Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Netværk for kommunikationskonsulenter i virksomheder (Aarhus)

Netværket henvender sig til kommunikatører, der arbejder med ekstern kommunikation – både indholdsplanlægning og produktion, pressehåndtering, krisekommunikation og medietræning i virksomheder.

Din stillingsbetegnelse er måske communication manager, marketing manager, head of communication eller noget tredje, men du skaber værdi i en virksomhed, der befinder sig på et B2B eller B2C-marked, og har formentlig både en finger med i både indholdsproduktion og strategiarbejde. Der er ikke noget krav til virksomhedens størrelse.

Dit arbejdsområde

Du sidder formentlig i en kommunikations- eller marketingafdeling.

Dine arbejdsopgaver er fx:

  • Medieplanlægning såvel SoMe som paid media
  • Pressen i form af pressemeddelelser og pressehåndtering
  • Krisekommunikation
  • Medietræning

Hvordan fungerer netværket?

Deltagerne af netværket beslutter selv, hvilke emner de ønsker at sætte på dagsordenen. Det kan eksempelvis være:

  • Effektmåling - Hvordan måler vi effekten af vores arbejde, og formidler det videre i virksomheden?
  • Kanalstrategi - Hvordan vælger vi den rette strategi, og hvordan får vi den til at virke?
  • Samarbejde og arbejdsdeling med ledere og kolleger
  • Kompetenceudvikling

Hvordan skaber netværket værdi?:

Deltagelse i dette netværk skaber værdi både for dig og din organisation. Du får mulighed for at:

  • Reflektere over egen praksis i et fortroligt rum
  • Få viden om nye metoder
  • Give/få sparring og hjælp til løsninger
  • Udvide dit personlige netværk
  • Mulighed for at hjælpe andre på de områder, du ved mest om

Din organisation kan få:

  • Løsninger på aktuelle faglige og strategiske udfordringer
  • Ny viden og læring
  • Adgang til høj faglig kompetence og ekspertise fra andre virksomheder
  • Mulighed for at afprøve og diskutere nye ideer med andre
  • Større kontaktflade og adgang til nye samarbejdspartnere eller referencer på leverandører.

Det er gratis for medlemmer af DJ at deltage i et af DJs netværk.

Hvor og hvornår?

Netværket mødes ca. fire gange om året til møder af tre timers varighed. Møderne ligger i arbejdstiden. Møderne afvikles i Aarhus og omegn. 

Første møde i netværket er torsdag den 27. juni 2019 kl. 9-12 i DJs lokaler i Aarhus: Åboulevarden 31, 8000 Aarhus C.

Ansøgningsprocedure

Der er 15 pladser i netværket.

Hvis vi får flere end 15 relevante ansøgere, udvælges deltagerne ud fra et ønske om at skabe det stærkest mulige netværk.

Ansøgningsfrist er fredag den 14. juni 2019 kl 12.

Alle ansøgere får besked om de har fået en plads i netværket fredag den 14. juni 2019 i løbet af eftermiddagen.

Efter ansøgningsfristen har vi stadig 2 ledige pladser i netværket - så søg gerne!

Yderligere oplysninger kan du få hos netværksansvarlig i DJ Mads Løkke Rasmussen. 

Fandt du den information du søgte
Tilføj email hvis du ønsker svar retur.