Rådgiver: Samarbejde har stor økonomisk værdi
Samarbejde er blevet en professionel kompetence. En kompetence, man som freelancer skal tænke i at styrke, hvis man vil se sin forretning vokse. For freelancere og selvstændige, der er gode til at samarbejde, lykkes bedst. Det mener Margrete Bak, partner i Karlbak, som udvikler rådgivningsforløb og workshops for selvbeskæftigede og mikrovirksomheder.
Af Marie Bille
Hvorfor skal man son freelancer samarbejde med andre?
”Man skaber et nyt felt imellem sig, hvor der kan komme viden og idéer ind fra begge. Den isolation, der nemt opstår, når man er freelancer, bliver hurtigt udynamisk.. Bare det at udvide med et samarbejde, indeholder en dynamisk faktor. Hvis man har haft en god oplevelse med et midlertidigt samarbejde om en opgave, er der god grund til at fastholde og udvikle et samarbejde over længere tid. Det kan både være med andre journalister, men det kan med mindst lige så stor berettigelse være folk fra helt andre brancher”
Hvordan kommer man bedst videre fra et midlertidigt samarbejde om en konkret opgave til at udvikle et længerevarende samarbejde?
”Ved at foreslå det. Ved at bruge de 5-10 minutter på at undersøge, om der er potentiale for et samarbejde, der rækker ud over den enkelte opgave. De 5 eller 10 minutter er en rigtigt god investering, for de træner evnen til at se samarbejdsmuligheder. Det handler om at udvælge og udvikle de rigtige samarbejder. Det er ikke en tænkeopgave, men noget, man finder ud af ved at prøve det. Man skal starte småt – en enkelt artikel, eller et to-timers kursus og så sørge for at få idéen solgt og lade samarbejdet vokse derfra”
Hvordan undgår man at falde ind i en uheldig rolle i samarbejdet?
”Man skal gøre sig klart, hvad man er bekymret for ved det enkelte samarbejde. Finde ud med sig selv og de erfaringer man har, om der er en grøft, man kan falde i, og hvad man vil gøre for at undgå det. For eksempel, hvordan undgår jeg at blive rippet for idéer og stå tilbage uden noget? Hvis man er havnet i den situation før, så bruger man lige tid på at finde ud af, hvordan man kan undgå det denne gang. Så skal man sørge for at få idéer frem fra den anden, og for ret tidligt at sige ’ godt, hvad er vores arbejdsdeling?’”
Hvordan skal man dele honoraret?
”Jeg støder ofte ind i, at folk deler honoraret lige over. Det er for mig at se dovenskab eller konfliktskyhed. For det er sjældent, at man leverer 50/50 på en opgave. Det er bedre at tale om en arbejdsfordeling og en fordeling af honoraret, så man hele tiden udvikler former, hvor samarbejdet er fair og motiverende. Så skal man evaluere efterfølgende, om den fordeling så var fair.”
Hvordan kan man ellers fremme de faktorer, der gør et samarbejde motiverende og godt?
Man skal gøre sig klart, hvad man primært vil opnå med samarbejdet. At man formulerer sine bevæggrunde for hinanden. Hvis man kender hinandens motivation, så har man et godt grundlag. Så skal man aftale, at man reagerer i samme øjeblik, man tænker, hmm – det her samarbejde kunne være bedre på det og det punkt. Man har de bedste betingelser for at løse problemerne, mens de er små – hvorimod hvis man lader ting hobe sig op, så eksploderer det på et tidspunkt. At opbygge et samarbejde er som at bygge et hus. Man skal have opmærksomhed på detaljerne, og man skal rette fejlene, når man får øje på dem.
Hvilke samarbejdsformer kan man anvende?
Det er helt fra den uformelle brainstorm, hvor man sætter en time af til at udvikle idéer og opgaver, man kan løse sammen. Man investerer en time i at se, om der er et samarbejdsfelt, hvis man tænker kreativt sammen. Det må man gerne gøre med mange mennesker. Næste step er rent faktisk at lave en opgave sammen. Jeg anbefaler, at man lige skriver ned, hvad man har aftalt. Det behøver ikke være specielt juridisk sprog – bare i menneskesprog, hvad man har aftalt om arbejdsfordeling, fordeling af honoraret og andre beslutninger. Hvis det står et sted, så behøver man ikke tænke på det hele tiden.
Først, når man kommer længere hen, kan man tale om at lave en fælles virksomhed, men man kan også komme meget langt med at afregne indbyrdes, når man har hvert sit firma. Når der er basis for det, så anbefaler jeg meget, at man går sammen flere ejere i et firma. Men det er i en senere fase, når man har prøvet samarbejdet af.
Hvordan finder man samarbejdspartnere, hvis man ikke har nogen?
Man starter med at sige det til andre. Bare det, at du formulerer det gør, at du selv kommer i tanke om den første. Når du siger det højt, kan andre kan begynde at se matchet i deres netværk. Man bruger sit menneskekundskab og sin faglighed til hele tiden at vurdere, om der er basis for et samarbejde i en relation. Det gælder om at have en professionel tilgang, hvor det gælder om at opsøge nye markeder og muligheder. Du kan spilde meget tid på at samarbejde med nogen, du kan lide, men hvor der ikke er noget professionelt perspektiv.
Hvad oplever du som de største problemer for freelancere, der samarbejder?
Det største problem er, at der er for få freelancere, der samarbejder. Mit generelle råd til freelancere er at investere i fælleskab og ambitioner. Brug noget tid på at skabe samarbejde og hæve ambitionen, for samarbejde er midlet til at hæve din egen ambition. For at opdyrke nye sider af din forretning.
Læs mere om Karlbak og find flere råd her