Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Moms ved levering til udlandet

Husk, at momsreglerne er gældende, når du leverer til udlandet. Læs her, hvordan du sikrer dig mod ubehagelige overraskelser.

Inden for EU

Hvis man som freelancer leverer en vare til en udenlandsk kunde/arbejdsgiver, skal man have styr på momsreglerne. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din ydelse er momspligtig eller momsfritaget, kan du læse mere i en præcisering af momsreglerne på medieområdet her (wordfil).

Hvis din vare/ydelser er momsfritaget

Er ydelsen ikke momspligtig, skal det oplyses, da der kan være forskel på momspligt EU-landene imellem. Selvstændige anfører det på fakturaen, A-lønnede anfører det på lønopgørelsen. En formulering kunne lyde: ”Ydelsen er ikke momspligtig i henhold til momslovens §13 stk. 1, nr. 7 – som præciseret i SKAT’s vejledning SKM2004.111.TSS den 9. marts 2004”.

Hvis din vare/ydelse er momspligtig

Er ydelsen momspligtig, skriver man som selvstændig en faktura uden moms, hvor kundens momsnummer fremgår. Man hæfter for selv at have tjekket, at momsnummeret er gyldigt.

A-lønnede freelancere noterer kundens momsnummer på lønopgørelsen. Er der tale om to forskellige ydelser, hvor den ene er momspligtig, og den anden momsfritaget, anføres dette under de forskellige ydelser.

Sammen med din momsopgørelse skal du herefter huske hvert kvartal at angive udenlandshandel ("Værdien af varesalg uden moms til andre EU-lande") i de såkaldte Liste-oplysninger. Disse kan angives over nettet ved log-in på skat.dk under "virksomheds-søjlen".

Når man sælger varer til en momsregistreret virksomhed i et andet EU-land, kan man sælge varen uden dansk moms, hvis to betingelser er opfyldt:

  • Man har anført og tjekket gyldigheden af den udenlandske kundes momsnummer.
  • Ens varer forsendes eller transporteres rent faktisk til et andet EU-land.

Det er vigtigt, at man tjekker begge forhold. Freelanceren hæfter nemlig for momsen, hvis det viser sig, at kunden ikke er momsregistreret, eller at ydelsen ikke er forsendt/transporteret til udlandet.

Uden for EU

Når man leverer ydelser til lande uden for EU, er der ikke momspligt.

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk