Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Vigtigt om pensionsopsparing 60+

Søg altid individuel rådgivning i god tid, gerne nogle år inden, du planlægger at stoppe med at arbejde.

Din pensionsopsparing skal sikre dig et levegrundlag, når du stopper med at arbejde. Spar op til pension; jo tidligere, du kommer i gang, jo bedre. En tommelfingerregel siger, at har du sparet 10-20 procent af din løn op gennem dit arbejdsliv, vil du være sikret nogenlunde samme levestandard, når du stopper med at arbejde.

Få tjekket op på dine pensioner med jævne mellemrum, du kan stadig nå at booste din opsparing i de sidste år af dit arbejdsliv.
 

I hvilken rækkefølge skal du tage hul på pensionerne?

Søg rådgivning i god tid, gerne nogle år inden, du planlægger at stoppe med at arbejde, om hvornår du skal tage hul på dine forskellige opsparinger. Nedenstående er tommelfingerregler, som anbefales af PFA, men søg altid individuel rådgivning.

Hvis du er kunde hos PFA, kan du logge ind på Mitpfa.dk, hvor der er en skabelon til udbetalingsplan for kunder, hvis tal automatisk regnes ind.

Begynd med at

  1. Bruge dine frie midler
    Brug din eventuelle opsparing eller invester den. En stor opsparing koster dig bare penge i negative renter, og værdien bliver udhulet over årene med inflationen. Men husk at reservere en buffer til uforudsete udgifter.
  2. Bruge de livsvarige pensioner
    Tag hul på de livsvarige pensioner med det samme, du har muligheden. Du ved ikke, hvor længe du lever.
  3. Tage engangsudbetalinger i gennemsnitsrente ud
    Engangsudbetalinger i gennemsnitsrente (typisk kapitalpension), kan du med fordel tage ud med det samme. Opsparingen bliver ofte ikke bliver større af, at du lader den stå.

Udskyd og vent med

  1. Engangsudbetalinger i markedsrente
    Engangsudbetalinger i markedsrente (aldersopsparing, LD og nogle kapitalpensioner) kan du med fordel udskyde, indtil du får brug for pengene. Det kan være en fordel at få pengene i mindre portioner, så du fortsat får afkast af resten.
  2. Ratepensioner i markedsrente
    Vent med at bruge ratepensionen, og forlæng udbetalingsperioden så længe, du kan. Din opsparing vil fortsætte med at generere et afkast til dig, som du betaler mindre skat af end afkast af frie midler.
  3. Friværdien i fast ejendom
    Er friværdien i dit hus eller lejlighed er en del af dine pensionsmidler, skal du søge rådgivning om dine muligheder i bank og pensionsselskab i god tid, gerne allerede før du stopper med arbejde.

https://pfa.dk/privat/kundefordele/kurser/

Du kan også downloade bogen ”Hvad har du udsigt til” og få PFAs tip og viden om opsparingsoptimering, pensionsplanlægning og planlægning af arveforhold.

Kilde: PFA

-----

Retur til 60+ forsiden >

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk