Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Erik Harr er Årets Leder 2019

Specialforeningen Ledere i DJ uddelte for første gang prisen som Årets Leder i medie- og kommunikationsbranchen. Vinderen blev Erik Harr, direktør i FADL.

Erik Harr - vinder af Årets Leder 2019

Jens Panduro

Tre kandidater var nominerede til den nyindstiftede pris, der bliver givet til en leder, ”der har markeret sig, og som inden for sit felt (medier eller kommunikation) har opnået særlig opmærksomhed ved at skabe resultater i form af økonomisk, strategisk eller organisatorisk succes.” Derudover står der i fundatsen, at ":..prisen gives til en leder, der gennem sit lederskab fremstår som et forbillede for andre ledere i medie- og kommunikationsbranchen.”  

De tre nominerede var:

  • Christina Andreasen, redaktør for digital udvikling og sociale medier på Berlingske, for at indføre professionel digital journalistik på Berlingske og for sit inspirerende lederskab.
  • Erik Harr, direktør i FADL, for indførelsen af medielobbyisme i Dansk Sygeplejeråd og Apotekerforeningen og for sit inddragende lederskab.
  • Casper Dall, redaktionschef på DR P4 København, for sin indsats for at gøre kanalen til et dagsordenssættende medie og for at skabe stolthed og mening hos medarbejderne.

Vinderen blev Erik Harr.

Formand for Ledere i DJ, Via Christensen fremhævede, at Erik Harr har gjort sig til bannerfører for at ledelse skal anskues som et fag. Og som et område, ledere bør uddanne sig i, blandet andet ved at lave Din Camino - Find vejen i dit lederskab   – som netop er en måde for ledere at uddanne sig.

Tak til DJ

I sin takketale fremhævede Erik Harr flere gange hvor værdifuld DJ har været for ham i at arbejde blive leder. ”Jeg trækker 1:1 på min store erfaring som mentor i  DJ’s mentorordning i mit arbejde som leder” han lagde også vægt på at hans viden om – og erfaring med mediebranchen er afgørende for hans ledelsesstil – også nu, hvor han sidder som direkte for FADL og ikke direkte i medie – og kommunikationsbranchen.

 

Tak fra Lars Werge til bestyrelsen

Efter prisoverrækkelsen blev der afholdt generalforsamling for DJ’s nyeste specialforening. Formand for DJ, Lars Werge startede med at rose bestyrelsen for deres arbejde for anseelsen for den gruppe af DJ’s medlemmer, der er ledere.

Lars Werge sagde blandet andet at ”Den måde i har startet en ny forening har været inspirerende. Og jeg støtter helhjertet op om jer.”

Efter generalforsamlingen er bestyrelsen for ’Ledere i DJ’: Via Christensen (formand), Pia Gede Nielsen (næstformand), Marianne Søndergaard og Charlotte Haugaard Melin (bestyrelsesmedlemmer samt Farid Fellah (suppleant).

Kommentarer