Vigtigt om folkepension og delpension 65+
Delpension
Du kan nedsætte din arbejdstid i de sidste år inden pensionsalderen og hæve delpension af staten i forhold til nedsættelsen, hvis du er født før 1959, ikke kan få/ikke har fået efterløn, samt opfylder visse andre krav. Med andre ord en økonomisk kompensation for at gå ned i tid. Dansk Journalistforbund rådgiver ikke om pension men du kan læse mere om ordningen her.
Delpensionsalderen afhænger af, hvornår du er født. Muligheden for at hæve delpension gælder såvel ansatte som selvstændige/freelancere.
Ordningen er beskrevet her og bliver udfaset med udgangen af 2025. Ordningen administreres af Udbetaling Danmark, og man skal spørge specifikt efter den medarbejder, der har med ordningen at gøre.
Du skal selv søge folkepension
Du får ikke automatisk udbetalt din folkepension, men skal selv søge. Du kan søge om folkepension et halvt år før, du har ret til at få den udbetalt. Du søger om folkepension via pensionsguiden på borger.dk. Vil du udskyde folkepensionen, skal du søge om udsættelse, inden du begynder udbetalingen. Læs mere nedenfor om fordele og ulemper ved at udskyde udbetalingen her.
Hvornår kan jeg få folkepension?
Her kan du se, hvornår du rammer folkepensionsalderen, som den er kendt i 2025:
Fødselsdato 1. januar 1955 – 30. juni 1955: 66 ½ år
Fødselsdato 1. juli 1955 – 31. december 1962: 67 år
Fødselsdato 1. januar 1963 – 31. december 1966 68 år
Fødselsdato 1. januar 1967 – 31. december 1970 69 år
Fødselsdato 1. januar 1971 eller senere 70 år
Folkepensionsalderen forhøjes hvert femte år på baggrund af udviklingen i levetiden. Stigningen har virkning pr. 1. januar i kalenderåret 15 år efter. Folkepensionsalderen på 69 år, som gælder fra 2035, er allerede vedtaget af Folketinget. Fortsætter levealderen med at stige, vil pensionsalderen i 2070 være 74 år. Foreløbig er det i løbet af 2025, at Folketinget skal tage stilling til en stigning fra 2040 til 70 år for dem, der er født fra og med 1. januar 1971.
Du kan udsætte udbetalingen af folkepensionen, men det er ikke nødvendigvis en fordel
Inden du søger om folkepension, skal du tage stilling til, om du ønsker at udskyde din folkepension. Har du først taget hul på den, er det for sent at fortryde. Hvis du udskyder udbetalingen af folkepensionen, optjener du en såkaldt venteprocent. Den får du udbetalt som tillæg på det tidspunkt, man vælger at påbegynde udbetalingen.
Udskydelse af folkepensionen har været aktuel for mange, der fortsatte med at arbejde, da man frem til 2023 blev modregnet i folkepensionen af anden lønindtægt. I dag er en udskydelse ikke nødvendigvis en god forretning for alle: Der er ændret i reglerne, så man ikke længere modregnes i folkepensionen og tillæg af egen indkomst, ej heller af det, som ens ægtefælle har af indkomst.
For de fleste kan det betyde, at man lige så godt kan få udbetalt sin folkepension fra det tidspunkt, man når folkepensionsalderen og samtidig bevare sin øvrige lønindkomst.
Du skal være opmærksom på, at andre indtægter kan nedsætte dit pensionstillæg.
Om det kan betale sig at udskyde folkepensionen, er afhængigt af hver enkelts situation. Søg derfor rådgivning om dette.
Du kan også vælge at udskyde udbetalingen af ATP Livslang pension. Du kan udskyde din ATP, før du når folkepensionsalderen. Hvis du vælger at udskyde udbetalingen til senest 10 år efter folkepensionsalderen, bliver din månedlige pension forhøjet ud fra en pensionssats. Husk at give ATP besked i god tid
- Du kan udskyde din folkepension i to perioder og sammenlagt 10 år i alt.
- Du skal kunne dokumentere, at du har arbejdet et vist antal timer det seneste år. Sæt dig grundigt ind i betingelserne på borger.dk.
- Du kan også få vejledning om reglerne hos Udbetaling Danmark
NB: Efterbetaling af folkepension efter de nye regler kan føre til topskat.
Faglige Seniorer beskriver, hvad du skal gøre her.
-----