivere.
Du opretter en profil, og synliggør dit arbejde, under Mit DJ - kun freelancere eller selvstændige kan oprette en profil.
Hvis du ikke allerede er registreret som freelancer eller selvstændig i vores medlemsdatabase, så kontakt os for hjælp.
Overvejer du at tage springet og starte op for dig selv? DJ har samlet en række gode råd og tips for nystartede selvstændige.
BUDGETBEREGNEREN
Få et overblik over din økonomi som freelancer eller selvstændig med DJ's Budgetberegner.