Der kan ligge mange produktive, aktive, nydende og ydende år foran dig, der er fyldt 60 år. Så hvad vil give mest mening for dig at bruge de kommende år til?
Kender du dine muligheder – har du mødt inspirerende kolleger eller jævnaldrende uden for branchen, som har vist nogle veje, du kan se dig selv gå ad?
Du står med flere muligheder at plukke i: Skal du trappe ned eller gå på efterløn, holde pause, eller give den fuld skrue, udskyde folkepensionen og arbejde, til du segner?
Det er i disse år, du kan plukke i forskellige muligheder og sørge for at lægge en kurs for de næste år.
Se dig omkring, spørg andre jævnaldrende. Lad dig inspirere til det, der passer til din kommende erhvervsaktivitet. Men, vær klar over, at det også er nu, du skal tænke meget konkret og alvorligt over, hvem du er, den dag du ikke længere er erhvervsaktiv.
Selvom du måske ikke er der endnu, så kommer der et tidspunkt, hvor du ikke længere går på arbejde. Hvem er du så? Tænk over, hvilken identitet, du gerne vil have, den dag du går ud ad porten til din hidtidige arbejdsplads for ikke at vende tilbage. Eller den dag, hvor kundekredsen er ebbet ud og telefonen holdt op med at ringe med opgaver.
Din status i omverdenens øjne skifter, og du kan ikke længere kan præsentere sig som kommende fra en mediearbejdsplads eller et freelancebureau, når du ringer op. Du bør forberede dig på denne bratte overgang, som for nogle opleves at gå fra at være nogen til at være absolut ingen.
Hvis du allerede nu dyrker andre sider af dit liv, vil du på længere sig have større mulighed for at skabe en meningsfuld tredje periode i dit liv.
-----
Når du runder pensionsalderen, men stadig arbejder, gælder en række særlige ordninger og fordele, du skal være opmærksom på. For rådgivning herom skal du kontakte SKAT, da Dansk Journalistforbund ikke rådgiver om skatteforhold. Her på Senioruniverset får du et oplæg, som kan danne grundlag for dine overvejelser og snak med SKAT.