Digitalt arrangement: Skal jeg blive eller gå?
Arrangementet har været gennemført tre gange – den 2. oktober 2021, den 3. november 2021 og den 18. januar 2022. Vi har ikke aktuelle planer om at gennemføre det flere gange, men hvis din kreds eller specialgruppe ønsker noget tilsvarende gennemført enten online eller ved fysisk møde, så kontakt Abelone Glahn fra arbejdsgruppen på info@abeloneglahn.dk
- Det handler om dine muligheder i seniorlivet. Om lyst og livskvalitet. Om selv at holde hånden på rattet.
- Vi vender en række dilemmaer, som seniorer oplever i DJ, og vi beder om jeres input til at få bedre og mere individuel information om faglige, personlige og økonomiske muligheder som senior på arbejdsmarkedet.
- Webinaret giver mulighed for at udveksle overvejelser og erfaringer med jævnaldrende kolleger.
- Da seniorlivet folder sig overordentlig forskelligt ud for hver af os, er det ikke muligt at give en individuel vejledning på dagen. Til gengæld har vi lavet Senioruniverset, som indeholder praktisk og klar orientering, inspiration, overvejelser, muligheder for såvel et tredje arbejdsliv som for at slutte den erhvervsaktive karriere.
-----
55+ ”Skal jeg blive eller gå” er en udmøntning af DJs seniorpolitiske strategi og er blevet til med økonomisk støtte i form af ophavsretsmidler og tilskud fra DJs kredse og grupper.
Arrangementet er skabt af en frivillig arbejdsgruppe bestående af medlemmerne Marianne Bækbøl, Karen Hedegaard, Peter Thornvig og Abelone Glahn, som i samarbejde med DJ har tilrettelagt de tre events samt indhold på det nye 55+ site på journalistforbundet.dk