Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Selvstændig/freelance som senior 60+

Der er en række ting, du med fordel kan overveje, før du springer ud som selvstændig eller freelancer som senior. Det kan være en god idé at tage en samtale med AJKS før du gør det.

Hvad enten du har lyst til at realisere en gammel drøm om at skabe din egen forretning, skifte spor i karrieren og gøre din hobby til en levevej, eller du ser dig tvunget til at gå freelance efter en fyring eller noget helt fjerde, er der en række ting, du med fordel kan overveje, fordi du begynder i en sen alder.

Er du allerede selvstændig/freelancer, kan disse overvejelser også være nyttige.
 

Særlige overvejelser 60+

  • Skab dig et økonomisk overblik over din situation. Har du opsparing eller friværdi, du kan investere eller falde tilbage på? Eller har du gæld?
  • Hvornår kan du/din partner få pensioner udbetalt, og hvad betyder det for din beslutning om at (for)blive selvstændig/freelance?
  • Hvor stor en omsætning skal der til for, at din virksomhed er/forbliver økonomisk bæredygtig
  • Har du tid, kræfter og råd til at give det nogle år, før du når dit mål?
  • Hvis din økonomi ikke afhænger af virksomheden, hvad er da dit mål for succes?
  • Hvornår forestiller du dig at holde helt op med at arbejde, og vil du lukke din virksomhed da – eller bygge noget op, der kan fortsætte, overtages eller sælges, når du går fra?
  •  Har du lyst og energi nok til at genopfinde dig selv og lære nyt, hvis dit eksisterende marked har ændret sig væsentligt, siden du begyndte som selvstændig/freelancer?
  • Kan du allerede nu øjne nogle helbredsmæssige forandringer hos dig selv eller din partner, som på længere sigt kan spænde ben for en freelancekarriere eller måske omvendt sætte turbo på?

Hvad er din motivation?

Er du drevet af lyst?

  • til mere frihed og meningsfuldhed i arbejdet
  • til fravær af en chef og dårlig ledelse
  • til at prøve noget nyt eller gøre din hobby til en levevej, mens du har muligheden
  • til kun at løse de spændende opgaver og slippe for de mindre spændende
  • til at indrette dig med mere hensyn til familielivet, din partner, din bedsteforældrerolle eller gamle forældre
  • til at skabe din egen virksomhed, nu hvor du evt. har et økonomisk overskud og tiden til det
  • til at indlede et nyt samarbejde med en, der har det som dig selv

Eller er du drevet af nødvendighed?

  • fordi du efter en fyring ser ringe muligheder for at få et nyt fast job
  • fordi det er din eneste mulighed for at fortsætte med at arbejde inden for dit felt
  • fordi du ikke kan få et fast job til at hænge sammen med familiære hensyn
  • fordi dit eget eller din partners helbred betyder, at du må indrette dit arbejdsliv mere fleksibelt
  • fordi du skal finde indtjening de allersidste år, inden du kan gå på efterløn
  • fordi du ikke har råd til at lade være med at arbejde

Tænk over, hvad der er vigtigt for dig, så du kan gå målrettet efter at få opfyldt dine behov, når du skruer din forretning og dit nye arbejdsliv sammen.

Hvordan skal økonomien hænge sammen?

At begynde som selvstændig eller freelancer så sent i arbejdslivet kan have sine klare økonomiske fordele.

Det gælder især hvis:

  • Du har inden for dit felt opbygget en særlig efterspurgt ekspertise, som du kan sælge dyrt.
  • Du har et økonomisk sikkerhedsnet, fx aftrædelsesordning, opsparing eller lignende
  • Du har et stort netværk, og de første kunder står i kø
  • Du er et kendt navn og kan bygge videre på dit stærke renommé

Hvis ikke det er tilfældet for dig, er det vigtigt at overveje, om og hvordan du kan leve med den økonomiske usikkerhed, der kan følgemed et arbejdsliv som selvstændig i hvert fald de første et til to år.

Du kan med fordel overveje:

  • Hvor meget/lidt har du brug for, for at din økonomi hænger sammen?
  • Hvad skal din omsætning være, for at du kan beholde den levestandard, du ønsker – i startfasen og på længere sigt?
  • Har du is i maven til en yoyo-økonomi, der går op og ned – måske i lang tid?
  • Er din partner indstillet på, at han eller hun eventuelt skal bidrage mest økonomisk i en periode?
  • Kan du skære ned på dit forbrug, så du får mere overskud i privatøkonomien, indtil din forretning kommer op at køre?
  • Hvilke fordele og ulemper er der, hvis du tager hul på en eventuel pensionsopsparing som supplement til indtægt fra din selvstændige virksomhed

Se flere overvejelser i denne Skabelon til startplan.

Søg hjælp og rådgivning

Som nystartet selvstændig eller freelancer kan du have stor gavn af rådgivning og sparring – også selvom du har en lang erfaring på arbejdsmarkedet.

DJ tilbyder både kurser og individuel sparring.

Freelancegruppen i DJ har udgive en stor guide til freelancere og selvstændige i medie- og kommunikationsbranchen.

Supplerende læsning:
Ota Tiefenböck: Ekspertrollen gør, at jeg kan leve af det, jeg brænder for >
Michael Holbek: Ghostwriter og forfatter >
Otte gode råd til dig, der kan være bekymret for fremtiden

-----

Retur til 60+ forsiden >

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk