Lige fra den daglige politiske satire tegning, hvor tegneren fri af avisens egen holdning og ståsted kan kommentere og spidde magthavere og samfundsforhold – eller som subjektiv reportagetegner i retssalen, i teatrene eller på farten, hvor det der opleves og sanses, formidles med indlevelse og artistisk ambition. Men tegnerens virke er i lige så høj grad på redaktionen, hvor artiklerne skriger på billeder, der kan lede læseren ind i teksten, tegninger der kan forklare, uddybe eller bare fungere som appetitvækkere.
Læserne nyder den gode tegnekunst i deres avis, for den bibringer dem skønhed, humor og eftertænksomhed.
En væsentlig ting holdt bladtegnerne sig for øje fra begyndelsen , nemlig aldrig at glemme, at vi er journalistiske tegnere, der skal formidle en tekst, en holdning eller en oplevelse.
Bladtegning er en særlig genre indenfor det visuelle felt, som ikke blot kræver æstetiske evner af udøverne, men også en journalistisk åre, holdning, mod og humor, derfor bryder ni bladtegnere ud af tegneforbundet i 1933 og stifter de danske bladtegnere. Efterfølgende bliver foreningen optaget i journalistforbundet – og dermed opnår bladtegnerne samme status som de skrivende og de fotograferende på deres fælles arbejdsplads, aviserne.
Foreningen, der kaldes Danske Bladtegnere vokser sig hurtigt stor og bliver hjemsted for tidens store bladtegnere, her i blandt kan nævnes Valdemar Andersen, Alfred Schmidt, Storm Petersen, Hans Bendix, Arne Ungermann, Ib Andersen, , Herluf Bidstrup, Eiler Krag, Bo Bojesen, Ib Spang Olsen, og Erik Werner som alle har sat streg på og taget temperaturen på samfundsudviklingen igennem deres metier: bladtegningen.