Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Netværk for social media-redaktører (Århus)

Netværket henvender sig til kommunikatører, der arbejder som social media-redaktører og -managers i små og mellemstore organisationer og virksomheder. Din stillingsbetegnelse er måske ikke social media-redaktør, men du sidder med ansvaret for driften af og strategierne for organisationens brug af eksterne kanaler som fx Twitter, Facebook, Google+ og Instagram. Du kan sagtens have andre arbejdsopgaver, men social media er en af dine vigtigste opgaver.

Dit arbejdsområde

Du har arbejdet med sociale medier som dit hovedområde i mindst et par år. Du sidder formentlig i en afdeling som Kommunikation eller Marketing, men er ofte den eneste i din organisation, der arbejder med de forskellige sociale medier som fokusområde.

Du producerer selv størstedelen af indholdet på jeres sociale media-profiler, står for måling af indsatsen og samtidig formulerer en strategisk retning for brugen af de sprælske medier samt lejlighedsvis agerer rådgiver for ledelsen.

Dermed er du en blanding af den digital håndværker, som får de sociale netværk til at spille i det daglige, og strategen, der holder øje med tendenserne og løbende kalibrerer organisationens indsats efter dem.

Hvordan fungerer netværket?

Deltagerne af netværket beslutter selv, hvilke emner de ønsker at sætte på dagsordenen. Det kan eksempelvis være:

  • Hvordan får du dine kolleger og organisationen som helhed til at bidrage med indhold til de sociale medier?
  • Hvordan navigerer du som social media-redaktør i organisationen og får de sociale medier til spille sammen med virksomhedens (kommunikations)strategi?
  • Hvordan strukturerer du det daglige arbejde med sociale medier, så du ikke halser efter flowet, men er den, der styrer det?
  • Hvordan måler du organisationens indsats på de sociale medier, så det dokumenterer forretningsværdi for virksomheden - og ikke blot antallet af likes og followers.
  • Hvordan skal organisationen agere i forhold til de sociale medier, hvor hurtig skal den være, og hvem har noget at sige hvornår? 
  • Hvordan skaber netværket værdi?

Deltagelse i dette netværk skaber værdi både for dig og din organisation. Du får mulighed for at:

  • Reflektere over egen praksis i et fortroligt rum
  • Få viden om nye metoder
  • Give sparring og hjælp til løsninger
  • Øge din personlige udvikling og afklare dine karrierevalg
  • Udvide dit personlige netværk
  • Inspirere andre til den videre karriere
  • Få opbakning og støtte i vanskelige situationer
  • Mulighed for at hjælpe andre på de områder, du ved mest om

Din organisation kan få:

  • Løsninger på aktuelle faglige og strategiske udfordringer
  • Ny viden og læring
  • Adgang til høj faglig kompetence og ekspertise fra andre virksomheder
  • Mulighed for at afprøve og diskutere nye ideer med andre
  • Større kontaktflade og adgang til nye samarbejdspartnere eller referencer på leverandører.

Det er gratis for medlemmer af DJ at deltage i et af DJs netværk.

Hvor og hvornår

Netværket mødes hver anden måned til møder af tre timers varighed. Møderne ligger i arbejdstiden. Møderne afvikles i Århus og omegn. 

Yderligere oplysninger kan du få hos netværksansvarlig i DJ Mads Løkke Rasmussen

Tilmelding


Netværket er pt. åben for at optage nye medlemmer.

Du kan ansøge om plads i netværket ved at udfylde nedenstående ansøgningsformular. Vi svarer løbende om du er blevet optaget i netværket.
 

Fandt du den information du søgte
Tilføj email hvis du ønsker svar retur.