Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Er alder et issue i en fremadstormende mediebranche?

To DJ-medlemmer over 55 fortæller, hvordan de hver især befinder sig i mediebranchen som førstehåndsvidner til den udvikling, branchen har gennemgået.

Privat

Privat

Gitte Gedde: "Nu skal alle kunne alt jo"

DJ-medlem Gitte Gedde er 60 år og reporter på Fyns Amts Avis, en arbejdsplads hun har været på i 24 år. Hun er vant til at arbejde med de klassiske journalistiske færdigheder - som dem der gjaldt - i fremstillingen af den gode artikel. Men det er ikke længere nok at være en dygtig researcher og en god skriver. Nu skal man også levere grafik, foto, video og indhold til de sociale medier, oplever Gitte Gedde. For nyligt gik det galt, da hun kastede sig ud i en livesending til avisens hjemmeside, og det har fået hende til at sætte en grænse for, hvad hun hopper ud i.

Hvordan har du oplevet at være en del af mediebranchens rivende udvikling?

”Vi har i mange år ventet og glædet os til at komme med på vognen. Vi var længe om at komme med på Fyns Amts Avis og var meget glade, da vi endelig kom det. Der sker stadig en masse spændende ting på Jysk Fynske Medier - også på vores redaktion. Men der er en udfordring i de mange nye platforme og værktøjer, som vi ikke er uddannet i, men alligevel skal mestre.”

Hvilke udfordringer oplever du?

”Det tager længere tid. Førhen kunne jeg gå hjem, når jeg havde afleveret op til deadline. Det kan jeg ikke nu. Nu skal jeg have historien ud på nettet på forskellige måder, koblet sammen med noget fra arkiverne og så på Facebook, jeg skal lige redigere en video, som jeg optog, da jeg var ude at lave interview, og også lægge en teaser op på Facebook. Det går der ekstra tid med, og det er tid, man i stedet kunne have brugt på at skrive en historie mere.

Nu skal alle jo kunne alt. Journalister skal tage billeder, og fotografen skal skrive. I stedet for at bruge medarbejderne til deres spidskompetencer… det så jeg hellere. Men det er jo en udvikling, der sker i hele mediebranchen - nok fordi man mener, det er mest rationelt i krisetider. Det medfører desværre bare, at kvaliteten indimellem bliver derefter.”

Hvad har du gjort for at følge med branchens udvikling?

”Jeg har taget efteruddannelse og kurser. Blandt andet i multimedie, videoredigering og sociale medier. Vi har fået uddannelse både internt og eksternt. Jeg synes ikke, det er svært at lære ny teknik, det kræver bare tid. Og på den måde kan man godt blive lidt stresset af det.

Tidligere var det mig, der var superbruger og rejste rundt og underviste kollegerne i nye systemer. Nu er det svært at finde overskuddet til det. Tempoet er steget. De unge lærer de digitale færdigheder på uddannelsen. Jeg oplever, at mange af mine unge kolleger nærmest bare har et naturtalent i forhold til at stå foran et kamera. De er vokset op med sociale medier, selfies og den kultur.”

Føler du dig presset af de unges naturlige tilgang til digitale medier?

”Ja - altså jeg springer jo bare ud i ting og er ikke bange for det, så jeg gør det bare. Tit er det fedt, men det kan også være, at jeg bagefter finder ud af, at det skulle jeg ikke have gjort. Jeg har netop oplevet at blive kastet ud i en live-dækning af en sag, hvor jeg må erkende, at det havde jeg ikke forstand på.”

Jeg havde styr på mit stof, men havde som live-reporter ikke overblik over, at jeg både skulle tale til et kamera og fange interviewpersoner og holde det hele kørende. Jeg kom til at stille nogle forkerte spørgsmål, som jeg ikke kunne redigere ud bagefter. Og så kom jeg til at fremstå som den amatør, jeg var. Jeg sætter ellers en ære i at være professionel. Det er jo heller ikke fedt for avisen. Så min holdning er nu, at jeg ikke længere gør de ting, før jeg føler mig helt klædt på til det. Jeg har i hvert fald fundet ud af, at jeg skal have uddannelse i interviewteknik, speak og processtyring, inden jeg skal ud og live-rapportere igen.”

Er der plads til efteruddannelse?

”Nej, ikke rigtigt. Det er helst bare learning by doing.”

Hvad er din største udfordring?

”Det er tiden. For jeg kan sagtens lære det. Jeg er ikke teknikblind.”

Hvad kan du selv gøre?

”Jeg kan være parat til at lære noget nyt og så bruge det, jeg lærer. Og det er jeg. Og så i øvrigt bevare det gode humør. For det meste er det jo også sjovt, så det her er ikke nogen klagesang.”

Hvis du skulle søge dit eget job i dag – hvad ville du så fremhæve?

”Så ville jeg slå på min erfaring og en masse lokalkendskab. Jeg har let adgang til de gode historier og et stort kildenetværk. Hvad angår det digitale, så ville jeg helt sikkert opdatere mig uddannelsesmæssigt, inden jeg søgte sådan et job. Jeg vil gerne være professionel i alt, hvad jeg afleverer i fagets navn. Nye journalister bliver jo automatisk digitale, så det må vi ældre også sørge for at blive.”

Hvad oplever du, den digitale udvikling har betydet for journalistikken?

”Generelt synes jeg, den digitale udvikling gør en masse godt for journalistikken. Nyhederne er hurtigt ude, og alting er lettilgængeligt. Man er lynhurtig i kontakt med en masse mennesker - kilder og læsere. Da jeg startede, skulle man sidde og bladre i en gul telefonbog for at finde folk, nu kan jeg fange dem på alle mulige platforme.

Det er dog en ting i den ellers åbne og demokratiske kommunikation, medierne tilbyder på nettet, som bekymrer mig. Det er den primitive debat, der meget hurtigt tager styringen på især Facebook. Shitstorm og personlig chikane kan virke skræmmende og fordummende. Men jeg har altså ikke lige en nem løsning på det problem.”

"Jeg bryder mig slet ikke om, at man deler op i forhold til alder. Man bør se på det enkelte individ"

Ulla Bechsgaard

Jacob Nielsen

Jacob Nielsen

Ulla Bechsgaard: "Der er mange ting, man ikke kan, når man kommer og er dugfrisk"

DJ-medlem Ulla Bechsgaard er 63 år og selvstændig journalist. Hun har været en del af mediebranchen i 40 år, skiftet job flere gange, og har derfor oplevet udvikling som et naturligt vilkår. Udviklingen i mediebranchen ser hun på ingen måde være en barriere i forhold til alder. Det gælder bare om at hænge i. Til daglig i sit selvstændige virke arbejder hun i feltet mellem kommunikation og journalistik, blandt andet som  udviklingskonsulent, som anmelder af erhvervs- og ledelsesbøger, og lige nu sidder hun og retter opgaver som censor i journalistisk formidling i praksis på Aarhus Universitet.

Hvordan har du oplevet at være en del af mediebranchens rivende udvikling?

”Branchen har været i konstant forandring, og teknologier er blevet disruptet. Nu går det blot hurtigere end nogensinde før. Da jeg arbejdede på Journalisthøjskolen i 80’erne, kom de første Mac–computere, og da jeg arbejdede på Danmarks Radio i 90’erne, opstod internettet. Senere blev jeg chef og ansvarlig for at udvikle nichemedier og for at tænke de trykte og elektroniske medier sammen. At jeg har skiftet job undervejs har betydet, at jeg har været med i udviklingen af nye medier.”

Oplever du det som positivt eller negativt, at branchen er så foranderlig?

”Det er bare et vilkår. I alle de roller, jeg har haft, som journalist, redaktør, underviser og chef, har jeg altid været utrolig optaget af, hvor spændende den her branche er. Der er så mange muligheder, og jeg har bare haft lyst til at kaste mig over det og finde ud af det. Jeg er også god til det tekniske, men det er ikke noget, jeg har tænkt over, at jeg skulle være god til, det er bare noget, jeg har tillært mig qua de forskellige opgaver, jeg har haft.”

Kan alderen være en barriere i forhold til at følge med den hastige udvikling?

”Overhovedet ikke. Sådan har jeg aldrig tænkt på det. Jeg har derimod opfattet min alder som en fordel, fordi jeg hele tiden har haft noget andet at bygge videre på. Jeg har oplevet en synergieffekt mellem det, jeg kunne, og det nye jeg skulle tillære mig. Jeg har aldrig været i den situation, at jeg har følt ’Pyha, det er også helt forfærdeligt det her’. For mig er der ikke et modsætningsforhold mellem alder og en omskiftelig mediebranche. Både unge som ældre skal holde sig opdateret, og jeg ser lige så ofte, at unge som ældre burde tilegne sig nye kompetencer. Mange ældre er faktisk ret godt med på det digitale.”

Er man ikke mere attraktiv, når man er ung og dugfrisk med digitale kompetencer?

”Nej, der er mange ting, man ikke kan, når man kommer og er dugfrisk. Man er ikke lige så hurtig og struktureret. De, der kommer lige fra en uddannelse, er ikke mere attraktive, de har også noget, de skal lære: at researche, at skabe et kildenetværk, vinkle en historie og arbejde hurtigt. Man bør se på det enkelte individ. Jeg bryder mig slet ikke om, at man deler op i forhold til alder. Vi skal måske gøre op med nogle fordomme. Jeg ser, at det bliver italesat, at ældre ikke er så vakse. Men det er der ganske mange, der er. Så, jeg synes, det er en god idé at belyse emnet.”

I forhold til udviklingen, er der så ikke en tendens til at vende erfaringerne ryggen til fordel for f.eks. digitale kompetencer?

”Det er ikke min oplevelse, at man vender erfaringen ryggen. Men jeg agerer også fra et ledelsesniveau, og det kræver erfaring. Erfaring er dog en ret bred betegnelse, man bør være mere specifik. Det kan godt være, at der i jobannoncer står, at man skal kunne det hele, men en jobannonce er jo bare arbejdsgiverens ønskeliste. Jeg har stor forståelse for, at de, der har siddet det samme sted og udført det samme arbejde i 30 år, har svært ved at acceptere, at jobbet pludselig ændrer sig, men det er bare ikke min historie.”

Hvad gør du for at holde dig opdateret og attraktiv for markedet?

”Jeg er stadigvæk nysgerrig og sulten efter ny viden. Jeg synes stadig, at faget er fantastisk fedt. Jeg følger meget med i medierne og er en aktiv avislæser og radiolytter og abonnerer på en lang række aviser og magasiner både trykte og digitale. Når jeg læser min avis, holder jeg øje med, hvordan forskellige medier dækker det samme emne. På den måde analyserer jeg mediernes fremstilling og lærer nyt.

Jeg har tre råd til, hvad man kan gøre for at holde sig attraktiv i branchen, og hvad jeg selv gør:

1. Skift job – enten ved nyt job eller nye opgaver internt eller ved at søge ud af din virksomhed.

2. Uddan dig – deltag i efteruddannelse, kurser, deltag i konferencer og læs.

3. Vær aktiv i netværk.

Rådene gælder, ligegyldig hvor gammel man er. Men jeg oplever, at ældre ikke er gode til at sætte ord på, hvad de kan. De er mere tilbageholdende. Så er man over 50 år, er det en god idé at sætte sig ned og få sat ord på, hvad man er god til. Mange tror, at andre ved, hvad de kan, men det ved andre nødvendigvis ikke.”

Kommentarer