Gå til hovedindhold

Lønstatistik

Du kan her få et overblik over DJ’s lønstatistik inden for alle områder af medie- og kommunikationsbranchen. DJ's lønstatistikker bliver udarbejdet en gang om året.

Find lønstatistik for

Alle DJ-medlemmer

Lønstatistik for DJ's medlemmer udarbejdes årligt. Du finder det som PDF nedenfor.

Samlet lønstatistik 2016 (pdf)

Kommunikatører

DJ opgør kommunikatørers løngennemsnit i to grupper: Privatansatte og offentligt ansatte.

Løngennemsnit Private kommunikatører 2016 (pdf)

Løngennemsnit Offentlige kommunikatører 2016 (pdf)

Hent særlig lønstatistik på TV-området (pdf)

Freelancere/selvstændige

Se hvad, freelancerne tjener, når deres omkostninger er trukket fra omsætningen. Opdelt på bladtegnere, fotografer, billedmedieoversættere, kommunikationsfolk, pressefotografer, tv-folk, grafikere og journalister.

En gang om året køber DJ indkomstoplysninger krypteret fra Danmarks Statistik på den gruppe af medlemmer, der er registreret som freelancere i DJ.

Tallene for indkomståret 2014 frigives først af SKAT i starten af 2016. Tallene er indkomst efter fratrukkede udgifter, tallene er ikke omregnet til fuld tid, og evt. dagpenge i indkomståret er ikke talt med i årsindkomst.

Hent indkomststatistik for freelancere 2014 her (pdf)

Start-løn for nyuddannede

Startlønnen for dimittender er for første gang i 8 år faldet, viser DJ’s dimittendstatistik for oktober 2015. Den gennemsnitlige startløn faldt med knap 1.000 kr. til 31.700 kr. Faldet stammer primært fra dagbladene og kommunikations-området. Der er stort set stadig ligeløn mellem kvinder og mænd.

Se her i den fulde statistik, hvad løngennemsnittet ligger på i forskellige medietyper, i forskellige stillinger og efter uddannelsesbaggrund.

Startløn for nyuddannede 2016 (PDF)

Når du bruger DJ’s lønstatistik i en lønforhandling, skal du vide, at der kan være usikkerhed forbundet med tallene. Tallene vil ofte vise et øjebliksbillede af gennemsnitslønnen på en arbejdspladsen, og løngennemsnittet på den enkelte arbejdsplads kan hurtigt ændre sig på grund af forhold som fx udskiftninger i medarbejdergruppen eller ændringer i antallet af ansatte.

Hvis du bruger gennemsnitslønnen til sammenligninger mellem arbejdspladser, bør du anvende medianen, som er det tal, der skiller den lavest lønnede halvdel fra den højest lønnede halvdel. Medianen giver et mere sikkert udtryk for lønniveauet i virksomheden, da medianen ikke på samme måde som gennemsnitslønnen påvirkes af, at der er nogle få højtlønnede på arbejdspladsen, der trækker løngennemsnittet op.

Du skal endvidere tage udgangspunkt i en gennemsnitsløn uden tillæg af genetillæg, da genetillæg ikke er nogen fast påregnelig løndel. Du kan derfor ikke tage udgangspunkt i, hvad der er blevet betalt af genetillæg i lønstatistikmåneden, da de udbetalte tillæg i den pågældende måned ikke nødvendigvis er identiske med gennemsnittet på årsbasis. Gennemsnitstal for genetillæg er i øvrigt ofte usammenlignelige på grund af det konkrete arbejdes tilrettelæggelse, genetillæggets størrelse og lokale forhold på arbejdspladsen.

På arbejdspladser med lønskala skal statistikken korrigeres for forskelle i anciennitet. Hvis anciennitetsgennemsnittet på den ene arbejdsplads er 11 år, og lønnen gennemsnitligt udvikler sig med 180 kr. for hvert skalatrin på arbejdspladsen, skal du ved sammenligning med en anden arbejdsplads, hvor anciennitetsgennemsnittet er 14 år, lægge 540 kr. (3 x 180 kr.) til løngennemsnittet på den første arbejdsplads for at finde den reelle lønforskel mellem arbejdspladserne.

Lønnen er i øvrigt ikke et fuldgyldigt udtryk for forskellene mellem arbejdspladserne. Du bør også sammenligne arbejdspladsernes personalegoder, frihed m.v.

I den årlige lønstatistik er der opregnet eksempler på alle de ansættelsesvilkår, der ud over lønnen bør indgå i en sammenligning, herunder arbejdstid, ferie, lønnet orlov, efteruddannelse, pension, barsel, arbejdsredskaber m.v.

Fandt du den information du søgte