Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Muligheder for samarbejde

Facebooksiden Praktikantvejledere er en lukket gruppe for praktikantvejledere. Meld dig ind, når det er relevant – og ud igen, når du ikke længere er vejleder. Her kan du efterspørge erfaringer, kontakter og samarbejde.

Praktikantalliancen er et samarbejde mellem mindre praktiksteder i hovedstadsområdet, Alliancen udbyder arrangementer og studieture for praktikanter. Indbydelse til arrangementer sendes fra Danske Medier til vejlederne, der formidler dem videre til deres praktikanter. Praktiksteder, der ønsker at være med i alliancen, skal sende oplysninger om praktikantvejleder - navn og mailadresse - til Danske Medier.

Som praktikantvejleder kan du også selv række ud efter andre organisationer med praktikanter i lokalområdet. Brug Facebooksiden og dit lokalkendskab til at opbygge relationer og forpligte hinanden til at løfte opgaven med læringsdage sammen, når det giver mening.

Hvis det er besværligt at samarbejde med andre vejledere, så har praktikanterne ofte deres egne netværk og egne relationer. Dem kan du som praktikantvejleder bygge videre på, hvis du og de vil. Du kan fx invitere praktikanten og praktikantens medstuderende med til forskellige læringsdage, arrangementer og ture.

Mange arbejdspladser udvider helt naturligt gruppen af praktikanter med andre typer af praktikanter eller nyansatte. Det er godt for både faglighed og det sociale, og kan især give mening, hvis praktikanten sidder alene.