Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Sådan slipper du nervøsiteten og tryllebinder dit publikum

Når nervøsiteten banker gennem blodbanerne, før du går på, er det krybdyrhjernen og ældgamle urinstinker, der er på spil. Men adrenalinen kan også booste dig og din undervisning. Og så kan håndtryk og øjenkontakt med hver enkelt deltager være guld værd.

Af Anne Anthon Andersen

Interview med Annette Bjerre Ryhede, Artikulation

Hvad er de mest almindelige udfordringer, du møder, når folk søger hjælp hos dig?

Det er helt klart, at de tror, at de skal være perfekte og have fuld kontrol over det rum, de træder ind i. De skal kunne svare på alle spørgsmål og vide alt. Det er høje krav og ikke fair. Man skal være villig til at gå ind i det rum uden de krav. Det kræver selvtillid i situationen. Mange gange kommer vi i vores følelsers vold. Vi er fulde af tanker om, hvad vi kan og ikke kan.

Når nogen kommer til mig, starter de fx ofte med at pille sig selv ned a la: Nu er jeg jo ikke én, der er god til det med at stille mig op og tale for et publikum. De tror, at enten kan man eller også kan man ikke. Sådan er det ikke. Se på en baby. Vi er født til at kommunikere. Sidenhen er der så nogle, der aflærer det. Men det handler i høj grad om de forestillinger, vi har til os selv om ikke at kunne.

Hvorfor bliver mange nervøse, når de står foran publikum?

Det er krybdyrhjernen, der er på spil. Den afkoder situationen, som stod vi foran en flok løver. Hvordan kan jeg flygte?, tænker den og pumper adrenalin ud i kroppen. Men adrenalinen er også det stof, der gør, at vi i situationen performer bedre og kan tænke skarpere og hurtigere. 

Udfordringen ligger i ikke at bruge for meget energi på nervøsiteten. Den må ikke blive en barriere for nærvær og mulighed for at være til stede hos publikum. 

Hvad kan man gøre for at tøjle nervøsiteten?

Skab kontakt til kroppen. Løb en tur inden, eller klap dig selv på lårene og træk vejret dybt ned i maven. På den måde sender du et signal til kroppen om, at der ikke er fare på færde. Og så handler det om at fokusere på, hvad du er god til, når du åbner munden. Øv dig hele tiden. Rejs dig til møder og tag ordet så ofte, du kan komme til det. Visualiser hele tiden din modtager. Det er afgørende for energien i din formidling og indholdet. Det sikrer, at du ikke bare fortæller ’om noget’, men målrettet til en modtager, der skal bruge din viden til noget konkret.

Spørg dig selv i din forberedelse: hvad ved de? Hvad ved de ikke? Hvad vil de gerne vide noget om? Skru hele tiden op for udfordringen. Jeg har en veninde, som var vildt nervøs for en jobsamtale, hun skulle til. Hun tog til en musical-audition inden. Så virkede jobsamtalen pludselig ikke som noget særligt. Ryk dig ud af din comfort-zone. Nyd det! Fokuser på det, du selv synes er super fedt ved det, du skal formidle.

Jeg rådgav en, der skulle undervise i statistik, og hun lagde ud med at sige. Jamen de vil synes, at det her er SÅ kedeligt. Hvad skal jeg gøre for at gøre det interessant? Jeg spurgte hende, hvad hun selv synes var det mest spændende ved statistik. Så gik hun op og skrev ’Statistik er magt’ på tavlen. Der havde hun krogen! Brug dit engagement – og få det til at mødes med modtagerens behov.

Hvad kan man gøre for at vinde sympati blandt publikum?

Start med selv at kunne lide dit publikum. Det kan de mærke, og det smitter! Som underviser bør man gå foran, for ens egen tilstedeværelse i rummet har stor betydning for stemningen. Det handler også om troværdighed. Hvis de kan identificere sig med dig, åbner de op og lytter. Men lad være med at frygte skeptikere og de tilhørere, hvis sympati du ikke umiddelbart vinder.

Hvis der ikke er nogle, som er imod, er der som regel heller ikke nogen, der er rigtigt med. Lad skeptikerne være skeptikere og tag det ikke som en kritik. Man kan komme til at gøre så mange knuder på sig selv, at man mister sin integritet.

Hvad er kendetegnende for undervisning, der tryllebinder publikum?

Den er fokuseret. Totalt fokuseret med et klart budskab. Stil dig selv udfordringen: Hvis jeg kun må sige én ting, hvad er så det vigtigste? Fortæl en historie så modtageren hele tiden har noget at hægte det formidlede op på. Det skaber dynamik, og vi husker bedre fortællinger end løsrevne fakta.

Hvad er vigtigt, når man skal forberede et længere forløb?

Kontinuitet. Saml op undervejs og lav hægter så dit publikum kan lave små krydser i hjernen til den info, du giver dem. Stil løbende spørgsmål så de selv får lov til at sætte ord på det, de har lært. Træn dem i at genkalde sig viden.

Hvad kan man gøre for at skabe et godt førstehåndsindtryk?

Som tilhører vurderer man lynhurtigt; hvad vil denne underviser mig? Derfor er det vigtigt at vække tillid og skabe en relation til dem, man underviser. Når jeg underviser et nyt hold, går jeg altid rundt og giver hånd og kigger hver enkelt i øjnene for at skabe tryghed. Det gør også, at alle føler sig mere forpligtede i rummet og er mere åbne overfor at være til stede i nuet.  

Gør power points visuelle. Publikum er ikke en bil, man bare kan hælde benzin på. Hvis du både fortæller og viser power points med en masse tekst, overbelaster du tilhørernes hjerner. Giv folk lov til selv at læse, og hvis du har en masse tekst til dem, giv dem da hellere den som hand outs efterfølgende. Husk at dine tanker om publikum sætter sig i dit kropssprog til dem. De kan mærke din motivation, dine intentioner og gode hensigter.

Fandt du den information du søgte
Tilføj email hvis du ønsker svar retur.