Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Netværk for magasinredaktører

Netværket henvender sig til redaktører i organisationer og virksomheder. Det være sig kundemagasiner, medarbejderblade og lignende organisationsmedier – trykte som online.

Rollen som magasinredaktør i organisationer er ofte ensom. Redaktøren har begrænset mulighed for at få faglig sparring på sin redaktørrolle, og på hvordan man får sit magasin til at skabe den størst mulige værdi for sin organisation.

Netværksmedlemmerne kan være fastansatte eller freelancere, fra on-line medier eller fra print og være redaktører på alle typer magasiner. Fælles er redaktørrollen og magasinet.

Du bestemmer netværkets indhold

Netværket beslutter selv hvilke emner man ønsker at sætte på dagsordenen. Det kan eksempelvis være:

  • Hvordan navigerer du som redaktør navigerer i store organisationer og får den journalistiske produktion til at spille sammen med virksomhedens (kommunikations)strategi?
  • Hvordan sikrer du leverancerne, så du kan levere et magasin til tiden?
  • Hvordan sørger du for, at magasinet batter for virksomheden og på bundlinjen?
  • Hvordan skaber du plads til at levere det optimale for virksomheden?
  • Hvornår skal du bøje af for institutionelt pres – og hvornår skal du ikke?
  • Hvordan skaber netværket værdi?

Deltagelse i dette netværk skaber både værdi for dig og din organisation.

Du får mulighed for at:

  • Reflektere over egen praksis i et fortroligt rum
  • Få viden om nye metoder
  • Give sparring og hjælp til løsninger
  • Øge din personlige udvikling og afklare dine karrierevalg
  • Udvide dit personlige netværk
  • Inspirere andre til den videre karriere
  • Få opbakning og støtte i vanskelige situationer
  • Mulighed for at hjælpe andre på de områder, du ved mest om

Din organisation kan få:

  • Løsninger på aktuelle faglige og strategiske udfordringer
  • Ny viden og læring
  • Adgang til høj faglig kompetence og ekspertise fra andre virksomheder
  • Mulighed for at afprøve og diskutere nye ideer med andre
  • Større kontaktflade og adgang til nye samarbejdspartnere eller referencer på leverandører

Netværket mødes ca. 4 gange om året. Møderne varer ca. 3 timer og ligger typisk i arbejdstiden.

Yderligere oplysninger kan du få hos netværksansvarlig i DJ Mads Løkke Rasmussen eller hos netværkets initiativtager og facilitator på møde 2 og 3, redaktør Anne Burlund WWF verdensnaturfonden. 

Tilmelding 
 

Der er pt. ikke ledige pladser i netværket

Du kan sende en interessetilmelding ved at udfylde nedenstående ansøgningsformular. Når der bliver ledige pladser i netværket, kigger vi på interessetilmeldingerne.

Fandt du den information du søgte
Tilføj email hvis du ønsker svar retur.