Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Merete Nørgaard

Få mere liv i din stemme.

Merete Nørgaard

Merete Nørgaard

Brænd igennem med din stemme, hvad enten du laver podcast, står på scenen eller skal tale i en debat. Mød Merete Nørgaard, professionel skuespiller og stemmetræner, der vil øge dine chancer for at få mere gennemslagskraft.  

Mange af os træner på livet løs vores kroppe for at holde os i god form, men de fleste af os glemmer at træne den måske vigtigste muskel af alle: stemmemusklen!  

Måske har du en skærebrænderstemmen, der høres over alle andre og på tværs af døre, vinduer, rum og store grupper af mennesker? Eller måske har du en lille stemme, der hverken tør eller formår at tage rummet til at tale?  

Stemmen er en muskel, der kan trænes og bruges på mange forskellige måder. Ved at blive bevidste om vores egen stemme, dens kvaliteter, styrker og svagheder, kan vi hjælpe os selv til større styrke og gennemslagskraft. Den gode nyhed er, at det kan man faktisk arbejde med og træne sig i! 

Merete Nørgaard er uddannet skuespiller, stemme & performancetræner. Deru- dover har hun en master i Teater og Dramapædagogik fra DPU. Siden 2010 har hun været indehaver af virksomheden www.livingvoice.dk, og arbejder i mange store virksomheder, hvor hun træner offentlige og private erhvervsfolk i at bruge stemmen til at brænde igennem og blive hørt.  

Hun er forfatter til bogen “Stemmens Magi” fra 2020. Merete er desuden vært på Podcasten `Stemmebåndet - den levende stemme ́.